/transport

Piloterne opdagede intet: Fragtfly tabte tung motordel over beboelseskvarter

Piloterne på et amerikansk DC-10-fragtfly tabte blandt andet en 250 kilo tung turbinedel efter opstart, uden at besætningen bemærkede det. Det gjorde et brasiliansk beboelseskvarter derimod.

Klik for at se billedet i stort

Hele den bageste del af en DC-10 motor faldt af og ramte et beboelseskvarter i Manaus i Brasilien. Biler og huse blev ødelagt, men ingen personer blev ramt. (Foto: Wikipedia/Japan Airlines)


Dokumentation

Af Kent Krøyer, fredag 27. mar 2009 kl. 13:02

Piloterne i et amerikansk ejet DC-10 fragtfly bemærkede ikke, at de tabte en motor, mens flyet var på vej op til sin rette flyvehøjde kort efter starten.

Flight JW-431, et McDonnel Douglas DC-10 med registreringsnummeret N526MD, tilhørende Arrow Air i Miami, var torsdag morgen på vej fra Manaus i Brasilien mod Bogota i Colombia med tre besætningsmedlemmer og en tekniker.

Da flyet netop havde forladt startbanen og var ved at stige, passerede det kontroltårnet i Manaus. Herunder lød der et højt brag fra flyet, og lyden blev bemærket af en flyveleder.

Flyvelederen kaldte flyet over radioen og spurgte, om der var noget galt. Men besætningen på det store fly, som kan veje op mod 250 tons fuldt lastet, svarede, at der ikke var noget i vejen, skriver Aviation Herald.

Men i byen Manaus blev et helt nabolag vækket, da tunge genstande faldt ned fra himlen og ramte mindst 12 huse, en kirke og knuste en bil.

Mirakuløst kom ingen personer noget til, men det blev hurtigt klart, at en af de brændende metalgenstande på cirka 250 kilo, var en turbinedel fra en stor flymotor.

Flyvepladsen i Manaus fik besked, og kontroltårnet kaldte endnu en gang op til det amerikanske fragtfly.

Flyets besætning svarede ifølge Aviation Herald, at de ganske rigtigt havde nogle problemer med en motor, men de agtede alligevel at fortsætte til bestemmelsesstedet Bogota.

Ifølge colombianske militærkilder blev flyet imidlertid omdirigeret til Medellin i Colombia på grund dårligt vejr i Bogota, skriver Associated Press og BBC.

Hændelsen skal nu efterforskes af Brasiliens Center for Research and Prevention of Accidents (CENIPA).



27. mar 2009 kl 13:18

Bjørn Sune Andersen

Og nu den rigtige historie

Men besætningen på det store fly, som kan veje op mod 250 tons fuldt lastet, svarede, at der ikke var noget i vejen, skriver Aviation Herald.
Aviation Herald (http://www.avherald.com/h?arti...pt=0) og Flight Global (http://www.flightglobal.com/ar...html) fortæller samstemmende, at besætningen bestemt var klar over at der var sket noget - faktisk var de nødt til at standse den berørte motor.

ing.dk's hysteriske postulat om at besætningen intet som helst anede er, som vanligt, helt hen i vejret.


Bjørn


27. mar 2009 kl 13:19

Dennis Krøger

Heh

Det gjorde et brasiliansk beboelseskvarter derimod

Heh, det må være dagens sætning :)

Flyets besætning svarede ifølge Aviation Herald, at de ganske rigtigt havde nogle problemer med en motor, men de agtede alligevel at fortsætte til bestemmelsesstedet Bogota.

Flightglobal skriver NØJAGTIG det samme som ing. I første gang opdage besætningi intet, i anden omgang havde de opdaget det.
He says the fire department reported to the control tower that a "bang" had been heard during the departure. But he adds: "The tower asked the pilot, who denied there was anything abnormal."

Styr dit anti ing-pjat, lad evt. være med at læse her hvis du synes er så slemt.

Hvis der er fejl i en artikel, kan du også skrive direkte til journalisten ved at klikke på hans navn.


27. mar 2009 kl 13:27

Steen Petersen

Professionelle løgnhalse

Artiklen indledes med overskriften:

"Piloterne opdagede intet: Fragtfly tabte motor over beboelseskvarter".

Herefter det med lidt mindre:

"Piloterne på et amerikansk DC-10-fragtfly tabte blandt andet en 250 kilo tung turbinedel efter opstart".

Altså tabte flyet IKKE en motor og så er overskriften løgn.

Hvorfor, kan man med rette spørge, er journalister så ofte interesserede i at vildlede?

Er det simpelthen en sport at se hvad man kan slippe af sted med?

Netop journalister burde værne om sandheden og afsløre andres løgne. I stedet er der en tendens til, at de selv kaster sig ind i fabrikationen.

Hvad skal det gøre godt for?


27. mar 2009 kl 13:27

Michael Eriksen


27. mar 2009 kl 13:31

Steen Petersen

Re: Professionelle løgnhalse

Nå, jeg kan se, at overskriften allerede er ændret.
I dette tilfælde slap journalisten altså ikke afsted med det.


27. mar 2009 kl 13:52

Bjørn Sune Andersen

Re: Heh

Flightglobal skriver NØJAGTIG det samme som ing. I første gang opdage besætningi intet, i anden omgang havde de opdaget det.
Jeg håber det er i orden med dig, hvis jeg lige bemærker at det rent faktisk er Aviation Herald der skriver det?

