Bøllebank i evaluering: Norsk nødnetsprojekt også forsinket

PRODUKTPRISEN 2012 » Det er tid at tilmelde produkter til årets produktpris. Tjek de nye kategorier.

Spørg Scientariet » Hvornår er et jordskælv et 'efterskælv'?

Bøllebank i evaluering: Norsk nødnetsprojekt også forsinket

Norsk nødnetsprojekt er ligesom det danske nødnet ramt af voldsomme forsinkelser, og nu giver spritny evaluering bøllebank til Nokia Siemens.

Læs også

Læs mere om

Software

Dokumentation

Læs evalueringsrapporten

Af Birgitte Marfelt, mandag 30. mar 2009 kl. 16:29

Nødnetsprojektet for de norske beredskaber er ligesom danske beredskabers fælles nødnet, SINE, voldsomt forsinket, påpeger ny kritisk evaluering.

Allerede sidste år skulle nød- og beredskaberne have kunnet taget det nye digitale nødnet i brug, der ligesom SINE er bygget på radiokommunikationssystemet Tetra. Men fuldstændig ligesom Terma, der står for projektet i Danmark, har Nokia Siemens i Norge vist sig ikke at kunne leve op til tidsplanen. Hele halvandet år er projektet blevet forsinket med.

Det er ikke bare leverandøren, der bliver kritiseret i en ny evalueringsrapport forvaltningsdirektoratet. Den spidder også projektledelsen i Direktoratet for Nødkommunikasjon for manglende styring.

I 2008 skulle alle norske beredskaber bruge det nye digitale nødnet, men her var leverandøren Nokia Siemens ikke klar.

Nina Myren, der er kontraktansvarlig for Nødnett, siger til Aftenposten, at projektet tidligt blev ramt af en stor forsinkelse, fordi leverandøren havde undervurderet, hvor kompliceret hele projektet er.

»Leverandøren af både net, kontrolrum og uddannelse er Nokia Siemens, og de brugte lang tid på at bygge deres organisation op, og måtte tidligt lave om på hele planlægningen. Det forsinkede os,« siger hun.

Rapporten anbefaler, at Nødnett strammer op på 14 konkrete punkter. De handler især om styring af hele projektet og alle dets dokumenter, men også de mange forskellige kulturer, som sidder sammen i projektet, udgør en risiko, fordi de forstår hele projektet på vidt forskellige måder.

Konklusionen er, at projektet skal fortsætte, men at der skal strammes op på styringen.

Efter vedtagelsen i Stortinget skrev projektledelsen kontrakt med Nokia Siemens Networks, NSM. Til nytår var udbygningen af nødnettet færdigt i Oslo og 53 andre kommuner i Østlandet, og resten skal efter planen være færdig til sommer

Evalueringsrapporten udpeger flere årsager til forsinkelserne:

Leverandøren brugte længere tid end forventet på at udvikle radioplanen, dvs. antal og placering af base-stationer, og har også brugt lang tid på at bygge en hensigtsmæssig organisation op.

Desuden har den kommunale sagsbehandling af byggetilladelser til basestationerne taget lang tid. Design og udvikling af kommunikationscentralerne har også overskredet tidsplanen.

Overordnet konkluderer rapporten imidlertid, at Tetra er det rigtige teknologivalg, og reelt findes der ingen alternativer.

Deltag i debatten (3 kommentarer) »

Kommentarer (3)

30. mar 2009 kl 19:16

Carsten Scherrebeck Møller

Skalering = toplederfejl

De beskrevne problemer er en typisk toplederfejl. Delprojekterne har ikke fået en tilstrækkelig bemanding, og dermed har kun nogle ganske få mennesker i hvert delprojekt siddet og nusset. Et projekt rykker sig kun, hvis man ansætter så tilstrækkeligt mange ad gangen, at de opnår en kritisk masse. Det er sådan, at ti mennesker kan løse en opgave mere end ti gange hurtigere end ét menneske, fordi der opstår en netværkseffekt imellem mennesker, og fordi ti menneskers forenede viden altid rækker meget videre end kun ét menneskes. Det går betydeligt hurtigere endnu, hvis man ansætter ti tusinde på én gang. Forståelse af skalering, er et ufravigeligt krav til ledere i dag, fordi alle arter af opgaver sker for første gang for alle, hver gang, det vil sige der er aldrig rutine. Og som gør, at man ikke må udmåle tidsplaner som om at sammehænge er lineære.

Denne effekt optræder også i ledergrupper, og som betyder, at hvis kun to eller tre ledere nusser med at lede et projekt, da har disse heller ingen netværkseffekt. Hvis man tillægger, at en leverandør desuden ikke sparker gang i offentlige myndigheder, at disse også skalerer tilsvarende op i et projekt, da opstår en træg sump af evige forsinkelser. (Hvem sagde et togprojekt?)

Artiklen ovenfor nævner, at en rapport konkluderer om at Tretra er det rigtige teknologivalg fordi der ikke findes alternativer. En sådan konklusion er pr. definition forkert, der er altid alternativer hvis man ser sig vidt og bredt om.

Jeg ved om New York City, at når fx en stor bygherre vil bygge sig en himmelskraber, at da ønsker han eller hun sig måske et design baseret især på stål. Men, en sådan bygherre vælger altid i NYC et andet design, hvis andre bygninger i forvejen allerede er i færd med at blive opført især med stål. Årsagen er, at disse byggerier ikke blot pumper prisen op på stål, men også har tilbundet sig stål-specialarbejdere, som gør det vanvittigt hvis man som bygherre søger at gøre præcis det samme: på grund af flaskehalse og alt for høje midlertidige varepriser.

Jeg mistænker, at »Tetra« byder på lignende markedsvilkår. At hvis fx Danmark vælger Tetra, da er man idioter i Norge at man vælger det samme, og omvendt, fordi specialisterne ikke kan skaffes, og fordi enhver pris fra underleverandører bliver pumpet op. Om det er sådan, aner jeg ikke, men jeg mistænker det, fordi alle arter af markeder opfører sig sådan.

Et spørgsmål: Hvad kunne et alternativ til Tetra være? Vel, man kunne sagtens anvende en hvilken som helst almindelig telefon og lave en ordning således at civile mobilradiomaster øjeblikkelig reserverer båndbredde til myndigheder når der er en krise. Det er en veloplagt måde at opnå lave priser og få vedvarende opdatering af teknologier. Man kan udtænke fine og avancerede tanker om myndigheders behov, men når det virkelig gælder, bryder systemer sammen, medmindre at de ofte til daglig bliver udsat for store belastninger, som kun de almindelige civile systemer bliver. Et kendt og almindeligt brugsinterface er også en stor sikkerhed i krise, at alle har høj rutine i at anvende det, inklusive nyeste ansatte. En almindelig telefon i lommen på alle, sådan én med et indbygget informationssystem, og dertil i hver redningsbil et sæt af almindelig militæragtige radioer baseret på kun én kanal, til brug imellem ledere der bliver ude, og reddere der søger at trænge ind i fx bygninger og tunneler. Langt de fleste reddere, i Danmark og Norge, vil befinde sig ude under åben himmel i færd med at ordne sårede og døde, og hvor almindelige telefoner med stor sandsynlighed vil virke. Hvis man frygter at dette ikke vil være sandt, da kan man fx have militæret til altid på standby at kunne opsende en helikopterbaseret »radiomast« til at ordne en krises lokale behov for masseopkald via telefoner.

Eller hvad er tankegangen? Scenarierne?

Uanset teknologivalg: Man skal huske på skalering af projekter.

30. mar 2009 kl 20:24

Morten Packert Andersen

Re: Skalering = toplederfejl

Jeg er aldeles enig i din betragtning om alternativer. Det almindelige 2g telenet er virkelig meget oplagt og gennemtestet, så der må være en eller anden svaghed ved det...

Af ren interesse - hvad laver du, Carsten Scherrebeck Møller til hverdag?

30. mar 2009 kl 22:28

Michael Coene

USA

USA har, så vidt jeg ved, et system med "supertelefoner" som får første prioritet på antennerne. Men husk nu at i 9/11 blev et stort del af New Yorks mobilinfrastruktur ødelagt. Oprydning efter 9/11 vil have været en katastrofe hvis brandvæsenet var afhængig af civilt infrastruktur. Med en tetra system kan du droppe to handsæt på et øde ø og de vil kunne snakke sammen med det samme...