Medicinalbranchen har stort set lagt forskningen i nye antibiotika på hylden, da det er for dyrt, i forhold til indtjeningsmulighederne, at forske i. Det er et stort problem, for der er stort behov for nye typer, da bakterierne bliver stadigt mere resistente over for det antibiotika, vi kender i dag og allerede nu findes der i Europa eksempler på uhelbredelige bakterieinfektioner.

Advarslen kommer bl.a. fra professor Niels Frimodt-Møller, Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne, Statens Serum Institut.

»Medicinalselskaberne lægger deres penge, hvor de kan se en god profit, og når vi i høj grad mangler nye former for antibiotika, men selskaberne ikke kan tjene penge på det, er det et samfundsproblem,« siger han.

Danske Novozymes, der som en af de få jagter nye typer antibiotika, er enig. Her forklarer Søren Kjærulff, chef for Pharma R&D nedlukningen med, at den eksisterende medicin har virket rigtig godt i mange år, så der har ikke været behov for nye typer.

»Herudover har det været meget begrænset, hvad man kan tjene på antibiotika, da man ikke får særlig meget for det på det brede marked,« siger han.

Faktisk er der i 50 år ikke for alvor kommet nye typer antibiotika på markedet. Og der er næsten heller ikke noget på vej.

Udviklingen har alvorlige konsekvenser. F.eks. er op mod 30 pct. af de gramnegative bakterier som E. Coli. på flere københavnske sygehuse i stand til at spalte penicillin, så der er kun er én eller to typer antibiotika tilbage at behandle dem med.

I Grækenland står lægerne over for bakterier, der er så multiresistente, at der slet ikke er noget antibiotikum tilbage at behandle dem med.

Forskerne mener, at situationen bliver så alvorlig om bare ti år, at det vil påvirke alt fra levealder til børnedødelighed. Ligesom man vil fravælge ikke-livsvigtige kirurgiske indgreb, da risikoen for at få en uhelbredelig infektion er for stor.

Niels Frimodt-Møller er bekymret:

»Hvis ikke vi har noget at behandle infektioner med, er vi tilbage ved situationen i 1930'erne, hvor mange døde af en lungebetændelse. Bakterierne ligger langt foran i kapløbet, for der kommer slet ikke nok nye antibiotika frem i forhold til, hvor hurtig resistensen stiger.«

Frank Møller Aarestrup, forskningsprofessor ved DTU Fødevareinstituttet, ser også med alvor på udviklingen:

»Det er meget nødvendigt, at vi får helt nye former for antibiotika på markedet,« siger han.

Novozymes' Søren Kjærulff er enig.

»Der skal hele tiden udvikles nye former for antibiotika, for naturen er rigtig smart, så der vil altid komme resistens,« siger Søren Kjærulff.

Eksperterne mener, at politikerne bør gribe ind og iværksætte tiltag, der sikrer udviklingen af nye antibiotika.

Det tager mindst ti år at udvikle ny antibiotika.