/transport

Obama storsatser 14,4 milliarder kroner på elbiler og infrastruktur

USA skal tilbage i teknologikampen, siger den amerikanske præsident, Barack Obama, og øremærker milliarder til højeffektive batterier, elbiler og hybridbiler.

Af Kent Krøyer, fredag 20. mar 2009 kl. 10:23

Den amerikanske præsident Obama vil nu bruge 14,4 milliarder kroner på at bringe USA helt i front, når gælder udviklingen af elbiler og de infrastrukturer, der er nødvendige for at sprede dem i samfundet.

»Det land, som går forrest på energiområdet, vil lede verden i det 21. århundrede,« sagde han i går på andendagen i en ny, politisk kampagnetur i Californien.

Om kun seks år vil han have en million elektriske biler ud på de amerikanske motorveje. Det skal blandt andet ske ved at give forbrugerne en skatterabat på 45.000 kroner, når de køber en hybridbil, skriver nyhedsbureauet AFP.

»Vi kan lade morgendagens jobs blive skabt i udlandet, eller vi kan skabe dem her i Amerika og lægge grunden til en holdbar økonomisk fremgang,« sagde præsidenten.

Han har noteret sig, at USA foreløbig er langt bagefter sine europæiske og asiatiske handelspartnere.

»Tyskland er verdensleder i solenergi. Spanien får næsten tredive procent af sin energi fra vinden, mens vi får mindre end én procent. Og Japan fremstiller de batterier, som nu driver amerikanske hybridbiler,« sagde han.

Pengene, som kommer fra den 4.700 milliarder kroner store hjælpepakke, der allerede er vedtaget, skal fordeles af energiministeriet.

Ni milliarder kroner skal gå til amerikanske firmaer, der fremstiller højeffektive batterier, tre milliarder kroner går til firmaer, der fremstiller supplerende komponenter til elektriske biler og 2,4 milliarder kroner skal gå til evaluering af plug-in hybridbiler og byggeri af elektrisk infrastruktur, herunder ladestationer og uddannelse af teknisk personel.



20. mar 2009 kl 11:13

Martin Thomsen

Vejen frem

Det glæder mig at USA nu kommer med i udviklingen af elbiler, der var ikke mange elblier på messen i Detroit, der var "Made in the USA".

Mvh

Martin
evtest.dk


20. mar 2009 kl 12:55

avatar

Knud Nielsen

Re: Vejen frem

Hvor dejligt - the yankee dollar er sprunget til 60 kroner.


20. mar 2009 kl 14:42

Kent Krøyer

Re: Re: Vejen frem

Hvor dejligt - the yankee dollar er sprunget til 60 kroner.

Der var smuttet et komma øverst i artiklen. Nu er det rettet.


20. mar 2009 kl 19:13

Søren Falch

Fremdrift i US vs. DK

Hmmm, jeg vil gerne bytte Anders Samuelsen for Obama... (http://politiken.dk/politik/ar...ce).

Det virker ikke rigtigt som om de danske politikere har fået lyst til gøre noget der kan gavne miljøet eller klimaet... :-(

Forskellen lader til at vi i Danmark har en statsminister der SIGER at han vil gøre Danmark til en grøn vinder-nation, mens de i US har en præsident der GØR landet til en grøn vinder-nation.


20. mar 2009 kl 20:43

Svend Ferdinandsen

Re: Vejen frem

Jeg mindes noget med en amerikansk elbil, som blev kvalt i fødslen på grund af nogle patenter på batterier. Hvem var det der havde de patenter?
Muligvis er der en del konspiration i det, men det var en mærkelig historie.


20. mar 2009 kl 22:03

nIcolai Madsen


20. mar 2009 kl 22:46

avatar

Henning Sørensen

Re: Fremdrift i US vs. DK

Hmmm, jeg vil gerne bytte Anders Samuelsen for Obama...

Anders Samuelsen er nu ellers den eneste politiker, jeg har hørt vil indføre kk (udtalt i TV forleden dag). Det er noget der virkelig batter, og ikke bare de populistiske Fis I En Hornlygte udtalelser, man hidtil har hørt fra MF'ere. Rart at se en politiker, der ikke kun siger, hvad han ved er populært!!!!


21. mar 2009 kl 00:15

Søren Falch

Re: Re: Fremdrift i US vs. DK

Nu ved jeg ikke lige hvad 'kk' betyder, men han kan udtale sin støtte til hvad han vil, det jeg vil dømme ham på er hvad han stemmer når det VIRKELIG gælder.

Det minder mig lidt om DFs argument for at gå i mod kravet om SCR-katalysatorer på tunge dieselkøretøjer: "[...] er alt for slapt, og nu vil jeg gerne tilbyde, at vi strammer op på det [...]" for så at stille et forslag der er så urealistisk at man VED det ikke kan blive vedtaget. Se det er jo smart, for så kan man hævde at man er virkelig grøn, selv om éns intentioner i virkeligheden er de modsatte (http://ft.dk/doc.aspx?/Samling...tm).

I AS's tilfælde valgte han altså arbejde for at undgå en afgiftforhøjelse på gulplade biler, således at man stadig vil kunne købe en Porsche Cayenne / VW Touareg V10, eller lign, til reduceret pris på gule plader. Det betyder jo som bekendt i øvrigt at der max må være 2 (evt 3) personer i bilen. En Porsche Cayenne udleder 380g CO2/km, en Lupo 3L 80g CO2/km. Anders Samuelsen burde arbejde for at man flyttede de gule plader fra Cayennen over på Lupo'en (og så måske ovenikøbet ophævede kravet om at pasagerer kun må være i den forreste halvdel af bilen, eller hvordan det nu er formuleret).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.