/transport

Vinddrevet køretøj sætter ny rekord med 203 km/t

Med en fart på 203 km/t er det lykkedes briten Richard Jenkins at sætte rekord for vinddrevne køretøjer på land. Se rekordforsøget her.

Af Torben R. Simonsen, mandag 30. mar 2009 kl. 14:50

På de tørre sletter i Ivanpah Lake i Nevada er det lykkedes den britiske fartpioner Richard Jenkins at sætte rekord for vinddrevne køretøjer med Greenbird.

Med en fart af 203 km/t (126,1 mph) slog han amerikaneren Bob Schumachers hidtidige rekord fra 1999, der var på 187 km/t (116 mph). Selve vindhastigheden, da Jenkins satte rekord, var på 48 km/t, oplyser BBC.

Greenbird vejer 600 kilo og er først og fremmest udført i kulfiber. Det ernærmest kun hjul og støtteliner på køretøjet, der er lavet af metal.

Selve køretøjet får fremdrift af en solid vinge, der er monteret på et T-formet chassis. Ved hastigheder så høje, som Greenbird opnår, giver denne vinge dog også et løft, der måske kan være en fordel, hvis man er en flyvemaskine, men er katastrofale for en bil. Derfor har Greenbird monteret vinger til at holde køretøjet til jorden. Richard Jenkins oplyser til BBC, at vingerne får det 600 kilo tunge køretøj til at veje over et tons.

Det har taget Richard Jenkins 10 års "hårdt arbejde" at bygge Greenbird, som han siger til BBC. Der er tale om hans femte konstruktion i kampen på at slå rekorden for vinddrevne køretøjer.

Han har tidligere forsøgt sig med at skabe superhurtige vinddrevne is-maskiner, og efter det succesfulde ridt i Nevada vil han nu igen forsøge at sætte rekord for vinddrevne køretøjer på is.



30. mar 2009 kl 16:36

avatar

Jakob Gram

Vægtproblem

vingerne får det 600 kilo tunge køretøj til at veje over et tons.???


30. mar 2009 kl 16:37

Bjarke Mønnike

Skægt legetøj

Man kan meget hvis man har penge nok,og man skulle ikke spørge mig to gange om jeg havde lyst til en tur :-)

Da man ikke kan skrive til journalisten, så er der to ord som desværre altid bliver fejloversat og det er Massive og Solid.

Massive betyder enorm, stor!

Solid betyder faktisk massiv, jævnfør solid state. I det her tilfælde vil man kunne anvende "en fast vinge" eller bare en stiv vinge, men man kunne også bare have skrevet forsynet med en vinge.


The designers describe it as a "very high performance sailboat" but one that uses a solid wing, rather than a sail, to generate movement


30. mar 2009 kl 17:59

avatar

Jonas Hansen

Re: Vægtproblem

vingerne får det 600 kilo tunge køretøj til at veje over et tons.???

Ja, det er en lidt dårlig formulering... Pointen må være, at de monterede vinger ved så høj hastighed giver downforce der svarer til hvis køretøjet havde vejet et ton. Om det er fordi det er dårligt oversat, eller bare Richard Jenkins der forsøger at tale til den almene brite ved jeg ikke - men det ses ofte, og er et irritationsmoment for nogen... Mig inklusive... Nåja, og tons i ental er såmænd uden s, men det er en mindre ting...


30. mar 2009 kl 20:29

Leif Petersen

Engelsk - dansk

Samme oversættelsesfejl irriterer også mig, og forresten også tin - tin og fabric - fabrik.
Man må håbe, at de har brugt tiden til i det mindste at lære et eller andet.


30. mar 2009 kl 20:37

Bjarke Mønnike

Re: Engelsk - dansk


efter det succesfulde ridt i Nevada vil han nu igen forsøge at sætte rekord for vinddrevne køretøjer på is.

Ikke køretøjer, men isbåde.....Craft = fartøj/båd

Now that we've broken the record, I'm going back on to the ice craft. There's still some debate as to whether travelling on ice or land will be faster," he said


30. mar 2009 kl 21:32

avatar

andreas calov

startrek ?

det ligner da noget fra startrek!
men det er da bare et kompliment =)
det er da også et alternativ til benzin og elbiler


30. mar 2009 kl 21:37

Ole Jørgensen

Vægt / vægtproblem

Når man skriver 1 tons, falder det i øjnene. Og er, som det nævnes, nok en mindre ting. Imidlertid synes jeg man burde være korrekt med vægten, som normalt måles i kg=kilogram. Hastigheden angives jo ganske rimeligt i km/t eller mph.


30. mar 2009 kl 23:36

avatar

Jonas Hansen

Hurtigkørsel/sejlads

Nu vi er ved den salgs rekorder, vil jeg lige henlede opmærksomheden på Sailrocket (http://www.sailrocket.com/). Vi må håbe de kommer hurtigt igang igen efter det voldsomme styrt for nylig. Og desuden på l'Hydroptére (http://www.hydroptere.com/).


31. mar 2009 kl 10:21

avatar

Mogens Durup

Hvad er emnet

Jeg synes det er trist at man i denne debat giver sig i diskutere stavefejl og andet pindehuggeri i stedet for at kommentere den egentlige sag, nemlig at man ved hjælp af vinden alene, har opnået en fantastisk hastighed. Jeg bøjer mig dybt i støvet for Richard Jenkins bedrift og græmmes over at så mange hellere vil diskutere kommafejl. For øvrigt kunne jeg godt tænke mig at vide ved hvilken retning i forhold til vinden den høje hasighed er opnået.


31. mar 2009 kl 10:37

Asbjørn Klerke

Re: Hvad er emnet

Jeg vil tro hastigheden opnås med en ren halvind, men med høj fart mere end 4 gange vindhastighed er det vendt til en vinkel på 12-14 grader fra modvind i den resulterende vind.
Det er næppe muligt at sejle meget tættere på vinden


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.