Angrib forsvaret! Sådan lyder den utraditionelle strategi i antibiotikakampen på DTU.

»Det er et forsøg på at tænke en lille smule anderledes. Hvis man kan fjerne resistensen, kunne man bruge nogle af de gamle antibiotika i kombination med det,« siger Søren Molin, der er professor ved DTU Systembiologi.

Han fortæller, at det kræver, at man kender den enkelte bakteries resistensmekanisme, som kan være alt fra produktion af enzymer, der spalter antibiotikummet, til at udvikle en pumpe, der får antibiotikummet ud af bakterien igen.

»Nogle gange er det enkelt at identificere resistensmekanismen, men andre gange er det afsindigt kompliceret, så denne angrebsvinkel kræver, at vi kortlægger mikroorganismernes veje til at blive resistente, for jo mere vi ved, des nemmere bliver det at lave nogle indgreb over for resistensudviklingen,« siger Søren Molin.

Der er dog ingen garantier for, at bakterierne ikke kan udvikle resistens mod angrebet på resistensen eller udvikle andre former for resistens og dermed omgå det nye angreb.

»Men der er nogle tilfælde, hvor den metode, bakterierne bruger til at blive resistente, er relativt fastlåst, og under alle omstændigheder kan det give os noget mere tid til at tænke og finde andre løsninger,« forklarer Søren Molin.

Der er dog lang vej igen. Lige nu arbejder forkerne på at kortlægge bakteriernes vej til multiresistens i samarbejde med læger på Rigshospitalet, der behandler patienter med cystisk fibrose, som får antibiotika dagligt og derfor er særligt udsat for resistens.

Søren Molin understreger, at der også stadig bør udvikles nye former for antibiotika, og at resistensangrebet blot kan være en del af løsningen. Derfor samarbejder han også med bl.a. lektor Henrik Franzyk ved Farmaceutisk Institut på Københavns Universitet, der arbejder på at designe nye former for antibiotika; såkaldte peptidanaloger, der er mere stabile end deres søstre i naturen.