S og V: Grav metrotunnel to meter dybere
Grav to meter dybere og flyt metrostationen ved Marmorkirken cirka en meter væk og lad os så komme videre, lyder beskeden fra S og V, der håber på opbakning fra enigt udvalg.
Multimedia
Galleri:
Sådan sikres Marmorkirken
Læs også
-
Metrobyggeri får kirkeminister til at frygte for Marmorkirken
Læs mere om
Folketingets trafikudvalg har netop suspenderet mødet, hvor de skulle give grønt lys til metrocityringens linieføring. Formålet er at stå enigt bag en beslutning om at flytte metrotunnel og station ved Marmorkirken.
Når udvalget genoptager mødet klokken 14.15, håber V og S at kunne sige, at hele udvalget ønsker at grave metrotunnelen to meter dybere ned i kalklaget og samtidig flytte stationen godt en meter væk fra Marmorkirken.
Ifølge V og K har Metroselskabet tidligere givet udtryk for, at den løsning kan udføres for nogle få ekstra millioner kroner, og at den ikke nødvendiggør en ny VVM-undersøgelse.
Til gengæld vil den ret begrænsede projektændring sikrer kirkelige handlinger mod at blive forstyrret af larm, dels i anlægsperioden, dels af metroen, når den kommer til at køre i 2018.






