På DTU Fotonik er det lykkedes en forskergruppe at transmittere signaler fra A til B med en næsten ufattelig hastighed på 1,28 Tb/s. Det er vel at mærke opnået ved modulation af kun én bølgelængde. For folk med kendskab til teknologien er det intet mindre end en fantastisk præstation.

Den hidtidige rekord på 640 Gb/s har eksisteret i ti år, så det er et resultat, der har været arbejdet på længe. Men hvad betyder dette resultat for hr. og fru Jensen, der stadig sidder med deres ADSL- forbindelse på 512/128 kb/s? Nok ikke det helt store på kort sigt.

Men flere og flere brugere kan sende og modtage information på nettet via f.eks. 20 Mb/s-forbindelser, og intet tyder på, at hastighederne vil stagnere. Senest har Dansk Energi meldt ud, at alle bør have 100 Mb/s-forbindelser, og den tidligere direktør for Giga, Finn Helmer, der i dag er direktør for ComX Networks A/S, har jo i flere år prædiket 10 Gb/s-forbindelser i alle husstande.

Hver gang disse forslag kommer frem, og nye teknologiske muligheder for højere hastighed eller større båndbredde er blevet præsenteret, har modargumentet altid været: 'Jamen, hvad skal vi bruge al den båndbredde til?' Og historien har hver gang vist, at det er der skam en hærskare af kreative sjæle, der nok skal vise os!

Her står vi så på tærsklen til at kunne sende eksempelvis HD-film over nettet samtidig med, at belastningen på nettets infrastruktur er ved at nå en smertegrænse. Med en stigning af internettrafikken på 50-60 procent om året - hvilket har stået på i mange år og ikke ser ud til at stoppe - bliver det mere og mere klart, at belastningen på kerne-nettene bliver ufattelig stor.

En af mange måder at afhjælpe dette problem på er ved at skrue op for transmissionshastigheden i de centrale dele af nettet, og derfor er 1,28 Tb/s ikke bare et 'helte-eksperiment', men en absolut nødvendighed for at kunne håndtere de enorme datamængder, der farer frem og tilbage.

Skal man lave en analogi, kunne det være udviklingen inden for computerprocessorer, som i løbet af en 20 års periode er gået fra clock-frekvenser på få MHz til flere GHz, altså en forøgelse på tre størrelsesordener.

Man kan diskutere, om vi rent funktionelt har flyttet os tilsvarende. Jeg husker, da man kunne have tekstbehandlingsprogram, regneark, grafikprogram og sine samlede data på en enkelt diskette og syntes, at en clock-frekvens på 4,77 MHz var flot og bestemt ikke havde behov for yderligere hastigheds- eller pladsforøgelse. Men det er en anden diskussion.

Min pointe er, at uanset hvilket teknisk stadie vi befinder os på, vil der altid være tekno-skeptikere, som ikke i deres vildeste fantasi kan se, hvad vi skal bruge mere processorkraft eller - i dette tilfælde - mere båndbredde til. Men faktum er: Er det tilgængeligt, bliver det brugt!

Og derfor er det vigtigt, at vi tænker hele kommunikationsnetværket igennem og ikke kun blindt tænker på den forbindelse, vi har ud af vores hjem. Hvordan får vi de mange konkurrerende teknologier til at spille sammen?

Anvendelsen af trådløse net belaster jo også datastrømmen, der før eller siden skal igennem fibernettet. Hvordan opbygger vi vores digitale infrastruktur, så den kan håndtere de enorme datastrømme?

På DTU Fotonik har vi samlet alle de tekniske kompetencer inden for kommunikationsteknologi lige fra komponentfremstilling, hjemme-net, access-net, metro-net og hele vejen til internettets opbygning. Og det er vigtigt, at helheden gennemtænkes, så vi ikke investerer milliarder i digital infrastruktur, som efterfølgende alligevel ikke kan spille sammen, fordi man tænker snævert på sin egen lille del af netværket.

Når alle kan up- og downloade med 100 Mb/s eller måske endda 10 Gb/s, vil behovet for båndbredde på de centrale net langt overstige kapaciteten.

Derfor er 1,28 Tb/s-resultatet kun en af mange vigtige teknologiske milepæle, der skal nås for at sikre den nødvendige båndbredde til alle. Der skal desuden forskes i netværksstrukturen, opbygning af centralerne, komprimering af video- og datastrømme samt udvikling af hurtigere og mere energieffektive komponenter.

Det sidste er i øvrigt en ny dimension, som man er nødt til at kaste ressourser efter. I dag går f.eks. ti procent af Japans energiforbrug til at holde teleinfrastrukturen kørende. Alt sammen ting, der skal fokuseres på og løses, for at vi kan videreføre den fantastiske udvikling, der startede for 20 år siden med opfindelsen af internettet. DTU Fotonik går gerne forrest i den udvikling.