Byggebom

Byggebloggen

Systemerne i byggeri og anlæg, udbudsdirektiver, tildelingskriterier, digitalt byggeri og kvalitet i byggeriet. Christian Munch-Petersen, civilingeniør fra DTU.

SENESTE INDLÆG

Dum studerende reddet af dum djøffer
23. maj 2012

Ingeniør praktikanter styrker rådgiver
20. maj 2012

Kommunismens fascination
16. maj 2012

Den gode byggehistorie
26. april 2012

Ser på vinduer, og tænker kun på det!
21. april 2012

Flere indlæg »

EMNER

Af Christian Munch-Petersen, torsdag 26. mar 2009 kl. 15:30

Det ser ikke så godt ud med at få en ekstra, positiv aktivitet ud af Regeringens ekstra penge til boligforbedring. Berlingske beskriver i dag, hvorledes man skal gebærde sig, og det er ikke helt let.

Alt tyder nemlig på, at puljen er brugt op efter få dage, så det gælder at komme først til mølle, når en hjemmeside åbner en gang efter påske.

Den kloge satser måske på, at hjemmesiden går ned, og henvender sig i stedet med en konvolut på Langelinie.

I alle fald vil der ikke være nogen fornuftig udvælgelse af de bedste projekter. De bedste er tilsyneladende de første, der ikke indeholder fomelle fejl.

Håndværkerne fortæller i fjernsynet, at alt ligger stille lige nu i afventning på tilskuddet.

Det havde nok været bedre at lave en mindre attraktiv ordning, der kørte lidt længere.

Herfra skal foreslås, at man fx havde fået halvdelen af momsen retur på almindelige byggeprojekter, og hele momsen retur på definerede energisparende projekter - og så skulle ordningen have været gældende i fx 6 måneder. Det havde givet mere ro.

Er der andre ideer? - loven er ikke vedtaget endnu?

Kommentarer (4)

27. mar 2009 kl 08:46

Mikael Boldt

køkken og bad

Det største problem med boligforbedringspuljen er at den gives til boligforbedringer generelt - herunder fornyelse af køkken og bad, nyt tag, forbedring af adgangsforhold for handicappede, radon-sikring, brandsikring, omfangsdræn...

Jeg synes kun puljen skulle dække energi-besparende projekter: Isolering af klimaskærmen, lav-energiruder, installering af solfangere og solceller, varme pumper, ...

Der, hvor jeg ser et stort problem er:
at der findes bolig-ejere som har foretaget den almindelige, billige efterisolering som tjener sig selv hjem i løbet af få år, som stadig kan spare energi men hvor investeringen har tilbagebetalingstider over 10 år eller aldrig vil kunne tilbagebetales. (installation af varmepumper, solcelle anlæg,...)

Og jeg selv bor i et område hvor fjernvarmeselskabet opkræver 40% af betalingen som fast afgift, og der er så intet økonomisk incitament til at foretage nogen forbedringer.

Måske en ordning, hvor forbedring af bygnings elementets U-værdi (W/m2K) ville bestemme størrelsen af tilskuddet. for eksempel Udskiftning af Vinduer til lav-energi fra 3 til 1.4 er en besparelse på 1.6 , mens efterisolering af loft med 20 cm isolering bringer U-værdien fra 0.3 til 0.14 en besparelse på 0.16 = Udskiftning af vinduer skal derfor have 10 gange mere i tilskud end udrulning af isolering i loftsrum. Så et tilskud på 1000 kr per m2 per sparet U vil give 1600 kr/ m2 vindue og 160 kr/m2 loft.

I øvrigt (har fortalt dette før): En tysk kollega som bor ca 140 km syd for grænsen har fået et tilbud fra sit realkredit-institut fik sidste år et tilbud om at få solceller på sit tag, finansieret og installeret. Og efter 7 år - eller før hvis indtægterne har tilbagebetalt investering, vil hele anlægget blive overdraget husejeren. Min kollegas hus blev spottet via Google Earth af realkredit-instituttet.
Måske boligforbedringspuljen er bedre anvendt i en fond til at etablere anlæg som min kollegas i Tyskland?

ha en god dag

Mikael Boldt

27. mar 2009 kl 18:46

Lars Helbro

Undskyld Christian

Jeg burde jo have opdaget dit indlæg og lagt mit eget bidrag http://ing.dk/debat/112993 ind her, istedet for at lægge det selvstændigt. Det handler jo om det samme.

Du efterlyser idéer:
Min egen holdning, som efterhånden har mange år på bagen, er den, at tilskud kan være glimrende i de tilfælde, hvor der er en klar samfundsøkonomisk fordel, men mangler en privatøkonomisk.
Det er o.k. at flytte noget af denne fordel hen hvor den hører hjemme, nemlig hos dem der skal tage beslutningen. Solvarme var for år tilbage et godt eksempel på dette. I dag ser det for mig ud til, at privatøkonomien for de fleste er helt iorden for solvarme, så tilskud er næsten en fornærmelse / insinuering af at det ikke kan betale sig.

Tilskud til dem der producerer brænde, f.eks. til opførelse af et godt tørt lager, så de kan blive leveringsdygtige hele året, kunne jeg forestille mig ville give en gavnlig effekt på såvel lokalmiljøet, globalmiljøet og ikke mindst en masse menneskers opfattelse af hvad tørt brænde egentlig er for en størrelse. Og så selvfølgelig arbejde til en del tømrere.
Leverandørerne af brænde får bestemt ikke for meget i løn i dag, så tørring og opbevaring må kunderne selv tage sig af, hvilket de alt for sjældent tager seriøst nok.

Udfasning af de gamle forslugne Salamanderkedler vil med tiden give psykologisk plads til prisforhøjelser på tørt brænde, men indtil det sker......

Ja ja - jeg ved det godt - fuldstændig urealistisk idé, men efter min mening langt bedre end tilskud til nye oliekedler.

14. apr 2009 kl 17:23

Christian Munch-Petersen

Dagens trængsler

Efter dagens trængsler, hvor blandt andet de danske bogstaver var et problem spørger jeg igen, hvad i synes om den svenske ordning

15. apr 2009 kl 18:31

Lars Helbro

Re: Dagens trængsler

Alt andet, incl. ingenting, havde været bedre.
Forbindelsen til min server var nede i 2 timer bemeldte dag. Uden at kunne bevise det - gæt hvorfor !

At snakke om at gentage "successen" med en ekstra pulje, sætter bare endnu engang alting i stå, indtil der ligger en afklaring.

Befri mig for meningsløse tilskud og brug istedet pengene på renovering af skoler, hospitaler og lign. som reelt sætter gang i håndværkerne på en meningsfuld måde.