Brocement ?
Hvad er det særlige ved brocement ?
Poul-Henning
Beton er et basismateriale i et moderne samfund. Forbruget er i Danmark omkring 1,5 tons pr. dansker pr. år (!). I de kommende år må forventes endnu større forbrug, som følge af de mange miljø-, energi- og infrastrukturprojekter, der er i gang.
I serien af blog-indlæg om byggematerialer i en krisetid er beton nu på dagsordenen.
Det er klart, at et så stort betonforbrug påvirker miljøet. På negativ-siden tæller især produktionen af den cement, der med vand som hærder, limer sand og sten sammen til en støbbar, kunstig sten.
Cement bidrager til ca. 5% af den samlede CO2-emission på grund dels af energiforbruget, dels det forhold, at CaCO3 (kalksten) under processen omdannes til CaO (brændt kalk).
Ca. halvdelen af den under fremstillingen udskilte CO2 vil med tiden (betonens levetid) blive optaget af betonen igen - nemlig den del, der stammer fra kalkbrændingen.
Derfor spares der på cementen. Ca. 700.000 tons flyveaske anvendes til betonproduktion i Danmark - dels til cementfremstilling (i stedet for ler) dels i selve betonen i stedet for cement.
I andre lande anvendes slagge fra stålproduktion som cement-erstatning. Denne teknologi er også på vej til Danmark.
Cementproducenterne arbejder overalt i verden med at spare energi og dermed billiggøre produktionen. Det betyder ændringer i produktionsprocesser og ændringer i produkterne.
Fx har danske Aalborg Portland bebudet, at ville ophøre med produktionen af den særlige danske brocement. Det giver nye udfordringer til branchen - skal man anvende et alternativt produkt eller importere en udenlandsk brocement?
I en-familiehuse anvendes beton især til fundamenter og terrændæk samt til udendørs belægninger. Boligblokke bygges næsten udelukkende af beton - i dag dog ofte med en skal af et andet og forhåbentligt pænere materiale (end beton).
Erhvervsbyggeri bygges dag primært af beton og glas.
Betonbranchen markedsfører i dag produktet med stor selvsikkerhed. Der er godt nok problemet med cementen, men ellers er beton miljøvenligt, kan genanvendes og vil korrekt anvendt kunne give et godt indeklima.
Hvad er det særlige ved brocement ?
Poul-Henning
21. mar 2009 kl 10:48
Tag en snak med din tandlæge PH ...
Aalborg Portland alene bidrager med 5 mio t CO2 udledning om året, det er næsten 10% af den samlede CO2 udledning i Danmark!
Der kan gøres noget ved det: Byg en højtemperaturreaktor til Aalborg Portland, den kan levere procesvarme til kalkbrænding og den kan fremstille brint, der med procesvarme og CO2 emissionen fra det brændte kalk kan bruges til at lave methangas af som kan puttes i naturgasledningerne. Der kan også dannes længere kulbrintekæder som biobrændstof til biler, det er en meget effektiv måde at nedbringe Danmarks C02 udledning.
21. mar 2009 kl 13:49
Jeg håber da sandeligt at beton også fremover vil vise sig at være bæredygtigt :-)
Hvornår er en beton bæredygtig? Hvordan måles "bæredygtighed"? Ja, det med CO2 udledningen kan sikker forsvares, hvad beton angår, da karbonatiseringen opsuger en del. Jeg husker dog endnu 60-ernes ukritiske anvendelse af beton, der medførte en særdeles uhensigtsmæssig image-ødelæggelse for materialet. Det er blevet rettet op på ved tilblivelsen af Basisbetonbeskrivelsen (nu medtaget i DS 206-1/DS2426). Følges kravene deri - og gerne krydret med fornuft, er det min overbevisning, at vi får valuta for bestræbelserne i form af bæredygtig beton. Imidlertid er intet her i tilværelsen gratis og forudsætningerne skal helst være til stede, inden beslutninger træffes. Illustreret: "Lad være med at springe ud fra 10 m vippen, før der er sikkerhed for, at der er vand i bassinet".
På lidt længere sigt (end bundlinien i morgen) er der givetvis såvel økonomisk som økologisk bæredygtighed til stede med lidt - måske endnu mere tæt - samarbejde mellem byggebranchen og den kemiske branche. Hvem ved, - måske er der gunstige biprodukter ved produktionen af cement (som nævnt i tidligere indlæg) og måske også andre byggematerialer, som vi endnu ikke er opmærksomme på. Skal vi overleve som Homo Sapiens, er det vel ikke for tidligt nu at tænke i bæredygtighed!
Hej Alle
Tak for bemærkningerne.
Til PH: Det, jeg kalder bro-cement, hedder i normal beton-jargon: lavalkali- sulfatbestandig cement. Denne type cement blev udviklet til broer - så vidt jeg husker til Alssund-broen - omkring 1981.
