/energi

Svømmehal smider brint fra klor-produktion i en brændselscelle

Ved selv at producere elektricitet af brint håber Herning Svømmehal at spare lidt af omkostningerne ved den dyre klorproduktion til desinfektion af badevandet.

Af Kent Krøyer, torsdag 26. mar 2009 kl. 12:03

Herning Svømmehal er blevet centrum for et innovativt energiprojekt, som hvis alt går vel, skal spare betydeligt på energiforbruget og CO2-udslippet.

Svømmehaller bruger klor til at holde vandet bakteriefrit. Og i de senere år er mange haller begyndt at producere deres klor selv ved hjælp af elektrolyse af kogesalt. Derved bliver kloren betydelig mindre koncentreret end den væske, man tidligere hældte i bassinet. Det sker for at undgå ulykker med giftig klorgas, som opstår i luften over bassinet, hvis vandets ph-værdi kommer en lille smule til den sure side.

Ved fremstillingen af klor bliver luftarten brint udskilt, og den opblandes løbende med rigelige mængder frisk luft, så koncentrationen ikke bliver eksplosionsfarlig.

Men i stedet for at slippe brinten ud i det fri, påtænker svømmehallen nu at opsamle brinten og brænde den af i en brændselscelle, som på den måde vil kunne spare sportscenteret for en del af elektricitetsregningen.

Det er ikke helt små mængder, der er tale om. Halinspektør Jan Knudsen oplyser til Ing.dk, at hallen har et samlet energiforbrug på 600.000 kWh årligt. Forbruget af salt (NaCl) er 700 kg per måned.

Saltet opløses i vand og køres igennem et apparat fra Jysk Svømmehals Teknik. I apparatet tilsættes energi i form af elektricitet, og ud kommer kloren og biproduktet brint, som indtil videre går til spilde.

Men spildt brint er ikke nogen rar tanke for folkene fra HIRC (Hydrogen Innovation Research Centre), som også ligger i Herning.

Teknisk chef Lars Yde fra HIRC siger til Ingeniøren:

»I øjeblikket er vi ved at tage nogle gasanalyser fra svømmehallens elektrolysenanlæg, så vi kan se, om brinten er ren nok til at bruge i en brændselscelle. Det er muligt, at brinten skal renses, før den kan bruges.«

Han understreger, at projektet stadig er på undersøgelsesstadiet, så det er endnu for tidligt at sige, hvor store investeringer, der skal til, og hvor stor en del af elregningen svømmehallen kan spare ved at producere strømmen selv.

Er den idé blevet forsøgt andre steder i Danmark? Eller i udlandet?

»Nej, det har jeg i hvert fald ikke set,« siger han.

Så der er tale om ægte innovation her?

»Ja, det er jo moderne,« siger han.



26. mar 2009 kl 15:24

Daniel Pedersen

økonomi

Nu ved jeg ikke om det her 100% korrekt, så ret endelig følgende men:

700kg NaCl per måned er:
8,4 tons /år. svarende til 960g per time.
med NaCl molar vægt på 58,44 g/mol så får man ca. 16,4 mol/ time.

Nu kender jeg ikke den rigtige kemiske process, men hvis det er den her:
2 NaCl +1 H20 =>1H2+2Cl+1Na2O

så får man 1 mol brint, per 2 mol NaCl. ergo har vi tilbage: 8,2 mol/time brint. Det her koster selvfølgelig noget el, men det ser vi bort fra. da vi kun vil anvende spild produktet.

LHV (lower Heating value) af brint (H2) er vidst 242 kJ/mol, så har vi alt så hele 1951kJ per time rå energi, omsat til brugbart el 40% virkningsgrad totalt ud til elnettet.
Så har vi ca. 800 kJ/h eller 220 W tilbage. Det svarer vel med afgifter etc. til 3500 kr om året sparet om året. Eller med brændselscellens 5000 timers levertid(driftstimer), så får du en ca 2000 kr til at betale for det hele.

Tja jeg ville ikke købe sådan en, men sæt nogle dynamoer på spinningscyklerne istedet.

komenter endelig, hvis jeg har lavet en overslags fejl et sted. Vi skulle nødigt aflive noget uden saglig grund.


26. mar 2009 kl 15:46

Flemming Frøkjær

Re: økonomi

Hvad med bare at brænde brinten af og bruge den til opvarmning af vandet. Det har sikkert allerede et gasfyr hvor brinten kan blandes i.



26. mar 2009 kl 16:08

Benny Amorsen

Re: økonomi

LHV (lower Heating value) af brint (H2) er vidst 242 kJ/mol, så har vi alt så hele 1951kJ per time rå energi, omsat til brugbart el 40% virkningsgrad totalt ud til elnettet.

