Selvopvarmende sutteflaske udviklet af far til seks
Den kendte støbesprøjte- og plastteknologi blev presset til det yderste, da virksomheden Iiamo udviklede en ny Bisphenol A-fri sutteflaske, der selv varmer mælken op.
Sutteflasken har et hulrum hvori man kan indføre en patron med to kamre. Det ene er fyldt med varmetørret Calcium Klorid (vejsalt), der andet med vand. Når bundstykket skrues i perforeres foliemembranen imellem de to kamre. Vand og calcium klorid går i forbindelse og der opstår varme. Varmen fordeles ud i et rustfrit stålelement, og mælken varmes op til 37 graders celsius.
En gal 'Ole opfinder'-type, der bor i Sverige og har seks børn. Sådan beskriver Nikolaj Leonhard-Hjorth idemanden bag den suttefalske, som hans nystartede virksomhed, Iiamo, netop har færdigudviklet og gjort klar til produktion.
Og det skulle han og hans partner, Rasmus Schmiegelow, måske have tænkt nærmere over, da de satte sig for at videreudvikle Kasper Stubbe Teglbjergs sutteflaske. For det har ikke været let at omdanne ideen om en sutteflaske, der selv varmen mælken op til 37 grader, til praksis. Men i dag er det lykkedes.
Sutteflasken har et hulrum, hvori man kan indføre en patron med to kamre. Det ene er fyldt med varmetørret calcium klorid (vejsalt), det andet med vand. Når bundstykket skrues i, perforeres foliemembraner mellem de to kamre. Vand og calcium klorid går i forbindelse, og der opstår varme. Varmen fordeles ud i et rustfrit stålelement, og mælken varmes op til 37 grader celsius.
Udviklingen bød på flere udfordringer, fordi Iiamo valgte at prioritere design- og funktionalitetshensyn, som teknologien så måtte tilpasses.
»Det timeglasformede design betød for eksempel, at det var meget svært at sprøjtestøbe flasken. Men vi ville gerne have en flaske, der lå godt i hånden. Vanskeligheden bestod i at få støbekernen ud af flasken, når den var færdig,« fortæller Nikolaj Leonhard-Hjorth.
Løsningen var en kombination af klapkerner - kerner, hvor man kan trække den midterste del ud - og en ribbekonstruktion, som udligner underskæringen på den ene side, men uden at få for store godsindsamlinger. Det vil sige afstive formen, uden at der kom for meget materiale i skuldrene på flasken.
Flaskens design er lavet af Karim Rashid, der er en internationalt anerkendt industriel designer. Til at hjælpe sig i udviklingsfasen havde grundlæggerne af Iiamo udviklingshuset Kapacitet og Per Guldbrandsen fra Flowhow, der lavede computersimuleringer af plaststøbningens bevægelsesmønstre.
»Det oprindelige patent gik på, at opvarmningen skulle ske med calcium klorid og vand. Men det tog ni minutter, fordi den havde de forkerte mængder godstyper i materialet. Desuden var der ikke rustfrit stål i bunden til at lede varmen. Det nuværende design bringer den varmende del, det rustfrie stål, så tæt på mælken som muligt,« siger Henrik Neuschäfer Larsen, teknisk chef, Kapacitet.
De fleste sutteflasker på markedet indeholder stoffet Bisphenol A. Industrikemikaliet er hormonforstyrrende og er selv i små doser under mistanke for at kunne give indlæringsvanskeligheder, brystkræft, livmoderskader og forringet sædkvalitet.
»Bisphenol A hører fortiden til, og derfor har vi brugt Poly Propylen (PP), da det er meget rent. Men stoffet gør flasken to-tre gange dyrere at fremstille i hvert fald i vores timeglas-agtige form, fordi man ikke kan blæsestøbe den,« siger Nikolaj Leonhard-Hjorth.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det kan være et salgsmæssigt problem, at man skal bruge engangspatroner for at varme mælken op, svarer Nikolaj Leonhard-Hjorth:
»Patronen koster ti kr. Og det har i vores markedsundersøgelser og salg vist sig at være noget, markedet gerne vil betale for. Miljømæssigt har vi designet patronen med et meget tyndt lag plast, så den kun vejer 14 gram. Samtidig har vi brugt PP, fordi det har en høj brændselsværdi og forbrænder rent. Det bliver til vand og CO2.«
Sutteflasken, der allerede er i salg i diverse butikker, koster ca. 249 kr.