Jeg vil da heller ikke undlade at påpege at Aviation Herald tidligere i artiklen skriver:
An Arrow Cargo McDonnell Douglas DC-10 freighter, registration N526MD performing flight JW-431 from Manaus,AM (Brazil) to Bogota (Colombia) with 4 crew, was climbing out from Manaus, when one of the engines produced a loud bang, described as an explosion by residents. The crew shut the engine down but decided to carry on to Bogota, where the airplane landed safely.
Og hvad gør journalisten, når han nu sidder med 2 modstridende historier, så? Han vælger den mest dramatiske ...


Bjørn


27. mar 2009 kl 14:54

Preben Rose

Re: Re: Professionelle løgnhalse

Nå, jeg kan se, at overskriften allerede er ændret.
I dette tilfælde slap journalisten altså ikke afsted med det.

Men stadig indledes artiklen med følgende sætning:

Piloterne i et amerikansk ejet DC-10 fragtfly bemærkede ikke, at de tabte en motor


27. mar 2009 kl 18:36

Lars Verner Jensen

Re: Re: Heh

Flightglobal skriver NØJAGTIG det samme som ing. I første gang opdage besætningi intet, i anden omgang havde de opdaget det.
Jeg håber det er i orden med dig, hvis jeg lige bemærker at det rent faktisk er Aviation Herald der skriver det?

Jeg vil da heller ikke undlade at påpege at Aviation Herald tidligere i artiklen skriver:
An Arrow Cargo McDonnell Douglas DC-10 freighter, registration N526MD performing flight JW-431 from Manaus,AM (Brazil) to Bogota (Colombia) with 4 crew, was climbing out from Manaus, when one of the engines produced a loud bang, described as an explosion by residents. The crew shut the engine down but decided to carry on to Bogota, where the airplane landed safely.
Og hvad gør journalisten, når han nu sidder med 2 modstridende historier, så? Han vælger den mest dramatiske ...


Bjørn

Ja helt enig.
Og oven i købet vægter han historien fra en enmands hjemmeside (aviation herald) højere end et anerkendt tidsskrift/hjemmeside som Flight International/Flight Global.

Til forslaget fra en anden debatør om at vi bare kan droppe at læse ing.dk hvis vi ikke kan lide duften i bageriet; Det er efterhånden blevet sjovt (læs tragikomisk) lige at kigge herind og se hvilke historier Kent Krøyer nu har spundet en tråd på.

Du kan være helt rolig.. Hvis vi vil vide noget seriøst om luftfart så kigger vi de rigtige steder, og det er ikke her.


27. mar 2009 kl 19:45

Benny J. Andersen

Re: Re: Re: Heh

Gad vide om fejlen bliver noteret i logbogen som fejl på udturen eller på hjemturen, for så bliver det sq da skægt at se, hvad KK kan drive den historie til ...

God weekend

B.J.


28. mar 2009 kl 08:23

Søren Rune Nissen

Re: Og nu den rigtige historie

ing.dk's hysteriske postulat om at besætningen intet som helst anede er, som vanligt, helt hen i vejret.


Bjørn

...hysteriske postulat?


28. mar 2009 kl 10:42

Allan Nelsson

Hold da helt kæft.....

- at I overhovedet gider diskutere det. Har I ikke andet at lave?

Kunsten i at skrive en artikel går bl.a. ud på at fange læsernes interesse - og det gør man altså gennem overskriften som skal være kort og sigende. Og så "pyntes" der jo ofte lidt på sandheden - og det gør vel i grunden ikke så meget i overskriften.

Men tænk, at I overhovedet gider diskutere det...


28. mar 2009 kl 18:26

Lars Verner Jensen

Re: Hold da helt kæft.....

- at I overhovedet gider diskutere det. Har I ikke andet at lave?

Kunsten i at skrive en artikel går bl.a. ud på at fange læsernes interesse - og det gør man altså gennem overskriften som skal være kort og sigende. Og så "pyntes" der jo ofte lidt på sandheden - og det gør vel i grunden ikke så meget i overskriften.

Men tænk, at I overhovedet gider diskutere det...

Jeg tolker det sådan at du undrer dig over at vi diskuterer/kommenterer på noget som du så vælger at diskutere/kommentere videre på.. (!?)

Men tak for dit bidrag til diskussionen ;-)

'Talk about a pot calling the kettle black'.


28. mar 2009 kl 20:46

John Larsson

Interessante indlæg?


Jeg tolker det sådan at du undrer dig over at vi diskuterer/kommenterer på noget som du så vælger at diskutere/kommentere videre på.. (!?)

Men tak for dit bidrag til diskussionen ;-)

'Talk about a pot calling the kettle black'.

Og hvad tror du alle vi andre har fundet af interesse i de første halv snes indlæg i denne tråd??

Hvis man alligevel kommer de steder, som man mener er en forkert KILDE, hvorfor reagerer man ikke der?

Er det virkelig så svært for nogen her at indse, at denne KK-kalkunjagt, kun er pinlig for jægerne?


29. mar 2009 kl 20:44

Allan Nelsson

Re: Re: Hold da helt kæft.....


Jeg tolker det sådan at du undrer dig over at vi diskuterer/kommenterer på noget som du så vælger at diskutere/kommentere videre på.. (!?)


Jeg kommenterer jo ikke på den aktuelle artikel - men på princippet omkring udformningen af overskrifter.

Og så mener jeg i øvrigt, at der bruges utrolig meget krudt på at diskutere den slags emner samt stavefejl og forkerte udtaler m.v. i dette forum - i stedet for at koncentrere sig om det væsentlige, nemlig diskussioner og kommentarer til det faktuelle indhold i artiklerne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.