Hele pointen med brændselsceller er, at man får mere ud end brændværdien. Ellers kunne man lige så godt bruge gasturbiner (bortset fra i laptops, måske).


26. mar 2009 kl 16:33

Carsten Scherrebeck Møller

Alternativer til klor?

Hvis man vil sælge en kunstig sø, det vil sige et svømmebassin med rent kildevand i, lad os sige med en temperatur på 20-24 grader celsius, hvilke teknologier er da nødvendige for at holde vandet helt rent?

Jeg tænker på, at en ejer således vil spare sig for alle udgifter til klor og til salt og til teknologier og arbejdstimer der tilhører alt dette, og også spare sig for alle udgifter til reparationer af skader som følge af klor og salt, mens, til gengæld, at der må være høje omkostninger til andre teknologier (hvilke?), for ellers burde ingen i verden anvende klor, fordi klor er ubehageligt. Eller er det sådan, at ingen har taget sig sammen til at sparke klorteknikker ud af verden?

Kan man fx lade en pumpe sende vandet igennem et antal varmevekslere der koger vandet og dæmper temperaturen igen? Måske hvis man forinden sikrer sig, med et andet apparat, at der ikke er kalk i vandet? Vil en kogning i nogle sekunder være tilstrækkeligt til at dræbe alle bakterier, i forhold til at anvende klor? Kan man eventuelt også sende vandet igennem et apparat der bestråler vandet intensivt med UV-lys?

Om filtre: Er det praktisk muligt at lave filtre der ikke indeholder filtre, derimod centrifugerer urenheder ud af vandet? Jeg spørger, fordi visse ejere er for nærige med at udskifte filtre, eller rense filtre, og altså kan en gammeldags filter-metode være en fuldstændig løgn. Hvad nu hvis, at man serieforbandt fem centrifuger, eller flere endnu, kan en sådan række af filtreringer skabe tilstrækkeligt helt rent vand?

Jeg undrer mig bare. Om det i vore moderne tider overhovedet er nødvendigt at udholde stanken af klor? Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig klor, jeg hader det, ønsker meget hellere at bade i søer med drikkevand i, eventuelt med en anelse salt i af hensyn til mine øjne. Det forudsætter bare at vandet er helt rent, og at vandet ikke er for koldt. Jeg ved udmærket godt, at mennesker der bader i drikkevand er en potentiel bombe af bakterier. Men: Hvor svært kan det være at undgå det?


26. mar 2009 kl 18:32

Sten Basbøll

Sølv og uv lys

Man kan også bruge sølvbaserede filtre i pools. Men jeg ved ikke hvor effektive de er. Sølv kan gi allergi. Prøv google.

Der var for nogle år siden noget i pressen om en mand der forgæves forsøgte at få godkendt typen i dk.

Sagens gang mindede lidt om den omkring den revolutionerende "tornado" udsugning til stalde. Man ku vist ikke overbevise dem der skulle gi "det blå stempel".

UV lys bruges også til vandrensning. Er nok billigere end at koge vandet. :-)

Jeg syntes at klor er fremragende til karkluden - og lugter frisk og rent.
Klor i svømmehaller er da ikke ufarligt.

Mvh


27. mar 2009 kl 03:50

Michael Eriksen

Re: Re: økonomi

LHV (lower Heating value) af brint (H2) er vidst 242 kJ/mol, så har vi alt så hele 1951kJ per time rå energi, omsat til brugbart el 40% virkningsgrad totalt ud til elnettet.

Hele pointen med brændselsceller er, at man får mere ud end brændværdien. Ellers kunne man lige så godt bruge gasturbiner (bortset fra i laptops, måske).
A Hva'?! Siger du at brændselsceller har en effektivitet over 100%? Smut du hen på patentkontoret...


27. mar 2009 kl 05:28

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Sølv og uv lys

Klor i svømmehaller er da ikke ufarligt.

Jeg ved, at én af fordelene ved klor i vandet, er at det virker også i selve bassinet, som kan have stor betydning, hvis en masse mennesker er i færd med at svømme på én gang. Og altså mistænker jeg, at hvis man ikke benytter klor, at da skal vandudskiftningen i forbindelse med vandrensning være langt større pr. time. Dermed behøver man måske også at undlade at anvende sædvanlige filtre, fordi sædvanlige filtre gør modstand imod vandstrømme, og som for mig ligner, at man måske ligefrem behøver at benytte centrifuger, måske adskillige i serieforbindelse, for at kunne opnå tilstrækkelig lille vandmodstand og således opnå en hurtig vandrensning uden at behøve usædvanligt kraftfulde pumper. Medmindre, naturligvis, at man har råd til at drive et bassin uden at behøve at skele spor til omkostninger.

Jeg forestiller mig, at et bassin uden klor, desuden behøver at have en anden bund end normalt, en bund hvor visse strømme i vandet hele tiden sender flest mulige urenheder imod et udsugningssted, fordi der jo ikke er klor i vandet, og derfor behøver flest mulige urenheder at blive fjernet fra bassinet så hurtigt som muligt. Måske, hvis det er sådan at visse arter af urenheder typisk svæver i vandet i visse højder, skal der være adskillige udsugningssteder i et bassin uden klor i vandet. I hvert fald, jeg kunne godt tænke mig at vide mere om dette, om hvordan at sikre at udsugningssteder indfanger flest mulige urenheder.

Dernæst, uden for bassinet, hvad bør der da ske? Jeg har ofte set en lort flyde på bunden af et bassin, måske en afføring som et barn har gjort ved et uheld, og også ofte set plastre flyde i vandet, samt afrevne vabler, altså hud, og hvad som helst af skidt. I udendørs bassiner har jeg typisk set masser af sand på bunden af bassiner, fra støv nedfaldet fra atmosfæren, og nedfaldne blade fra træer, døde insekter, og så videre. I sydens lande har jeg ofte set vandoverflader flimre af sololier. Nu og da slår børn sig og får næseblod i vandet, eller kaster op ved et uheld, og drenge, i visse aldre, kan finde på at tisse i vandet bare for sjov, for at hvad der sker. Der er således mange kilder til urenheder, og som skal forudses i en indretning af et vandrensningsanlæg. Åbenlyst også, skal et nyt bassin designes så robotter fra iRobet, for eksempel, kan køre i vandet helt uden problemer, fordi dette er det billigste, at holde bassinets flader rene således.

Men, tilbage til teknik: Hvor effektivt kan centrifuger frasortere urenheder i vand, og hvad vil sådanne cirka koste, og hvor meget vil de cirka fylde, og hvor megen strøm vil de forbruge? Jeg ønsker mig en løsning der er helt uden filtre at skulle skifte, fordi jeg ved at visse ejere af bassiner slet ikke evner at lede personale i tilstrækkelig grad til at sikre at udskiftninger sker i tide. Og altså tænker jeg på en serie af centrifuger, afsluttet med måske en serie af UV-belyste rør af glas (eller hvad?), og en fuldautomatisk måling, således at en computer sørger for at lade en stemme tale, for eksempel: »Netop nu er vandet en anelse for beskidt, undlad venligst at bade indtil om cirka ...« og så siger stemmen et antal minutter. Og imens, på en skærm indbygget i væg nær bassinet, skal gæster kunne se en grafik, der viser hvor nær kurven over bakterier er på et acceptabelt niveau.

Med andre ord: Jeg ønsker at opdrage gæster i bassiner til selv at kunne se en præcis sammenhæng imellem deres adfærd og vandets renhed, helt uden indblanding af personale. Allerhelst bør robotter helt af sig selv kunne drage ned i vandet, og måske ligefrem evigt og altid arbejde.

Men, tilbage til udgangspunktet for mit emne: Jeg ved at klor er en udmærket måde at sikre os at vi ikke bliver syge af bakterier, men, klor stinker, klor er ubehageligt, og altså forstår jeg ikke, at vi i vort samfund ikke for længst har etaberet en helt anden og langt mere menneskelig løsning. For pokker, hvor er det ubehageligt at vende hjem, og selv dage senere kunne lugte fra et par badebukser, hvis de bliver våde for første gang siden da, at de stadig stinker, selv om at de er rene.


27. mar 2009 kl 10:02

avatar

Steen Jensen

Gasser i svømmehaller

Man skulle hellere nedlægge alle disse haller, fordi folk får deres helbred ødelagt.
Man har fundet ud af, at der er nogle personer der udvikler astma og problemer med huden.
En gas der kan udvikle lungekræft (kloroform)og som ikke må benyttes på hospitalerne mere, forefindes også i dette miljø.


27. mar 2009 kl 11:23

Bent Riis

Re: Gasser i svømmehaller

Man skulle hellere nedlægge alle disse haller, fordi folk får deres helbred ødelagt.
Man har fundet ud af, at der er nogle personer der udvikler astma og problemer med huden.
En gas der kan udvikle lungekræft (kloroform)og som ikke må benyttes på hospitalerne mere, forefindes også i dette miljø.

Hvad med alle dem der nyder en tur i poolen og dem der laver vandgymnastik fordi det måske er det de kan??
mener du seriøst at ulemperne er større end fordelene?


27. mar 2009 kl 12:25

avatar

Steen Jensen

Re: Re: Gasser i svømmehaller

Ja, man kunne iføre sig dykkerudstyr og sætte sig på en motion-cykel på bunden af bassinet !
Husk, at svømmefødderne skal erstattes med blysko.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk