I denne weekend i Melbourne vil 20 Formel 1-racere jage Michael Schumachers banerekord på 1 minut og 24,125 sekunder.

Om det lykkes er tvivlsomt, for F1-bilerne er i år underlagt så stramme aerodynamiske restriktioner, at kørerne må sænke farten i kurverne. Motorteknologisk set kipper F1 til gengæld med klimafanen og bringer en gammel teknologi – kinetic energy recovery system, KERS – til ære og værdighed i motorsportens elitekorps.

Alle team undtagen den lille opkomling Brawn har afsat plads til KERS, men hvor mange der faktisk kører med KERS, vides først på løbsdagen. Med KERS kan køreren udløse opsparet bremseenergi via en boost-knap på rattet, og systemet kan meget vel blive en "dark horse" i løbet, siger motorekspert og teknisk direktør Anders Kolstrup fra det danske firma Rotrex, der udvikler kompressorløsninger til bilindustrien.

»KERS kan give flere overhalinger, og den forreste kører får det sværere, fordi forfølgerne vil kunne køre mere agressivt,« siger Anders Kolstrup.

Han forudser dog også problemer, fordi det er en ny og ikke særlig gennemprøvet teknologi. KERS er aldrig afprøvet under så ekstreme forhold som kendetegner et F1-løb.

»Men hvis blot ét team har held med KERS, vil samtlige team lynhurtigt implementere teknologien i deres biler,« siger Anders Kolstrup.

Fakta om KERS:
Tre teknolgier kæmper om F1-holdenes gunst:

* Et mekanisk system, hvor et svinghjul via et variabelt gear opfanger noget af den energi, som udløses ved nedbremsning.

* Et elektronisk system, der lagrer bremseenergien i et lithium-ion-batteri.

* Et kombineret mekanisk-elektronisk system med svinghjul, der virker som motorgenerator - her erstatter svinghjulet batteriet.

I de to sidste tilfælde sørger en elektromotor for at overføre den lagrede energi til akslerne. I første sæson må KERS-systemet maksimalt lagre 400 kJ, svarende til ca. 80 hestekræfter.

Ifølge teknisk direktør Anders Kolstrup, Rotrex, er det mekaniske system med svinghjul overlegent på virkningsgrad, som ligger på 99 pct. i selve svinghjulet, da det kører i vakuum. Alligevel vil vi sandsynligvis ikke se en eneste racer med det fuldt mekaniske svinghjul i de første løb. Det skyldes, at et Kers-anlæg vejer mellem 30 og 50 kg, der kun kan placeres ved gearkassen, hvilket forværrer det klassiske F1-problem med manglende vægt på forhjulene.

Det elektroniske system har derimod den fordel, at batteripakken kan placeres i midten af bilen og dermed give en bedre vægtbalance. I sig selv betyder det ikke noget, at KERS-systemerne er tunge, da bilerne typisk vejer mindre end minimumskravet og derfor må tilføjes ballast.