Cementen har et lavt alkaliindhold, hvilket gør, at der ikke så let udvikles de skadelige alkali-kiselreaktioner (visse kisel-typer opløses i højt pH), og desuden et lavt C3A-indhold (et cementmineral, der kan edføre nedbrydning i sulfatholdige omgivelser).
Cementtypen er anvendt til ALLE danske broer og tunneler siden da - herunder Storebælt og Øresund. Sverige og Norge har tilsvarende cementer.
Til Attila: Godt at nogen husker fadæsen før basis-betonbeskrivelsen - et dokument, der blev til på initiativ af ATV. Dette dokument reddede beton som et kvalitetsmateriale.
Til Alle: Ja "bæredygtig beton" er et underligt ord. Jeg valgte det, fordi ordet anvendes i en stort anlagt kampagne om betons velsignelser:
http://www.danskbeton.dk/C1257...DF3D
Men selvfølgelig skal beton bære sin last - være bæredygtig - selv om d
Tak til alle for indlæggene.
Til PH. Brocement er en cementtype, der normalt kaldes lavalkali-sulfatbestandig cement.
Det skyldes for det første, at et lavt alkali (Na+ og K+) indhold sikrer et lavere Ph, således at visse kiselmineraler ikke opløses i betonen og giver skadelige alkalikisel-reaktioner.
For det andet sikrer et lavt indhold af cementmineralet C3A, at betonen kan modstå sulfatholdigt vand.
Cementtypen er anvendt de sidste 25 år til stort set alle danske broer, inklusive Storebælt og Øresund.
Til Attila: Godt nogen kan huske tiden før Basisbetonbeskrivelsen (BBB) med dårlig beton. BBB blev til på baggrund af et initiativ af ingen mindre end ATV i 1983.
Bæredygtghed: Et sjovt ord, der skal forstås dobbelttydigt. Det bruges også af branchen i en stort anlagt kampagne om betons velsignelser.
I gamle dage sagde vi altid om beton: Af grus er du kommet, til grus skal du blive. Dengang alt for sandt, nu stadig rigtigt, men moderne beton holder snildt til vores oldebørn.
Som I kan se, troede jeg ikke mit indlæg var blevet opfattet af serveren.
Derfor skrev jeg det igen, som jeg huskede det.
Hvem analyserer forskellen?
21. mar 2009 kl 20:36
Brocement er en cementtype, der normalt kaldes lavalkali-sulfatbestandig cement.
Det skyldes for det første, at et lavt alkali (Na+ og K+) indhold sikrer et lavere Ph, således at visse kiselmineraler ikke opløses i betonen og giver skadelige alkalikisel-reaktioner.
For det andet sikrer et lavt indhold af cementmineralet C3A, at betonen kan modstå sulfatholdigt vand.
22. mar 2009 kl 00:25
Panteon i Rom er en 2000 år gammel velbevaret bygning hvor væsentlige dele (kuplen) er bygget af naturlig cement - pozzolan - dvs vulkansk aske. Navnet stammer fra byen Pozzuoli nær Vesuv hvor man i oldtiden materiale til mange bygningsværker.
Pinatubo vulkanen på filippinerne afleverede iøvrigt i et udbrud i 1991 5-10 km3 aske med pozzolan egenskaber.
Mvh Søren
Hej Carsten
Nu skal det jo ikke udarte til en rådgivningsside for beton-nørder, men jeg vil gerne kommentere på dit indlæg.
Dårligt tilslag er i Danmark primært forskellige amorfe og porøse kiseltyper (hvid flint).
Du har ret i, at man kunne tænke sig, at producere beton med dårligt tilslag (sand og sten), hvis blot cementen var god nok.
Det går imidlertid ikke til broer og tunneller, hvor påvirkningen er meget hård og ønsket om sikkerhd meget stor.
Selv ellers stabile tilslagstyper kan måske opløses ved høje alkaliindhold - en proces, der ikke er ukendt, hvis man vasker gamle glas i en opvaskemaskine.
Tænk også på, at når man fx skal bygge en Ørsundsbro, så er det vel ikke lige stedet at eksperimentere.
Med hensyn til muligheden for at lave store konstruktioner uden revner, ja så er det bestemt muligt, hvis man planlægger arbejdet.
Et eksempel herpå er Øresundstunnellen, hvor de store tunnelrør er støbt i en omgang, hvilket gav mulighed for at styre temperatur- og svindbevægelser, således at revner blev undgået - hvilket alle kan overbevise sig om på en indkøbstur til Malmø.
Moderne beton kan sagtens laves med en levetid på over 100 år selv i et miljø med salt og frost.
Med sagtens mener jeg, at alle parter i processen skal gøre deres bedste - ligesom vi så det på Storebælt og Øresund.