For de fleste er ingeniørstudiet hårdt slid i hverdagen og sport noget, der er forvist til fritiden. Men for Jonas Thor Olsen har det været lige omvendt. For når målet er at blive langrendsløber på OL-niveau er fritiden ikke nok. Det måtte han sande efter et år på diplomingeniørstudiet:

»Så byttede jeg simpelt hen om på prioriteringen og sagde, at jeg først og fremmest var professionel skiløber. Studiet måtte jeg så klare i fritiden. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg kan, så når jeg det, og ellers er det bare ærgerligt,« siger han.

Men han nåede det, og mere til. I dag kan han både skrive maskiningeniør og direktør på visitkortet, samtidig med at han efter alt at dømme kan skrive OL-deltager på liftkortet ved næste års Vinter-OL i Vancouver. Det med OL vender vi tilbage til senere.

Først skal vi lige have opskriften på, hvordan man bliver ingeniør i fritiden og får en direktørtitel ud af det.

Som professionel sportsmand er Jonas Thor Olsen vant til at arbejde med stramme træningsplaner. Dem har han også brugt flittigt i sit fritidsstudie, for da det meste af tiden blev brugt i Sverige, Østrig og andre lande med mere sne og flere bakker end Danmark kan byde på, gjaldt det om at udnytte tiden rigtigt.

Det var sjældent, han nåede til forelæsninger, og når han kom, var de andre langt foran, og det kunne være svært at følge med. Derfor var strategien at læse faget op umiddelbart inden eksamen. Han regnede ud, at han kunne læse 5-point-kurser op på tre fulde dage og 10 points-kurser kunne klares med fire-fem dages koncentreret læsning.

»Jeg gik bevidst kun efter 6-taller. Da jeg til en eksamen fik 10, tænkte jeg "satans, så har jeg spildt min tid",« fortæller den selvbevidste langrendsløbende ingeniør, hvis teint afslører, at han bruger det meste af sine vågne timer på bakkerne i Østrig, hvor han har bopæl for tiden og træner sammen med det finske landshold.

Læseplanen fungerede fint de første år, men da han kom længere hen i studiet, dumpede han et par fag, så et helt semester gik tabt. Men så blev der bare lagt en ekstra dag ind i planen, og så var det slut med at dumpe:

»Men det var hårdt, for jeg var nødt til at tage mange af de tunge fag, som afsluttedes med en fire timers regneprøve. Jeg måtte jo gå en stor bue uden om gruppearbejde, da jeg var meget væk fra studiet,« siger Jonas Thor Olsen, der typisk var på træningsrejse i 14 dage og hjemme en uge, inden han skulle af sted i 14 dage igen. Og når han var hjemme stod den på mange timers træning på rulleski, med løbeture osv.

Selv om karakterbladet – trods enkelte "kiksere" – er mest præget af 6, 7 og 8-taller, og det treethalvtårige studie endte med at strække sig over seks år, er Jonas Thor Olsen sikker på, at ingeniøruddannelsen nok skal gøre nytte, når han engang stiller skiene:

»Jeg er overbevist om, at når jeg engang skal ud at finde job, så er det ikke karakterbladet, der tæller. Det er derimod mit "drive", så et job, det skal jeg nok få,«

I første omgang har han imidlertid sørget for job til sig selv: Jobbet som direktør i eget firma.

I forbindelse med afslutningsopgaven fik han den idé at udvikle en træningsmaskine til skiløbere som ham selv. Han havde en træningsmaskine til låns der var udviklet til forskning, men selv om den trænede musklerne fint, så føltes den på ingen måde som at stå på de rigtige bakker:

»Jeg så tit misundeligt til, når roerne i Team Danmark trænede på maskiner, der næsten præcist simulerede de forhold, de er på søen. Sådan en maskine drømte jeg om at få til min langrendstræning, da der jo er mange dage, hvor jeg ikke kan komme til at træne på grund af vejret,« siger Jonas Thor Olsen.

Ved at kombinere sit professionelle ski-kendskab med sin ingeniørviden opfyldte han i løbet af sommerferie 2007 sin drøm og fik samtidig sikret sig diplomet på ingeniørstudiet. Og denne gang blev han ikke ked af at få et 10-tal efter den nye karakterskala:

»Da jeg startede på opgaven, var målet først og fremmest at blive ingeniør og derefter at få en maskine, jeg kunne træne med selv,« siger Jonas Thor Olsen.

Men resultatet blev så godt, at han fik sat maskinen i produktion, og i dag anvendes den både af det norske og det svenske landshold. Og så står den i Team Danmarks træningslokaler i Farum, hvor Jonas Thor Olsen demonstrerer maskinen, da Ingeniøren er på besøg. Den kan indstilles til forskellige modstande og kan blandt andet måle fart, distance og energimængde.

»Da den materialeansvarlige i det, der svarer til Team Danmark i Sverige, prøvede maskinen, sagde han, at det er den bedste træningsmaskine, han har prøvet. Det var virkelig et kvalitetsstempel at få,« siger han.

Han har nu stiftet firma sammen med sin tidligere landstræner Ulrich Ghisler, som har et stort netværk i sportens verden, og de har allerede sat 2. produktion i gang. Håbet er, at maskinen med navnet ThoraxTrainer ikke bare vil blive brugt af skiløbere i hele verden, men også af almindelige mennesker:

»Målet er, at den skal stå i fitness-centre verden over, ligesom alle centre har løbemaskiner i dag. Fitness-kæderne i Danmark er én ting, men tænk hvis man kan komme ind på det tyske eller amerikanske markeder, hvor de enkelte kæder har hundredevis af centre« siger Jonas Thor Olsen.

Først er der dog lige et anden mål, der skal nås. Og her kommer vi som lovet tilbage til OL i Vancouver 2010. Den danske langrendsløber mangler bare et enkelt ud af fem løb, hvor hans tid skal holdes inden for world cup-vindertiden plus 12 pct., før adgangsbilletten er sikret:

»Du kan godt regne med, at jeg kommer med,« siger han uden den mindste tvivl i stemmen.