Verdens dyreste jagerfly styrtet ned i ørkenen
Rettet: Den nyeste version af det amerikanske forsvars stealth-fly F-22 til en værdi af 2,1 milliarder kroner styrtede i går, onsdag, ned i Mojaveørkenen.
Læs mere om
Dokumentation
En af det amerikanske luftvåbens Lockheed Martin F-22A jagerfly styrtede i går ned i Mojave-ørkenen 55 kilometer nordøst for Edwards Aur Force Base, hvorfra flyet var startet.
Flyet var på en testflyvning, og er det første fly af typen, som det amerikanske militær mister ved et styrt. Under ulykken døde flyets 49-årige testpilot David Cooley fra Lockheed Martin.
F-2A er den nyeste version af forsvarets stealth-fly, koster 2,1 milliarder kroner og kan ikke kan ses af normale radar.
Det amerikanske forsvar har tidligere mistet en F-22 Raptor der var den forrige model. Det skete i december 2004 – ligeledes under en testflyvning, lyder det i en e-mail, som forsvaret har sendt til blandt andet Bloomberg News.
Det amerikanske forsvar har endnu kun ganske få fly af F-22A-typen, men har planer om at købe i alt 183 eksemplarer.
Det amerikanske forsvar har begyndt en undersøgelse, men der er endnu ikke blevet frigivet oplysninger om, hvad der kan have forårsaget styrtet.
Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at en F-22 koster 700 millioner kroner. Den rigtige pris er 2,1 milliarder kroner. Vi beklager fejlen.






