/energi

Vulkan i udbrud tæt på kæmpe olielager i Alaska

Et stort oliedepot, placeret ved foden af en aktiv vulkan, sætter nu store naturværdier på spil, fordi vulkanen er gået i udbrud.

Klik for at se billedet i stort

Mount Redoubt, som ligger 160 km sydvest for Anchorage, er jævnligt aktiv og går i udbrud med voldsomme eksplosioner. Alligevel har olieselskabet Chevron placeret et olielager meget tæt på vulkanens fod. (Foto: Alaska Volcano Observatory)


Multimedia
Billede Video: Se vulkansk aske strømme ned ad Mount Redoubt i Alaska
Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, onsdag 25. mar 2009 kl. 13:33

Store naturværdier i Alaska er i fare, efter vulkanen Mount Redoubt i Alaska er gået i udbrud. For tæt på udbruddet har Chevron et olielager med 23 millioner liter råolie. Elleve ansatte ved olieterminalen er allerede blevet evakueret med helikoptere.

Den lokale befolkning, som er afhængig af fiskeri, er oprørt over, at Chevron har placeret et olielager ved foden af en aktiv vulkan. Hvis der går hul på olielageret, går det ud over store naturområder.

En miljøbeskyttelsesorganisation, Cook Inletkeeper, forlangte tirsdag, at Chevron og regeringen tager ansvar for at fjerne olie og sikre områdets værdifulde fiskeri, skriver Associated Press.

Den amerikanske kystvagt samarbejder med staten Alaskas miljøministerium og firmaet Cook Inlet Pipeline Co. om at beslutte om og hvordan olien i lageret i givet fald kan bringes i sikkerhed. Indtil videre har man via overflyvninger konstateret, at olietankene stadig er intakte.

Vulkanen gik i udbrud søndag aften, og et døgn senere har der været fem voldsomme eksplosioner fra krateret. Det seneste udbrud sendte askeskyer op i cirka 15 km's højde.

Siden mandag aften har vulkanen været stille, men geologer fra U.S. Geological Survey regner ikke med, at freden varer længe.

En kæmpemæssig flod af mudder, med konsistens som tandpasta, har fyldt dalen Drift River Valley. Men ifølge geologen Stephanie Prejean fra U.S. Geological Survey er der tegn på, at magma fra jordens indre er nået op til vulkanens åbning.

Vulkanen er i øjeblikket i en opbygningsfase, hvor den opbygger en kegletop. I denne fase kan der ske eksplosioner når som helst, og det er ikke muligt at advare folk på forhånd.

Al flyvning til og fra storbyen Anchorage, 160 kilometer væk, var standset mellem søndag og mandag på grund af risikoen for aske i luften, som ødelægger flymotorer.

Sidste gang, Mount Redoubt gik i udbrud, var i 1989. Dengang skete det med over 20 eksplosioner, og den udstrømmende magma opbyggede en kegletop, som siden kollapsede og sendte askeskyer højt op i luften.



25. mar 2009 kl 19:34

john jørgensen

endnu en ubetalt regning til de fossile...

endnu en ubetalt regning til de fossile...

Lur mig om ikke det viser sig at tilladelsen til at opføre noget så idiotisk på dette sted, at den tilladelse blev godt betalt.
Jvf iøvrigt de danske sager vedr visse firmaers bestikkelse til Saddam.

Kan prisen for misbruget af klodens ressourcer nogensinde blive så høj at det stopper?


26. mar 2009 kl 01:07

Svend Erik Hendriksen

Ja...og på Hawaii

bygger de huse tæt på aktive vulkaner...og undre sig efterfølgende over hvorfor de har flydende lava i stuen


26. mar 2009 kl 03:16

Jesper Vauvert

Ja...og i Indonesien

og Japan og, i Napoli, mange andre steder ville man slet ikke kunne bruge meget af landet hvis man havde kriteriet at der aldrig nogensinde blot i teorien kunne ske noget. Selvf'lgelig sker der altid noget, og der er en kalkuleret riskio.

Derfor er det nu alligevel ret taabeligt at laegge lige et oliedepot paa saa udsat et sted :-) Jeg tror slet ikke man behoever forestille sig skulme bestikkelsesscenarier - ganske almindelig tankeloshed er fuldt tilstraekkelig og desuden fuldt ud sandsynligt.

mvh
Jesper


26. mar 2009 kl 08:00

avatar

Claus Wøbbe

Kameraer

Jeg håber der er nogen der har placeret masser af kameraer i området - ser helt frem til braget :-)


26. mar 2009 kl 09:15

Runi Sørensen

Re: Kameraer

Jeg håber der er nogen der har placeret masser af kameraer i området - ser helt frem til braget :-)

Der er 2 webcams rettet imod Mount Redoubt, http://www.avo.alaska.edu/webc...cam/

Endtil videre er der sket 8 eksplosioner, der kommer nok lidt flere tror jeg. Jeg har ikke kunne finde nogen billeder af udbrudet, andet af den i artiklen, lidt ærgelidt.


26. mar 2009 kl 12:27

Chevron er vel forsikret

Træls for dem der deler forsikringsselskab med chevron hvis de har sådan en..

Men hvad med co2 og kvælstof, det er vel ikke små mængder der her er kommet op her så kunne det være sjovt at se nogle beregninger på hvor meget vi sparer ved at skifte til f.eks energi spare - pærer og sådanne tiltag kontra blot en vulkans udledning.. (eller, blot en skovbrand..)

Kim H


26. mar 2009 kl 13:50

john jørgensen

Re: Kameraer

Jeg håber der er nogen der har placeret masser af kameraer i området - ser helt frem til braget :-)

Hjernedød kommentar


26. mar 2009 kl 15:17

Frithiof Andreas Jensen

Re: endnu en ubetalt regning til de fossile...

Lur mig om ikke det viser sig at tilladelsen til at opføre noget så idiotisk på dette sted, at den tilladelse blev godt betalt.

Wrææ, Wrææ, Wrææe - vorherrebevares for en jammerdal!

Napoli ligger forresten rimeligt tæt på Vesuv som garanteret har slået flere mennesker ihjel.


26. mar 2009 kl 15:21

avatar

Kurt Birk

Re: Re: endnu en ubetalt regning til de fossile...

Lur mig om ikke det viser sig at tilladelsen til at opføre noget så idiotisk på dette sted, at den tilladelse blev godt betalt.

Wrææ, Wrææ, Wrææe - vorherrebevares for en jammerdal!

Napoli ligger forresten rimeligt tæt på Vesuv som garanteret har slået flere mennesker ihjel.

Jaeh, det virker lidt hysterisk.
Hvad sker der med et oliedepot der bliver ramt af flydende lava?
De får sikkert et stort bål og det var så det!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk