Hvad sker der, hvis to sorte huller støder sammen?

Læs mere om

tirsdag 31. mar 2009 kl. 08:02

Damir Hamzakadic spørger, hvad der sker, hvis to sorte huller kommer for tæt på hinanden:

"Hvad ville der ske, hvis to sorte huller af samme masse var på kollisionskurs med hinanden med lysets hastighed (eller næsten) og stødte ind i hinanden? Ville de ophæve hinanden eller samle sig til et større sort hul?"


John Renner Hansen, professor og institutleder på Niels Bohr Institutet, svarer:


"Der ville skabes et tungere hul, som ville ligge stille i massemidtpunktet for de to oprindelige sorte huller.

Massen af det nye hul ville være lig med den samlede energi divideret med lysets hastighed kvadreret, hvilket kommer fra Einsteins berømte ligning for relationen mellem masse og energi, M c i anden."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



31. mar 2009 kl 14:17

mikael wendt

tyngdebølger..

faktisk er det ikke noget vi ved ret meget om, da vores teorier bryder sammen når vi skal regne på sorte huller.

alligevel antager man at de vil smelte sammen og danne et endnu mere massivt sort hul.

man håber faktisk at man kan observere en sådan kollision da den sandsynligvis først vil starte med at de 2 sorte huller vil roterer rundt om hinanden men en ekstrem hastighed, og derved danne de såkaldte tyngdebølger som Eistein i sin tid forudsagde.
Grunden til at det er så vigtigt at få bekræftet disse, er at det vil slå et ekstra søm fast i påstanden om at relativitetsteorien er gyldig. Samtidig vil det give et godt fingerpeg om hvorvidt de penge vi bruger på forskning er godt givet ud eller ej.. og det er ikke små beløber vi snakker om :o)


31. mar 2009 kl 15:46

Torben Risbo

Så simpel er forklaringen næppe

Der er lidt sort hul i denne forklaringen:
Det formodes at man kan regne med at
det fusionerede sorte hul bevæger sig som en
klassisk partikel bestemt som tyngdepunktet
af de to sorte huller
Hvad er så den samlede energi når hastighederne nærmer sig
lysets? De kinetisk energier går mod uendeligt.
Hvis nogen kan regne dette skema korrekt efter er pengene til dres forskningen givet godt ud.



31. mar 2009 kl 15:56

Glenn Møller-Holst

Re: tyngdebølger..

http://da.wikipedia.org/wiki/G...eori
Citat: "...Et par neutronstjerners spirallering mod hinanden passer meget nøjagtig med Einsteins ligningers forudsigelser...."

kilde:

14th September 2006, General Relativity survives gruelling pulsar test - Einstein at least 99.95% right!:
http://www.jodrellbank.manches...ein/
Citat: "...the double pulsar system should lose energy causing the two neutron stars to spiral in towards each other by precisely the amount that we have observed - thus our observations give an indirect proof of the existence of gravitational waves [as predicted by Einstein]..."

-

Frame-dragging er øvrigt bekræftet med en usikkerhed på 15%:

http://einstein.stanford.edu/...edu/

The Gravity Probe B experiment.
"Testing Einstein's Universe"
Science Results - NASA Final Report December 2008:
http://einstein.stanford.edu/c....pdf
Citat: "...[Sec2:18]...A non-zero WE gyroscope drift establishes the frame-dragging effect with a present statistical uncertainty of 15%. The NS drift component provides better than a 0.5% measurement of the geodetic effect..."

PS - lidt om Frame-dragging og geodetic effect:

http://en.wikipedia.org/wiki/F...ging
Citat: "...
Lense and Thirring predicted that the rotation of an object would alter space and time, dragging a nearby object out of position compared to the predictions of Newtonian physics. The predicted effect is small—about one part in a few trillion. In order to detect it, it is necessary to look at a very massive object, or build an instrument that is very sensitive. More generally, the subject of field effects caused by moving matter is known as gravitomagnetism.
...."

http://en.wikipedia.org/wiki/G...fect
Citat: "...
The geodetic effect represents the effect of the curvature of spacetime, predicted by general relativity, on a spinning, moving body.
...."


31. mar 2009 kl 18:28

Jens Madsen

Inde i et sort hul

Vi lærte en gang, at ingen vidste, hvad der var i et sort hul: Begivenhedsbarieren, isolerede det sorte hul fuldstændigt fra omgivelserne, og i princippet, kunne et helt univers befinde sig indenfor.

Hvis to sorte huller koliderer, må det i dette tilfælde, være tale om to "ukendte universer" der koliderer. Og hvad sker så? Vil de to universer, stadigt eksistere, som før - eller vil de begge destrueres, og blive til noget helt tredie?


31. mar 2009 kl 18:44

mikael wendt

Re: Re: tyngdebølger..

Glenn er det et svar til mig eller hvad hentyder du til?


31. mar 2009 kl 19:21

Søren Fosberg

Re: Inde i et sort hul

Vi ved ikke hvad der er inden i sorte huller siger du - for derefter at siger at der er universer inde i sorte huller.

Ifølge gældende teori er der ingenting inde i sorte huller undtagen en singularitet - som måske ikke er der alligevel fordi teorien måske ikke er helt korrekt på dette punkt. Kvantefysikken som støder sammen med relativitetsteorien?

Mvh Søren


31. mar 2009 kl 20:50

Berndt Barkholz

Re: Re: Inde i et sort hul

Kvantefysikken som støder sammen med relativitetsteorien?

...bare rolig Søren, de KAN ikke støde sammen...


01. apr 2009 kl 00:02

Jens Madsen

Re: Re: Re: Inde i et sort hul

...bare rolig Søren, de KAN ikke støde sammen...
Det er der måske noget om... Et sammenstød mellem huller, kan vist ikke betragtes som sammenstød i normal fysisk forstand - og hverken betragtes, som et uelastisk sammenstød, eller som et elastisk sammenstød.

Inden de støder sammen, vil de blive deformeret, og suge materiale ud fra hinanden. Og processen, kan nok bedre betragtes som sammensmeltning, end som sammenstød. Dog, sendes også masser af materiale, og lys ud, og det påvirker den samlede bevægelse.

Rammer de ikke hinanden præcist, vil de cirkulere omkring hinanden, trække stof mellem hinanden, og afstanden vil falde, indtil de til sidst smelter sammen til kun éet sort hul. Vil tro, at processen nærmere ligner to vanddråber der "støder" sammen, end sammenstød mellem "kugler".


01. apr 2009 kl 00:27

Jens Madsen

Roterende donut

Spørgsmålet, var hvad skete, hvis to sorte huller - begge med en hastighed nær lysets, sendt i modsat retning, rammer hinanden.

Antages, at de ikke rammer hinanden præcist, er mest nærliggende, at de bliver til et roterende sort hul. Imidlertid, har de to sorte huller en hastighed tæt på lysets, og det samlede sorte hul, vil derfor rotere med meget stor hastighed. Måske, bliver det til en roterende donut? Og har et "hul" i midten af det sorte hul, hvor det ikke er helt sort hul alligevel.
Et sort hul, der roterer med så stor hastighed, er antageligt ikke stabil, og opløses.

Det lyder, som et skægt eksperiment. Men findes - eller kan man lave et sort hul, der har hastighed nær lysets?


01. apr 2009 kl 16:36

Holger Jørgensen

Hvad er et sort hul, ?

Basalt set er 'et sort hul' stilhed og bevægelse, stilhed kan ikke støde sammen med stilhed,
bevægelse kan støde sammen med bevægelse.
Hvis Vi ser på Os selv, så er Jeg'et (stilhed) centrum for al 'afsendelse' og 'modtagelse', (bevægelse=energi=stof).
William James Sidis er så vidt vides den der længe før andre, først anvender begrebet 'sort hul'.
Hassan Haramein 'foreslår' at det er fordi Vi ser 'det sorte hul' indefra, at Vi ikke 'ser' det, og at det udefra vil ses som 'en skal', fx Jorden set udefra, hvoraf det sorte hul, så at sige er 'inde' i Jorden.


01. apr 2009 kl 17:16

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul

Berndt mener at de teorierne ikke kan støde sammen fordi de begge er noget forpu... vrøvl - ik os Berndt?

De kan heller ikke suge stof ud af hinanden - stof kan jo ikke forlade sorte huller... ligesom lys ikke kan forlade sorte huller. Det er netop det som gør dem sorte.

Jeg vil mene at to sorte huller som støder sammen i absolut vakuum, altså uden noget stof i det omgivende rum, ikke vil give andre signaler fra sig end tyngdebølger.

Og videre, uanset hvor hurtigt de roterer vil de ikke afgive masse på grund af rotationen. Den eneste måde sorte huller kan afgive masse på er gennem vekselvirkning med vakuum.

Mener jeg

Mvh Søren


01. apr 2009 kl 19:03

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Re: tyngdebølger..

Glenn er det et svar til mig eller hvad hentyder du til?

Hej Michael

Ja, især det med at nogen har anvendt de to hullers falden ind mod hinanden til at sandsynliggøre at Einsteins gravitationsbølger/rumtidsbølger eksisterer.


01. apr 2009 kl 19:32

Thorkil Pedersen

Et hul og nok et hul ?

Nu forudsættes måske lidt naivt, at alle sorte huller er ens- den opsugede masse er ens, det er nok ikke sikkert at de er "lige store" mht. - masse / opsuget masse.
Selvom der nok skal visse forudsætninger til før et sort hul kan opstå? - vel masse nok?
Forudsætningen må så logisk være, på et givet tidspunkt, at det sorte hul bliver ustabilt- for stort / har opsuget for meget stof, til at de oprindelige kræfter der udgjorde / skabte det sorte hul ikke mere er tilstrækkeligt.
Dermed vil der også være forskel på sorte huller, i údstrækning og vægt.
Dette må jo så indgå hvis man vil prøve at udregne hvor en given akse må ligge.

Hvordan udregnes / måles et sort hul?
-


02. apr 2009 kl 09:12

avatar

Martin Kirk

Re: Roterende donut

når man simulere tunge elementer i 3D rum som strejfer hinanden, så er der ekstrem lille sandsynlighed for at de begynder at rotere om hinanden eller for dens sags skyld at smelte sammen

dét som oftest sker er at den ene partikel slynges væk med afsindig høj hastighed.

så mon ikke det samme gælder for sorte huller ?


31. jan 2010 kl 20:26

Morten Pedersen

Re: Re: Roterende donut

Martin -

Det plejer vist at skyldes numeriske fejl i integrationen :-) Ellers er der noget med energibevarelsen, hvorfra kommer den pludselige store stigning i den kinetiske energi af den ene partikel


03. jun 2010 kl 17:41

Dan True

tid?

Men, "går" tiden ikke langsommere tæt ved meget høje masser? Vil de så egentligt nogensinde kunne styrte sammen. Vil der ikke opstå en singularitet, hvor hastigheden m/s vil blive ved med at falde mod uendeligt, fordi "sekundet" bliver længere?

Altså at de vil blive ved med at bevæge sig mod hinanden med stadig lavere hastigheder, men aldrig kunne ramme hinanden?


04. jun 2010 kl 13:10

mikael wendt

Re: tid?

hvis man er indenfor det sorte huls 'eventhorizon' vil et sekund blive uendelig langt ja.. men betragtes det på afstand vil et sekund forblive et sekund :)


04. jun 2010 kl 16:23

Søren Fosberg

Re: Re: tid?

hvis man er indenfor det sorte huls 'eventhorizon' vil et sekund blive uendelig langt ja.. men betragtes det på afstand vil et sekund forblive et sekund :)

Det er vist rigtigt nok - eller osse er det omvendt :-)

Tiden for et legeme som nærmer sig event-horisonten vil gå langsommere og langsommere - set fra en observatør på afstand. Samtidig vil lys fra legemet forskydes mod rødt. Efterhånden som legemet nærmer sig - satdig langsommere - vil det fade ud - blive usynligt - idet lyset forskydes uendeligt mod rødt.

En observatør som er med på turen ind i det sorte hul vil imidlertid ikke mærke nogen tidsforlængelse men vil passere event-horisonten uden at opleve noget særlig - undtagen en stigende "tidevandseffekt" (tyngdegradient). Det kan sikkert også være spændende nok.

Mvh Søren


04. jun 2010 kl 16:35

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul


De kan heller ikke suge stof ud af hinanden - stof kan jo ikke forlade sorte huller... ligesom lys ikke kan forlade sorte huller. Det er netop det som gør dem sorte.

Og videre, uanset hvor hurtigt de roterer vil de ikke afgive masse på grund af rotationen. Den eneste måde sorte huller kan afgive masse på er gennem vekselvirkning med vakuum.

Mener jeg

Mvh Søren

Selvfølgelig kan sorte huller afgive eller sende stofmasse ud til omgivelserne fra sit indre, men det sker kun og kun lodret væk fra polerne i de såkaldte jets.

Så sorte huller er ikke så sorte som man gerne vil gøre dem til.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


04. jun 2010 kl 16:52

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul

Så sorte huller er ikke så sorte som man gerne vil gøre dem til.

Hvor ved du meget Lars. Er der slet ikke noget du ikke ved? Hvad skal vi med videnskab og forskning når vi bare kan spørge dig?

Mvh Søren


04. jun 2010 kl 18:18

Svend Ferdinandsen

Re: Så simpel er forklaringen næppe


Massen af det nye hul ville være lig med den samlede energi divideret med lysets hastighed kvadreret, hvilket kommer fra Einsteins berømte ligning for relationen mellem masse og energi, M c i anden."

Eeh. Hvad er energien i et sort hul? Og hvad er energien i to sorte huller "tæt" ved hinanden?
Hvorfor ikke bare summere masserne.
Den med energien og lysets hastighed er vel lige så spekulativ og umulig at besvare som at massen bliver til summen minus et bidrag fra eventuel udstråling.

I øvrigt er spørgsmålet kompliceret af at de sorte huller har lysets hasighed. Så må jeg spørge, hver for sig eller relativt til hinanden.
J. R. Hansens svar er vel egentlig meget godt, i betragtning af spørgsmålets karakter.


05. jun 2010 kl 19:46

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul

Så sorte huller er ikke så sorte som man gerne vil gøre dem til.

Hvor ved du meget Lars. Er der slet ikke noget du ikke ved? Hvad skal vi med videnskab og forskning når vi bare kan spørge dig?

Mvh Søren

Hej Søren,

jeg bruger blot min fornuft. Men der er meget jeg ikke ved, Eksempelvis ved jeg ikke hvornår du er født og hvad din mor hedder. Men det er jo ikke noget videnskabeligt. Videnskab handler om det vi kan slutte os, ud fra det naturen fortæller os. Fortalte du mig, hvor gammel du er og hvad din mor hedder, så ved jeg det jo også og så bliver din fødselsdag og din mors navn pludselig en viden, for mig.

Naturen fortæller mange ting, som vi normalt slet ikke lytter eller hører, fordi vi fokuserer os på det, som vi kun er interesseret i at naturen skal fortælle os og ikke det den også fortæller os.

Videnskaben koncentrerer sig jo kun om ting man i forvejen har tænkt at undersøge og glemmer at naturen i samme omgang også gør en masse andre ting, som videnskaben ikke ser, fordi det lige netop ikke var det man var interesseret i at observere.

Du kunne eksempelvis være interesseret i, hvordan en ugle fanger mus, men nå du kun koncentrerer dig om uglens fangstmetode, opdager du ikke samtidig hvilke slags mus den fanger.

Videnskab går i mange tilfælde ned i detaljerne og glemmer at se helheden og til andre tider ser videnskaben kun helheden og opdager ikke de mange detaljer. Så undersøger videnskaben nogle specielle og særlige detaljer og opdager ikke dem der sker samtidig, fordi det kun var netop disse specielle og særlige detaljer videnskaben var interesseret i og overser derfor de andre lige så interessante, men ikke for videnskaben specielle og særlige detaljer.

Når en udenforstående pludselig kigger videnskaben over skulderene og ser noget videnskabens folk ikke lægger mærke til, så bliver videnskabens folk sure, for det er vigtigt det videnskabens folk beskæftiger sig med og det er altså ikke det, den udenforstående har lagt mærke til også sker, der er vigtigt, så den udenforstående skal blot holde kæft og lade videnskabens folk arbejde i fred med det de synes er vigtigt.

Men Søren, jeg tror ikke jeg ved mere end du, end sige videnskabens folk, for jeg ved mere end både du og dem, men videnskabens folk og du ved da også mere end jeg. For Søren, det er kun det vi fortæller hinanden vi har fælles viden om og jo mere vi fortæller hinanden og lytter til hinanden, jo mere kommer vi fælles til at vide om den verden vi lever og eksisterer i.

Derfor fortæller jeg om det jeg synes naturen fortæller os, men det kan da godt være, at du ikke bryder dig om at høre (læse) om det jeg kan se, at naturen også fortæller os.

Jeg ved ikke alt, det gør naturen derimod og når vi undersøger den og lytter til den, får vi en masse mere viden om det den ved om sig selv.

Så det jeg fortæller er blot et supplement til det andre fortæller. Om du synes, det ikke er interessant for dig, hvad jeg fortæller, det er så op til dig, men derfor kan der da godt være andre der synes det er interessant, hvad andre og heriblandt jeg, hvad vi har af opfattelser om naturens fortællinger.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


06. jun 2010 kl 23:36

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul

Derfor fortæller jeg om det jeg synes naturen fortæller os, men det kan da godt være, at du ikke bryder dig om at høre (læse) om det jeg kan se, at naturen også fortæller os.

OK - fortsæt bare dine samtaler med naturen, men du kan vel forstå et dette fagblad ikke er bestemt som medie for åbenbaringer. Jeg synes du skulle finde dig et andet publikum som eventuelt vil forstå at værdsætte din sjæls dybder.

Mvh Søren
Mvh Søren


07. jun 2010 kl 00:26

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Inde i et sort hul

Derfor fortæller jeg om det jeg synes naturen fortæller os, men det kan da godt være, at du ikke bryder dig om at høre (læse) om det jeg kan se, at naturen også fortæller os.

OK - fortsæt bare dine samtaler med naturen, men du kan vel forstå et dette fagblad ikke er bestemt som medie for åbenbaringer. Jeg synes du skulle finde dig et andet publikum som eventuelt vil forstå at værdsætte din sjæls dybder.

Mvh Søren
Mvh Søren

Hej Søren,

Når du ser en kompasnår bevæge sig over en ledning, når du sætter strøm til ledningen eller når du læse om at Ørsted så det, anser du det da for at være en åbenbaring

Her ser jeg naturen fortæller dig eller andre fortæller dig, hvad naturen fortalte dem, om hvad den gør og ikke hvad du tror.

Når du ser et sort hul sender jets ud fra sine poler, fortæller naturen dig, at den gør netop det og hvad består disse jets af? Ladet partikler og ladet partikler kan faktisk bevæge sig bort fra overfladen af et sort hul, dersom der ved det sorte huls overflade findes ladet partikler.

De starter med at bevæge sig med en lille hastighed og jo højere op de kommer jo hurtige fart vil de få på og til sidst vil de faktisk kunne få undvigelseshastigheden. Derfor har sorte huller jets - også når der ikke sker noget ved begivenhedshorisonten, som eksempelvis en opslugning af et objekt.

Og Søren, jeg er ikke spirituel, religiøs el. lign., da jeg på ingen måde er religiøs troende. Så det er ikke religiøse åbenbaringer jeg får, men derimod oplysninger om, hvad naturen gør og det gør jeg såmænd også gennem videnskabelige artikler fra både Ing.dk og andre seriøse hjemmesider, blade og tidsskrifter, hvor videnskabsfolk fortæller, hvad naturen har fortalt dem.

Men du har jo for længst sat dig noget særligt i hovedet angående mig som det menneske jeg er og gjort dig den fordom, at jeg skulle være religiøs. Det er nok din måde at tolke mine ord på, men folk tolker jo ord som de selv tænker.

I stedet for at føre kritik af min person, så prøv dog i stedet at argumentere omkring de sorte huller, i stedet. Det ville gavne debatniveauet fra din side af. Men du har vel ikke noget at sige om de sorte huller og så har du kun kritik af debattøren tilbage og så må jeg godt nok sige, at så står det sløjt til med din argumentation.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


08. jun 2010 kl 17:33

avatar

Peter Makholm

Re: Inde i et sort hul

Så sorte huller er ikke så sorte som man gerne vil gøre dem til.

Hvor ved du meget Lars. Er der slet ikke noget du ikke ved? Hvad skal vi med videnskab og forskning når vi bare kan spørge dig?

Mvh Søren
Istedet for en lang videnskabsfilosofisk debat kunne det måske være på sin plads med konkrete henvisninger til de egenskaber ved sorte huller som Lars beskriver.

En mulighed er "(Relativistic) Polar Jets" http://en.wikipedia.org/wiki/R..._jet som passer med Lars' beskrivelse, men vist mere præcist består af stof trukket ind imod det sorte hul og ikke af masse fra det sorte hul selv.

En måske bedre egenskab kunne være "Hawking Radiation" http://en.wikipedia.org/wiki/H...tion som populært sagt giver mulighed for at sorte huller fordamper. Dette falder i min ikke specielt astrofysiske fortolkning helt ind under 'ikke så sorte som man godt vil gøre dem til'.


09. jun 2010 kl 00:18

Søren Fosberg

Re: Re: Inde i et sort hul

En mulighed er "(Relativistic) Polar Jets" http://en.wikipedia.org/wiki/R..._jet som passer med Lars' beskrivelse, men vist mere præcist består af stof trukket ind imod det sorte hul og ikke af masse fra det sorte hul selv.

Som du selv siger er relativistiske jets ikke stof som strømmer ud af sorte huller. Intet stof kan strømme ud af sorte huller - det er netop definitionen på dem. Jet strømmene stammer fra materiale som befinder sig uden for hullet. Hvis Lars mener noget andet må han komme med en forklaring og ikke bare en påstand om at han har "lyttet til naturen".

Det mærkelige er at mens Lars gerne vil anerkendes for sine geniale og originale tanker har han ingen respekt for andres tanker, end ikke så meget at han gider sætte sig ind i dem. Her tænker jeg ikke på mine tanker, for jeg har ingen ambitioner om at bidrage originalt til teoretisk fysik eller anden videnskab, men de tanker som er udviklet på grundlag af mange års studier og iagttagelser af naturen - altså naturvidenskab. Dem fejer Lars bare af bordet med en flot bemærkning - Einstein det fjols, Newton - en nar, Hawking - gå hjem og vug. Nej, Lars, han springer alt det besværlige over, lytter til naturens fortælling og vupti, har han forstået det hele. Hvor svært kan det være.

Mht til fordampning af sorte huller - har det - som du også siger - heller ikke noget at gøre med jetstrømmene.

mvh Søren


13. jun 2010 kl 16:35

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Inde i et sort hul

En mulighed er "(Relativistic) Polar Jets" http://en.wikipedia.org/wiki/R..._jet som passer med Lars' beskrivelse, men vist mere præcist består af stof trukket ind imod det sorte hul og ikke af masse fra det sorte hul selv.

Som du selv siger er relativistiske jets ikke stof som strømmer ud af sorte huller. Intet stof kan strømme ud af sorte huller - det er netop definitionen på dem. Jet strømmene stammer fra materiale som befinder sig uden for hullet. Hvis Lars mener noget andet må han komme med en forklaring og ikke bare en påstand om at han har "lyttet til naturen".

Det mærkelige er at mens Lars gerne vil anerkendes for sine geniale og originale tanker har han ingen respekt for andres tanker, end ikke så meget at han gider sætte sig ind i dem. Her tænker jeg ikke på mine tanker, for jeg har ingen ambitioner om at bidrage originalt til teoretisk fysik eller anden videnskab, men de tanker som er udviklet på grundlag af mange års studier og iagttagelser af naturen - altså naturvidenskab. Dem fejer Lars bare af bordet med en flot bemærkning - Einstein det fjols, Newton - en nar, Hawking - gå hjem og vug. Nej, Lars, han springer alt det besværlige over, lytter til naturens fortælling og vupti, har han forstået det hele. Hvor svært kan det være.

Mht til fordampning af sorte huller - har det - som du også siger - heller ikke noget at gøre med jetstrømmene.

mvh Søren

Hej Søren,

først og fremmest anser jeg ikke Newton for at være en nar, men derimod for den største inden for videnskab, af de tre personer du nævner.

Jeg higer ikke efter anerkendelse af mine tanker og ideer, men er derimod interesseret i en debat om sorte huller, som ikke får stukket en kæp i hjulet ved at man hellere vil debattere debattørerne.

Jeg kunne da godt tænke mig at vide, om du Søren, kan fremkomme med dokumentation om, at jets kommende fra sorte huller ikke skulle have materiale fra det sorte huls indre?

Det eneste du givet kan komme med af dokumentation, det er at man formoder at det meste af jets'ne består af stråling der er kommet gennem opslugning af stofmasse. Men ligefrem påstand om, at hele jets'nes strålingsmasse udelukkende kommer fra opslugning af stofmasse i begivenhedshorisonten, det har jeg dog aldrig læst, at der er videnskabsfolk der har påstået. Nogle har tænkt, at det kan forholder sig sådan, men beviser for, at hele jets'nes strålingsmateriale kommer fra begivenhedshorisonten, det kan ingen videnskabsfolk endnu bevidne og om de nogensinde vil komme til det, det tvivler jeg gevaldigt på.

Hvordan sorte huller er opbygget eller virker bag begivenhedshorisontet, det er jo stadigvæk kun en trossag. Her er alt muligt, lige fra andre slags universer end det velkendte til jeg ved ikke hvad. Men jeg vil meget gerne forholde mig så nært til de fysiske forhold, som vi kender og så se tingene ud fra det og her kender vi til de elektriske, magnetiske og gravitationelle kræfter og ud fra det må vi starte vores forståelse og debat af de sorte huller og i særdeleshed deres indre.

Vil du ikke indgå i en debat om hvad der kan forekomme bag begivenhedshorisonten ved sorte huller, så lad dog være. Jeg vil derimod ikke stoppe, blot fordi mine tanker og ideer forstyrre dine cirkler og din forståelse omkring sorte huller.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


13. jun 2010 kl 17:24

avatar

Benny Allan Andersen

Re: tyngdebølger..

faktisk er det ikke noget vi ved ret meget om, da vores teorier bryder sammen når vi skal regne på sorte huller.

alligevel antager man at de vil smelte sammen og danne et endnu mere massivt sort hul.

man håber faktisk at man kan observere en sådan kollision da den sandsynligvis først vil starte med at de 2 sorte huller vil roterer rundt om hinanden men en ekstrem hastighed, og derved danne de såkaldte tyngdebølger som Eistein i sin tid forudsagde.
Grunden til at det er så vigtigt at få bekræftet disse, er at det vil slå et ekstra søm fast i påstanden om at relativitetsteorien er gyldig. Samtidig vil det give et godt fingerpeg om hvorvidt de penge vi bruger på forskning er godt givet ud eller ej.. og det er ikke små beløber vi snakker om :o)

Hvor finder jeg et bevis på eksistensen af sorte huller?


13. jun 2010 kl 20:59

mikael wendt

Re: Re: tyngdebølger..


Hvor finder jeg et bevis på eksistensen af sorte huller?

Da man jo af gode grunde ikke direkte kan se et sort hul, har bevisføringen været en vaskelig og langvarig process, dog har man i de seneste år har gennembrud grundet udviklingen af nye teleskoper.

det mest nævneværdige bevis må være at man har observeret såkaldte tyngelinser eller populært kaldt Einstein ringe. Her ses ikke det sorte hul, men man kan se bagvedliggende objekter iform af en ring rundt om det sorte hul..

videoen her illustrerer fænomenet:
http://www.youtube.com/watch?v...ated


14. jun 2010 kl 11:37

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: tyngdebølger..


Hvor finder jeg et bevis på eksistensen af sorte huller?

Sorte huller eksisterer ikke, da navnet "Sorte huller" er et tåbeligt tilnavn for sorte objekter eller ikke synlige objekter.

Der eksisterer objekter, der alene kun gennem deres gravitationelle påvirkning af lys og den omkringværende stofmasse kan observeres, uden at de kan observeres ved hjælp af radio- og lysstråling.

Det kendes også ved det såkaldte "mørke stof". Det mørke stof kan heller ikke observeres på anden måde end ved hjælp af dets gravitationelle påvirkning af omgivelserne. Her har man dog været så intelligent at give fænomenet en substans, ved at betegne det "stof", som så godt nok er mørkt fordi det ikke kan ses ved synligt lys.

At kalde et objekt der ikke kan ses som et hul, er en fysisk og i mine øre en videnskabelig tåbelighed.

En hul i jorden er jo også sort, eksempelvis en kulmine, men selve huller er intet andet end luft og var hullet på Månen, ville hullet bestå af vakuum og det består de såkaldte "sorte huller" vel næppe af.

Det ville være videnskabeligt mere fornuftigt at finde en andet og mere sigende navn til disse usynlige objekter end navnet "sorte huller".

Desværre er navnet "sorte huller" så meget indpasset i astronomien, at man ikke vil af med det tåbelige navn. Men sådan er der en gang imellem tåbelige ting der sker, selv inden for astronomien.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


14. jun 2010 kl 16:02

mikael wendt

Re: Re: Re: tyngdebølger..

Kære Lars

Skriv en klage til NASA...

Mikael


03. jul 2011 kl 12:08

David Christensen

Lysets hastighed

Vil det ikke være absurd i det hele taget at tænke på et sort hul, der rejser med lysets hastighed? Det vil jo blive uendeligt tungt (og vist også helt deformeret?) - og støder det sammen med et andet sort hul, der rejser med samme hastighed i modsat retning, vil den resulterende energi vel være omkring to gange uendeligt - og så tror jeg vi har store problemer..

Bare en tanke.


03. jul 2011 kl 19:38

Jens Madsen

Re: Lysets hastighed

Vil det ikke være absurd i det hele taget at tænke på et sort hul, der rejser med lysets hastighed? Det vil jo blive uendeligt tungt (og vist også helt deformeret?) - og støder det sammen med et andet sort hul, der rejser med samme hastighed i modsat retning, vil den resulterende energi vel være omkring to gange uendeligt - og så tror jeg vi har store problemer..
Bare en tanke.
Og kan et legme, rejse med så stor hastighed, at det på grund af hastigheden bliver et sort hul - eller udefra vil have nogle sort-hul egenskaber? Vi kan måske også spørge på anden måde: Vil et roterende legme, kunne rotere så kraftigt, at dets masse bliver tilstrækkeligt, til at den roterende masse, kan betragtes som et sort hul, på grund af rotationen alene?


03. jul 2011 kl 22:18

mikael wendt

Re: Lysets hastighed

Og kan et legme, rejse med så stor hastighed, at det på grund af hastigheden bliver et sort hul - eller udefra vil have nogle sort-hul egenskaber? Vi kan måske også spørge på anden måde: Vil et roterende legme, kunne rotere så kraftigt, at dets masse bliver tilstrækkeligt, til at den roterende masse, kan betragtes som et sort hul, på grund af rotationen alene?

svaret er ja.
ligningerne er ret simple:
Tilfører du noget energi i det her tilfælde fart, vil massen også blive forsøget.
Derudover er der en øvre grænse for hvor høj en densitet et objekt kan have før end rumtiden omkring denne kollapser til et sort hul.


03. jul 2011 kl 23:03

David Christensen

Re: Lysets hastighed


ligningerne er ret simple

Med al respekt, men nu tager du munden for fuld.

Der findes jo netop ikke ret 'simple' ligninger, når man har at gøre med disse størrelser - som jeg ser det vha. min (og sikkert også andres) 'forståelses-horisont'.

Sandheden er vel, at ingen véd hvad der vil ske, hvis to sorte huller bevæger sig mod hinanden med lysets hastighed - simpelthen fordi det ikke vil kunne lade sig gøre med mindre det sikkert vil opsuge hele universet med en kvadreret hastighed af lysets.

En spændende tanke - men lad dog være med at sige 'ja' og 'ligningerne er simple'..





04. jul 2011 kl 12:56

mikael wendt

Re: Lysets hastighed

Sandheden er vel, at ingen véd hvad der vil ske,

Nu går jeg jo stærkt ud fra at der menes "Hvad vil der ske hvis de teorier vi har holder vand", og i så fald er det relativt set ret simple ligninger der er tale om.

Fart til energi:
E = ½*m*v^2

Energi til masse:
E=mc^2
->
m=E/c^2

Schwarzschild radius til masse:(Den maximale masse et objekt af en hvis størelse kan have før end det bliver til et sort hul);
r=2Gm/c^2
->
m=r*c^2/2G

og såfremt der er tale om et roterende system skiftes farten ud med vinkelhastigheden


05. jul 2011 kl 10:24

mikael wendt

Re: Lysets hastighed

og såfremt der er tale om et roterende system skiftes farten ud med vinkelhastigheden

massen skal også skiftes ud med inertimomentet, som kan være lidt af en bedrift at finde, men da her er tale om astronomiske objekter, som kan antages at være kuglerunde (til perfektion)

Massen er dog antageligt 10 gange større i kernen end ved overfalden, så her vil jeg alligevel give mig og sige at de simple ligninger bliver lidt mere moderate af karakter :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto