Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  GPS sporer Baggers diamant til 40 millioner kroner
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

GPS sporer Baggers diamant til 40 millioner kroner

Aprilsnar: GPS-teknologi skal nu sikre kreditorerne adgang til Stein Baggers hemmelige værdiboks. Sporerne fører til Københavns Havn, ikke langt fra Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet.

Af Kent Krøyer,  onsdag 01. apr 2009 kl. 08:46

Billede
En GPS-tracker som denne blev hemmeligt anbragt i Anette Uttenthals håndtaske, inden hun forlod børnefødselsdagen i Monaco. Men af en eller anden grund virker apparatet ikke, når den er tæt på Kastellet i København. (Foto: Spybase.com)

Moderne GPS-teknologi er nu taget i brug i bestræbelserne på at opspore den den sidste del af den bedragerisigtede it-direktør Stein Baggers skjulte rigdomme.

I mandags afleverede Stein Baggers hustru, Anette Uttenthal en række kostbare smykker til bagmandspolitiet. Men det fremgår ikke af hendes pressemeddelelse, om den før omtalte, store diamant til 40 millioner kroner er imellem de afleverede smykker, skriver Business.dk. Og ifølge dagbladet Børsen har bagmandspolitiet anmodet det franske politi om hjælp til at finde diamanten.

Ifølge et tysk detektivbureau tog Anette Uttenthal en hurtig taxatur fra lufthavnen ned til Københavns Havn, da hun i julen 2008 kom hjem fra en børnefødselsdag i Monaco. Under fødselsdagen bar hun angiveligt den store diamant, som anslås at have en værdi af cirka 40 millioner kroner. Og hun havde stadig smykket om halsen, da hun steg ind i taxaen i den natmørke morgenstund.

Da Anette Uttenthal ankom til sit hjem lidt senere - efter den lille omvej til havnen - havde hun imidlertid ikke længere diamantsmykket på, viser en skjult videooptagelse fra familiens indkørsel.

Men gemt i hendes håndtaske var en lille GPS-sender, anbragt af detektivbureauet Heimlische Sachen (HSH) fra Hamburg, som har været engageret til at kortlægge familien Baggers færden, lige siden afsløringen af bedrageriet og Stein Baggers forsvinden i Mellemøsten og USA.

»Vi har udspurgt taxa-chaufføren, som så diamantsmykket om hendes hals. Men da hun steg ud ved familiens villa, var det der ikke længere. Vi tror, hun har taget det af og gemt det på havnen, hvor kreditorerne ikke kan finde det. Og vores GPS-sender skulle have fortalt os hvor,« siger detektivfirmaets direktør, Loof Slirpa.

Der er måske også andre smykker og værdigenstande gemt på et hemmeligt sted, som kan have interesse for kurator Boris Frederiksen, der er i færd med at gøre boet op efter Stein Baggers nu lukkede firma, It-Factory.

Men detektivbureauets GPS-sender svigtede måske i det afgørende øjeblik, mens diamanten blev deponeret i det formodede skjulested.

»Senderen kan have været i radioskygge på grund af høje bygninger, eller fordi hun har opholdt i en parkeringskælder. De store, metalliserede termoruder i Operahuset på den anden side af vandet har også en uheldig virkning på udstyret - sådan noget ved vi af erfaring. Der er tilsyneladende også andre mystiske radiosignaler i nærheden, som forstyrrer. Men dem kan vi mærkeligt nok ikke modtage, selv med vores dyreste udstyr,« siger detektivchefen.

Han opfordrer nu Københavns borgere til at hjælpe med opsporingen af Baggers måske nedgravede værdiboks. For i den sidste ende kommer det både kreditorer og skatteydere til gode, at værdierne kommer frem.

»Den seneste position, vi har fået fra GPS-senderen, var 55 grader 41 minutter 34.31 sekunder Nord og 12 grader 35 minutter og 57,41 sekunder Øst. Men det er lidt ude i vandkanten, så det giver ingen mening,« siger han.

Han mener dog, det er ret sikkert, at diamanten - og med den måske også flere andre værdifulde genstande - kan være skjult ved Københavns Havn. Formentlig inde i en tung genstand eller noget andet, som er svært at flytte.

»Ellers ville Stein Bagger jo ikke kunne stole på, at stedet var urørt, når han engang kommer ud af fængslet,« siger detektivchefen.

RSS Kommentarer (20)
avatar Af Steen Jensen, 01.04.2009 kl 09:21
Hvorfor fortælles alt dette monstro før, at diamanten er fundet.
Dette må være 1. April narre-historie !
avatar Af Torben Schaltz, 01.04.2009 kl 09:36
Ja, underligt nok hedder direktøren for HSH "Loof Slirpa" Aprils Fool :-D - hvor plat!
avatar Af Tine Andersen, 01.04.2009 kl 09:48
Man skal da vente lidt med at afsløre den slags!

Den bedste jeg har set, var nu Kanal 2´om at spare på strømmen ved at nedsætte spændingen fra 220 v til 110v i lysnettet...

Mvh
Tine
Ja addressen er Den Lille Havfrue's - så frem med saven og af med hovedet
avatar Af Michael Deichmann, 01.04.2009 kl 10:50
Jeg havde lige en kort stund glemt det var 1. april, men min mistanke blev vakt ved at hvem skulle lige have hyret et detektivbureau? SKAT? Politiet? Hells Angels? Ingen af disse ville vel ønske det forhold frem, og diskretion kunne heller ikke lige siges at være Rans Lirpas - undskyld Loof Lirpas - dyder. :-)
Et simpelt kig på Google Earth, viser at Den Sorte Diamant findes på kordinaterne 55 N 40.396, 12 E 34.929.

Den er ovenikøbet så stor, at man kan se den med en omvendt teaterkikkert helt fra Operaen.

Men det er typisk for ingeniørens læsere, at man altid skal gøre det hele så indviklet som muligt.

Ind imellem har vi besøg af fremmede personer af stor vigtighed her i landet, og der kan så tænkes at være en GPS-tracker i den bil de kører rundt i under deres besøg - for det tilfælde at de skulle blive kidnappet eller lignende.

Man har så oplevet at nogle af dem "forsvinder" i en time eller to. Det kunne være bordelbesøg eller meget vigtige møder, hvor de ikke vil spores. Hvem ved?

Ihvertfald kan det lade sig gøre ved hjælp af en dims, som ihvertfald østeuropæiske røvere har taget til sig med stor begejstring og som kan tilsluttes f.eks. cigartænderen i et køretøj - og så bliver der udsendt et signal, der lammer det i forvejen svage GPS-signal.

Dimsen koster vist omkring 500 dollars nu. Og dette er IKKE en aprilsnar.

Jeg aner ikke hvor man køber dem, men mon ikke vore børn vil anskaffe sig den slags i fremtiden, så de kan undgå at vi konstant tracker dem via mobiltelefonen?

Mvh.

Mogens
Man skal da vente lidt med at afsløre den slags!

Den bedste jeg har set, var nu Kanal 2´om at spare på strømmen ved at nedsætte spændingen fra 220 v til 110v i lysnettet...

Mvh
Tine


Det er jo det man gør på vejene - er der trængsel på en vej med 2 vognbaner i hver retning fjerner Københavns Kommune den ene vognbane i hver retning.

Yes - serialisering har nu engang altid været en suveræn løsning på trængsel i parallel :).

Mogens
Jeg så lige at svenske aviser i dag har skrevet om at vindmøller bremser jordens rotation, og det er vel egentlig en rigtig dårlig aprilspøg!
Ja, men store dæmninger rundt omkring i verden derimod bremser rotationen, hvis man standser det "frie" tidevands-forløb !
Og dette er ganske sandt, skulle jeg hilse og sige.
avatar Af Christian Christiansen, 01.04.2009 kl 16:54
Tre forskellige typer GPS-Jammere hvor den billigste er listet til 32,29$ med fri fragt :)

http://www.dealextreme.com/det...8758
http://www.dealextreme.com/det...3623
http://www.dealextreme.com/det...3619
Det er kun hvis de peger mod vinden. Og det betyder at der er lidt mere tid til ungerne om aftenen, hvilket er alle tiders.
Man skal da vente lidt med at afsløre den slags!

Den bedste jeg har set, var nu Kanal 2´om at spare på strømmen ved at nedsætte spændingen fra 220 v til 110v i lysnettet...

Mvh
Tine


Det er jo det man gør på vejene - er der trængsel på en vej med 2 vognbaner i hver retning fjerner Københavns Kommune den ene vognbane i hver retning.


Den er GO den dér. Halvering af spændingen fordobler strømmen - mange moderne apparater kan køre fra 110 til 240 V. Næh sænkning af strømmen kræver en forøgelse af splændingen.
Dét man vel vil have fat i, er nok en sænkning af energiforbruget ;-D
Denne diamant er blevet fotograferet på hr. Baggers kone, nu den er væk? Det er fakta.
KPMG forventet kun en skidebalde, men nu de ståre til det der er være i nu.
Sten Bagger kan ikke ene mand lave så megastort svindel og tilmed i så mange år, uden der er andre indvolveret heri.
Nodisk Fjer var også en underlig sag. Men her kunne dansk politi straks sætte Fransk politi ind i sagen pga. sagen er over ½ milliard kr. 0,1 milliard Euro. Hvilket jeg mener kan huske noget om en eller anden retsag der var ang. hvad når banke i bl.a. Switche og Liechtenstein skal åbne op for de pågældende myndigheder. Her det er Den Danske Domstol.
Og ja familien Bagger kom sammen med mange forskellige mennesker, og gode venner er altid beret til at hjælpe en i nødens stund, som den de er i nu. Derfor vi ved ingen ting om det der reelt er sket her i denne her sag.
Og derfor det eneste vi her kan, er at komme med konspiration teori og ikke andet.
avatar Af Roald Revn, 02.05.2009 kl 19:50

Vedrørende Politiets Gps system i deres biler...
Her formoder jeg de har et flådesystem.
Når en politibil har tilbagelagt en rute i et område, hvordan er det så med de koordinater den har passeret, bliver de lagt ind på en harddisk eller bliver de slettet med det samme, eller inden for nogle dage, uger eller måneder. Det kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om idet der skulle være kommet et nyt system
Tak for oplysningen om den nærmere stedbetegnelse for skatten. Nu er jeg ved at klagøre min færd til Københavns Havn med min metaldetektor!

Forventer dog, at støde ind i en hær med metaldetektorer på havnearealet.
Men ved nærmere eftertanke forekommer det mig, at der er noget lusk ved offentliggørelsen af ovenstående artikel.
Men ved nærmere eftertanke forekommer det mig, at der er noget lusk ved offentliggørelsen af ovenstående artikel.


No shit, Sherlock?
Ja - jeg må indrømme, at jeg allerede efter at have læst det første indlæg under artiklen følte en nagende mistanke - - - - ;o))

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »