Forberedelserne til klimatopmødet i København er i fuld gang. Det skorter ikke på lysten til at vise alverden, at Danmark og hovedstaden er førende inden for alt, hvad der er klimarigtigt. De københavnske bycykler bliver sågar hevet frem fra gemmerne og sat på gaden i november og december.

Men hvis vi ikke passer på, risikerer København efter klimatopmødet at minde om en by, hvor provins-tivoliet netop er rejst; akkurat så forurenende og klimauvenlig som før - bycyklerne bliver igen sat i garage og københavnerne glemmer alle de gode intentioner. Derfor foreslår vi, at vi benytter lejligheden til at sætte gang i en omfattende klimarenovering af de offentlige bygninger.

Ifølge Kyotoaftalen skal Danmark have reduceret sit CO2-udslip med 21 pct. i 2012 i forhold til 1990-niveau. Det er yderst tvivlsomt, om vi når dette mål. Hvis vi skal fremstå som et godt eksempel ved klimatopmødet i København, skal vi altså omgående i gang med klimarigtige investeringer.

Der er store CO2-besparelser at hente i de danske, og ikke mindst de københavnske bygninger. Boliger, arbejdspladser og offentlige bygninger står for 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Ud fra et klimasynspunkt giver det altså virkelig mening at satse på klimavenligt byggeri og ikke mindst klimarenoveringer.

Teknologirådet har udgivet rapporten 'Klimarigtigt byggeri - vi kan hvis vi vil', hvori de anbefaler, at den offentlige sektor gøres til frontløber i klimakampen. Det skal ske ved at renovere de offentlige bygninger til bedste energiklasse og sikre, at alt offentligt nybyggeri er i passivhus-standarden i stedet for blot at følge bygningsreglementet.

Rapporten peger på, at en offentlig indsats også vil samle viden inden for miljørigtigt byggeri, modne markedet og motivere den private sektor og den enkelte borger. Samme melding kom fra Dansk Byggeri, da de i sommers udsendte et klimapolitisk udspil.

Ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er det muligt for det offentlige at spare 1 million ton CO2 om året ved at energirenovere de offentlige bygninger. Det skyldes, at det offentlige råder over 8 pct. af den samlede bygningsmasse i Danmark.

Den hastigt stigende arbejdsløshed inden for byggebranchen er kun et yderligere incitament til at gå i gang med renoveringen af de offentlige bygninger.

Offentlige klimainvesteringer er den mest oplagte måde at stoppe massearbejdsløsheden inden for byggeriet. Det vil kræve, at de nu ledige byggeriarbejdere efteruddannes, da Danmark desværre ikke er i front, når det gælder lavenergibyggeri med egne vedvarende energikilder.

Vi var ganske vist førende op gennem 90'erne, men efter årtusind- og regeringsskiftet er vi gået fuldstændigt i stå og har mistet konkurrenceevne inden for dette felt til bl.a. Tyskland og Østrig.

Økonomisk set er det heller ikke en dårlig idé, at energirenovere de offentlige bygninger. Besparelserne gennem det faldende energiforbrug vil på sigt overgå udgifterne til renoveringen. Staten har allerede besluttet, at alle renoveringer, der kan tjene sig selv hjem på fem år, skal sættes i gang. I København arbejder man med en grænse på 10 år, men det er en alt for kortsigtet tilgang. Vi bør være i stand til at se længere ud i fremtiden og også iværksætte projekter, selv om de først tjener sig hjem efter 15-20 år.

DTU har regnet sig frem til, at vi umiddelbart kan spare 74 pct. af energiforbruget i de offentlige bygninger, Alligevel indeholder Københavns Kommunes klimaplan ikke en samlet indsats på området. Men hvis kommunen skal leve op til sin egen målsætning om en CO2-neutral by i 2025, så kommer man ikke uden om at gøre de offentlige bygninger til et prioriteret indsatsområde.

Der er imidlertid en række barrierer at overvinde, før København og de øvrige kommuner kan gå i gang med storstilede klimarenoveringer.

Først og fremmest må regeringen slække på det skruestik, den har sat om kommunernes økonomi. Det var årsagen til, at Enhedslisten allerede i efteråret 2008 foreslog, at det kommunale anlægsloft afskaffes. Derudover er der brug for en sammenhængende indsats, der kan komme ud over den vanlige kassetænk-ning.

Konkret foreslår Enhedslisten, at alle offentlige bygninger skal være energirenoveret i 2018, hvilket vil kræve, at vi omgående påbegynder arbejdet. Det vil umiddelbart føre til en markant stigning i beskæftigelsen og bidrage til at opkvalificere arbejdskraften inden for energirigtigt byggeri. Derudover skal der etableres en energisparefond, hvor de kommuner der ikke har penge kan optage rentefrie lån.

Det er altafgørende at sikre en god aftale ved klimatopmødet i København. Aftalen lægger rammerne om landenes reduktionsforpligtelser fra 2012, når Kyotoaftalen udløber. Danmark har en helt særlig forpligtelse til at fremstå som et godt eksempel i forbindelse med værtskabet.

At starte energirenoveringer vil ikke alene være både klimamæssigt og økonomisk forsvarligt. Det vil også være rettidig omhu i en tid, hvor krisen kradser, og vi nærmer os massearbejdsløshed - særligt i byggefagene.

Derfor er energirenoveringer en hjørnesten i Enhedslistens klimaplan, der blev lanceret i denne uge.