Eksperter slår alarm: Udvikling af ny antibiotika går i stå
Den økonomiske gevinst ved at udvikle antibiotika er for lille til, at medicinalindustrien vil forske i nye typer, der kan tage kampen op med de resistente bakterier.
Bakterierne forsvarer sig mod antibiotika på mange forskellige måder. Blandt andre dem, der er illustreret i bakterien herunder. (Grafik: Lasse G. Jensen)
Læs også
-
Forskere slår alarm: Overforbrug spreder livsfarlige bakterier
Læs mere om
Medicinalbranchen har stort set lagt forskningen i nye antibiotika på hylden, da det er for dyrt i forhold til indtjeningsmulighederne. Det er et stort problem, for behovet for nye typer vokser, i takt med at bakterierne bliver stadig mere resistente over for de antibiotika, der ligger på apotekerhylderne i dag.
Allerede nu findes der i Europa eksempler på uhelbredelige bakterieinfektioner.
Advarslen kommer blandt andet fra professor Niels Frimodt-Møller, Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne på Statens Serum Institut.
»Medicinalselskaberne lægger deres penge, hvor de kan se en god profit, og når vi i høj grad mangler nye former for antibiotika, men selskaberne ikke kan tjene penge på det, er det et samfundsproblem,« siger han.
Begrænsede indtjeningsmuligheder
Samme holdning har man i Novozymes, der som en af de få jagter nye typer antibiotika. Her forklarer Søren Kjærulff, chef for Pharma R&D nedlukningen med, at den eksisterende medicin har virket rigtig godt i mange år, så der har ikke været behov for nye typer.
»Herudover har det været meget begrænset, hvad man kan tjene på antibiotika, da man ikke får særlig meget for det på det brede marked,« siger han.
Faktisk er der i 50 år ikke for alvor kommet nye typer antibiotika på markedet. Og der er næsten heller ikke noget på vej.
Udviklingen har alvorlige konsekvenser. For eksempel er op mod 30 procent af de gramnegative bakterier som E. Coli. på flere københavnske sygehuse i stand til at spalte penicillin, så der er kun er én eller to typer antibiotika tilbage at behandle dem med.
I Grækenland står lægerne over for bakterier, der er så multiresistente, at der slet ikke er noget antibiotikum tilbage at behandle dem med.
Bakterierne langt foran i kapløbet
Forskerne mener, at situationen bliver så alvorlig om bare ti år, at det vil påvirke alt fra levealder til børnedødelighed. Ligesom man vil fravælge ikke-livsvigtige kirurgiske indgreb, da risikoen for at få en uhelbredelig infektion er for stor.
Niels Frimodt-Møller er bekymret:
»Hvis ikke vi har noget at behandle infektioner med, er vi tilbage ved situationen i 1930'erne, hvor mange døde af en lungebetændelse. Bakterierne ligger langt foran i kapløbet, for der kommer slet ikke nok nye antibiotika frem i forhold til, hvor hurtig resistensen stiger.«
Frank Møller Aarestrup, forskningsprofessor ved DTU Fødevareinstituttet, ser også med alvor på udviklingen:
»Det er meget nødvendigt, at vi får helt nye former for antibiotika på markedet,« siger han.
Novozymes' Søren Kjærulff er enig:
»Der skal hele tiden udvikles nye former for antibiotika, for naturen er rigtig smart, så der vil altid komme resistens,« siger han.
Eksperterne mener, at politikerne bør gribe ind og iværksætte tiltag, der sikrer udviklingen af nye antibiotika, hvilket vil tage forskerne mindst ti år.






