Håb

Jeg kan kun sige én ting:

Jeg håber virkelig hun har ret...

Re: Håb

Så er vi to...

Den kedelige sandhed

Net op da forskerne lavede forsøget så blev jorden ramt af stråling fra en supernova. Da det var vigtigt at få det patenteret i en fart så undersøgte de det ikke så grundigt.

Re: Håb

Desværre betyder håb ikke så meget indenfor naturvidenskab... ;-)

Re: Den kedelige sandhed

Ja, Fleischmann og Pons har ganske rigtigt patent på deres kolde fusion.
De var smarte nok til ikke at kalde opfindelsen "cold fusion", men blot:
"METHOD AND APPARATUS FOR POWER GENERATION"
Patentet kan ses gratis hos Espacenet:

http://v3.espacenet.com/public...FT=D

Re: Re: Den kedelige sandhed

Det ville være interessant - omend ikke nødvendigt - hvis disse forskere kunne komme op med en forklaring på hvorledes partiklerne overvinder coulombfrastødningen ved de energier som råder.

Mvh Søren

Re: Håb

Jo, håbet betyder faktisk meget indenfor naturvidenskab !
Det har jo fået mange opfindere/forskere til, at fortsætte deres tilsyneladende umulige forsøg.
De håber jo på de har ret i deres antagelser og er ligeglade med , at andre kalder dem "gale fantaster"
Så det er håbet der driver dem videre.
Håbet om kold fusion lever f.eks i bedste velgående hos den franske forsker Jean-Louis Naudin, der har lavet en masse særdeles veldokumenterede forsøg
om emnet : http://jlnlabs.online.fr/cfr/i....htm

Kold Fusion - en god oversigt

En god oversigt over Kold Fusion, inkl. de nyeste forsøg ses på

http://en.wikipedia.org/wiki/C...sion

Re: Kold Fusion - en god oversigt

Faktisk er Frankrig i gang med at bygge e thelt center i Cadarache, hovr forskere fra 50 lande i verden vill forske om cold fusion.
De er i gnag med at bygge en hel by for at huser alle forskere og projektet er fiannsier af Bl. andet, Kina, USA, Tyskland, Frankrig, England, Australia og Canada. Centeren er enorm og so er projected som skal huser over 2000 forskere på ét sted.
Projektet gik i gang i sommeren 2004 og er snart færdig bygget.
Det er mærkelig at projektet er ikke blevet nævnt endnu I Ingeniør, da det er den størst internationalt videnskabelig experiment som er blevet afprøvet nogensinde.

Re: Re: Kold Fusion - en god oversigt

Er det ikke ITER projektet du referer til?? ITER er et "alm." fusionsprojekt og har ikke noget med kold fusion at gøre -tværtimod. Jeg kan i hvert fald ikke finde en eneste henvisning til et omfattende kold-fusions projekt på CEA'a hjemmeside...

Lidt overvejelser om muligheden

Muligheden af kold fusion, synes jeg åbner for nogle overvejelser. Når vi siger, at det ikke eksisterer, er det fordi, vi ikke har set det eller eftervist det. Hvis vi siger, at Fleischmann og Pons lyver, så gør vi det ud fra de overvejelser, viden og eksperimenter, som vi nu har gjort. Men at de så det, og vi ikke så det, gør vel ikke det ene mere rigtigt end det andet. De så det. Vi så det ikke. Kunne det være sket? Hvis vi ser på det på en anden måde og stiller spørgsmålet: ”Er to brintatomer ens? Og hvis de er, hvor langt ned i detaljegraden skal vi så, før de ikke er ens. Det er ikke let at finde to ens ting på jorden. Bare vi går langt nok ned i detaljen, så kommer der små forskelle. Det vil altså i forhold til jordiske ting være usandsynligt, at alt eksisterende brint på jorden skulle være helt ens. Måske kan det ordnes i familier osv. Det næste spørgsmål, det avler, er: ”Er det en mulighed, at der ud af alle eksisterende brintatomer, eksisterer to, der ved at komme i berøring med hinanden fusionerer uden, at det starter en kaskadeeffekt”. Ja tager vi bare et grammolekyle af brint, så skulle det indeholde 6 gange 10 i 23. atomer. Tager vi og parrer dem to og to, så bliver det voldsomt mange muligheder. Vi kan kun afvise muligheden, hvis alle brintatomer er helt ens. Da det er usandsynligt, så vil muligheden af, at det kan ske, også med stor sandsynlighed eksistere. Det er så ikke det samme som, at vi kan eftervise det, eller, at vi skulle være så heldige, at vi oplever det. Det er så vidt heldigt nok, for det ville have voldsomme konsekvenser, hvis at det meste brint spontant havde fusioneret. Uanset om Fleischmann og Pons har gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed eller hvad, så stiller det nogle spørgsmål om vore tankegange og opfattelser af stof og deres muligheder for at reagerer. Når vi er over i atomfysikken, så bruger vi sandsynlighedsbegrebet, men når vi afviser deres forsøg, ja så bliver det i mine øjne lidt firkantet. Det er min egen overbevisning, at det er en mulighed. Så må det vise sig, om det kan gøres.

Re: Lidt overvejelser om muligheden

.... Hvis vi ser på det på en anden måde og stiller spørgsmålet: ”Er to brintatomer ens? Og hvis de er, hvor langt ned i detaljegraden skal vi så, før de ikke er ens. Det er ikke let at finde to ens ting på jorden.

Re: Lidt overvejelser om muligheden

”Er det en mulighed, at der ud af alle eksisterende brintatomer, eksisterer to, der ved at komme i berøring med hinanden fusionerer”

Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Jeg er udmærket klar over, hvordan atommodellen er skruet sammen. Det var ikke det, som jeg talte om. I øvrigt så passer ordet vås sig ikke ind i en debat. Det, jeg spørger mig selv om, er, at vi antager at atomerne er ens, men fordi vi har en accepteret model, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er forskelle. Jeg taler ikke om isotoper, men variationer i de enkelte atomer. Betragter vi et objekt udefra, så vild et, vi ser være betinget af opløsningen. Vi kan ikke se alt, derfor har vi også modeller, der på indtil videre har været stor hjælp til vor forståelse. Men de samme modeller er også en begrænsning, der f. eks. blokerer for, at vi kan lave fusion ved lav temperatur. Jeg finder det stadigvæk usandsynligt, at alle brintatomer skulle være helt ens. Solen ville ikke koge væk, da den proces, som jegs er muligheden af, ikke ville have energi nok til at starte de normale fusionsprocesser. I øvrigt synes jeg stadigvæk at perspektivet er interessant.

Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Jeg er udmærket klar over, hvordan atommodellen er skruet sammen. Det var ikke det, som jeg talte om. I øvrigt så passer ordet vås sig ikke ind i en debat. Det, jeg spørger mig selv om, er, at vi antager at atomerne er ens, - - - - - -

Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Det, jeg spørger mig selv om, er, at vi antager at atomerne er ens, men fordi vi har en accepteret model, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er forskelle.

Higgs

Vi kender ikke alt og meget er stadigt muligt.

Vi søger efter en partikel vi mener må eksistere, men ingen har fundet den ...endnu.

Det kan være det sker!

Der findes megen fup og svindel, men også seriøse forsknngsresultater

Jævnfør den den behandling der blev forskerne der fremkom med teorien om manetarer til del i begyndelsen.

Eller lokalt med Svensmarks teorier.

En teori der ikke kan modvises består, indtil den modbevises...det burde høre til almindelig høflighed at overholde regel.

Re: Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Der er vi for en gangs skyld helt enig Søren, men sig mig lige, hvorfor har kemikerens brintatom radius 0,037 nm mens fysikerens brintatom har radius 0,053 nm ?

...og på forhånd tak for et godt svar !

mvh Berndt

Re: Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Indtil videre vil jeg mene at kold fusion rangerer på linie med alkymi.

Re: Re: Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

H-atomets radius med værdierne 0.037 nm = 37 pm (picometer) og 53 pm er omtalt på

http://en.wikipedia.org/wiki/H...ogen

Forskellen skyldes, at en "frit" H-atom har radius 53 pm. Det er det, du kalder fysikerens radius. Fysikerne studerer atomernes egenskaber "i sig selv".

Når H-atomet indgår kemiske forbindelser, som f.eks. "med hinanden" til H2, gør elektron-overlappet i bindingen H-atomets radius mindre, nemlig 37 pm. Det er så kemikerens radius, i din formulering.

Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Jeg er udmærket klar over, hvordan atommodellen er skruet sammen. .......... Jeg taler ikke om isotoper, men variationer i de enkelte atomer.

Re: Re: Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Aner det ikke. Ved du det?

Men når man måler den slags er det vel forsøgsopstillingen som stort set bestemmer resultatet. Man kan jo ikke tale om størrelsen af den slags som veldefineret i forhold til en tommestok.

Mvh Søren

Re: Re: Re: Re: Re Re: Lidt overvejelser om muligheden

Ok - det lyder rimeligt.

Jeg skal iøvrigt minde om at coulombfrastødningen ved de afstande ser er nødvendige for at kernekræfterne tager over er så store at fusion ikke er muligt - undtagen gennem kvanteeffekter (tunnelling).

Mvh Søren

Mvh Søren

Re: Higgs

Vi kender ikke alt og meget er stadigt muligt.

Hvor er fantasien og logikken blevet af?!?

Læser jeres tidligere indlæg, om denne artikel, som en blanding af håb, frustration, ironi og latterliggørelse...
Det er sku lidt skræmmende!
Fakta er, at VI endnu ikke ved meget om hvilke fysiske og kemiske bindinger, der ville reagere ved kold fusion.
Hvis 98% af rummet består af KOLD energi,,, hvorfor skulle det så være så umuligt, at udtrække energi deraf ?!!?

Hvem besidder endegyldige viden af H atomets opbygning?

Morten.
Du beskriver videnskabens indtil nu konstaterede viden om atomers sammensætning .
Der er uendeligt langt ind til kerne af disse små skabninger og ingen kan endnu sige hvor og hvor vi kan finde disses akilleshæl og brække dem itu .
Jeg er stadigvæk ikke et sekund i tvivl om vi en dag kan udnytte universets mest energirige stof H2O som den uudtømmelige energikilde .

Re: Hvem besidder endegyldige viden af H atomets opbygning?

Den elektrostatiske frastøtningen følger kvantemekaniske lover og relativistiske prinsipper.

De nøyaktige ligningene som beskriver dette er ennå ikke funnet, og de en har er så komplsert matematisk at de ikke kan løses nøyaktig heller.

Derfor kan det faktisk hende det finnes lommer med liten frastøtning som kan bringe partiklene nær nok til at fusjon kan foregå, som ikke fremgår av klassiske teorier og nåværende kvantemekaniske løsninger. Dernest vil også tunnellering spille en rolle.

Altså, siden lignigene og løsningene en bruker til å benekte fusjonsmulighet ikke er |00% gyldige, kan en heler ikke 100% benekte muligheten.

Re: Den kedelige sandhed

Peter Ole Kvint:

Net op da forskerne lavede forsøget så blev jorden ramt af stråling fra en supernova

Myoner og neutroner

Det er ikke første gang, at forskere ser noget "mærkeligt" i forbindelse med forsøgende omkring kold fusion. En af mulighederne er, at det er partikler fra solen, som medfører fusionen - f.eks. myoner. Antallet af neutroner, tyder dog ikke på, at det er mange fusioner, som der er tale om, hvis der altså antages, at der frigives neutroner ved fusionen. Fleischmann og Pons hævdede, at deres deuterium fusion, var muligt uden produktion af neutroner.

Det er intet problem at opnå fusion - problemet er, at opnå det i en skala, så det kan bruges til fremstilling af energi. Skal kun bruges neutroner, er der mulighed for f.eks. IEC Plasma Fusion eller Pyroelectric fusion. Fusion er altså afgjort muligt i størrelse som en kaffekop, men producerer langtfra fusioner nok, til brugbar energi.

Re: Myoner og neutroner

Jens Madsen:

En af mulighederne er, at det er partikler fra solen, som medfører fusionen - f.eks. myoner.

Ikke replicerbar kold fusion

Mig bekendt er kold fusion ikke replicerbar. Der er ikke nogen der er kommet med en metode til, pålideligt og videnskabeligt, at replicere den kolde fusion.
Jeg siger ikke, at der ikke findes et fænomen, der er værd at beskæftige sig med. Blot at det i al fald indtil nu har unddraget sig videnskabeligt baseret dokumentation og replikation.
Når replikation tilsyneladende ikke er lykkedes indtil nu, så må man desværre også indiskontere muligheden for videnskabelig uhæderlighed, som beklageligvis ikke er helt ukendt.

Re: Ikke replicerbar kold fusion

Selvom den kolde fusion ikke har kunnet repliceres tilfredsstillende, så har den ført noget med sig. Et eksempel, er den pyroelektriske fusion, hvor fusionen sker i et pyroelektrisk krystal.

Se f.eks.
http://arstechnica.com/old/con....ars

http://news.rpi.edu/update.do?...1358

Pyroelektrisk fusion, er nok den som ligner "kold fusion" mest blandt de anerkendte opnåede fusionstyper, og kaldes også krystal fusion. Ved både kold fusion og pyroelektrisk fusion, er det tale om fusion i krystal, og det sker ved, at det elektriske felt i krystallet fungerer som accellerator, og kan få deuterium til at fusionere, f.eks. med lithium i et lithium baseret krystal.

Re: Re: Ikke replicerbar kold fusion

Her er link til en mere grundig artikkel, omkring pyroelektrisk fusion (den oprindelige, ikke forbedrede):

http://fire.pppl.gov/cyrstal_f....pdf