Fluefiskeri og blomkål. Det skal der til, hvis vi skal have flere til at interessere sig for it, natur og teknik. Lyder det mærkeligt? Ja måske, men ifølge den amerikanske forsker Sherry Turkle har konkrete genstande i barndommen stor betydning for børns senere karrierevalg. Børns undersøgende leg med ting påvirker deres måder at tænke på og dermed deres jobvalg. Hun beskriver blandt andet en pige, der som barn var opslugt af at knække blomkålshovedet i små dele ved middagsbordet og ad den vej opdagede det underfundige i, at en genstand kan være defineret af sig selv. I dag er hun datalog og knytter selv sin interesse for rekursiv programmering til oplevelserne ved spisebordet.
Det er bare en af de historier, der optræder i antologien ‘Falling for Science’ som for nylig blev omtalt i Weekendavisen. En dreng opdager, at de kurver, han tegner i matematikundervisningen, ligner de kast, han gør i fluefiskeri med sin fiskestang. Et stort mirakel i en lille drengs univers. Han bliver computerdesigner. Ifølge Turkle bør man placere børn i omgivelser tætpakket med alverdens ting, de kan undersøge, hvis man vil vække deres passion for natur og teknik. Og her skal vi måske finde årsagen til den dalende interesse for ingeniørfaget.
Min egen fætter havde for vane at pille radioer, telefoner og vækkeure fra hinanden i samtlige de hjem, vi besøgte som børn. Hvad skulle den stakkel have beskæftiget sig med i dag? Et sim-kort er trods alt ikke helt så fascinerende som en gammeldag drejetelefon. Og selv for en professionel otteårig pilfinger er det svært at skille morfars computer ad. Der var lettere, dengang brevene blev skrevet på en maskine med hakkende kuglehoved. Det er jo paradoksalt, hvis det netop er den hastige udvikling inden for sofistikeret ingeniørkunst, der mindsker børns chancer for selv at bidrage til udviklingen, fordi de ikke længere har noget at rode med.
Så lad de mindste pille, rode, rage i alt, hvad de kan finde, og hjælp dem med at tage de første spæde skridt ind i det magiske tekniske univers. Du kan jo begynde med et flashback: Hvilken kær barndomsgenstand kan du selv takke din karriere for?
19. mar 2009 kl 17:54
Det er jo paradoksalt, hvis det netop er den hastige udvikling inden for sofistikeret ingeniørkunst, der mindsker børns chancer for selv at bidrage til udviklingen, fordi de ikke længere har noget at rode med.
Hvilken kær barndomsgenstand kan du selv takke din karriere for?
19. mar 2009 kl 19:16
Teknologien giver altid noget mindre at rode med.
Det gælder også for de voksne.
20. mar 2009 kl 01:43
Det er det klassiske argument, men os unuanceret...
Grundlægende har tiden vel ændret sig, fra et innovations og teknologi drevet samfund, til et informations samfund, hvor at forstå sprog, psykologi eller kunne reperere en bil vægtes som en kvalitet på højde med at kunne lave/udvikle et produkt.
At det fra et samfunds økonomisk synspunkt er lidt uheldigt er så noget andet.
Der er massere af muligheder for at børn/unge kan arbejde med at skille og samle ting ad, super eksempel er at samle et Ikea skab, bedre dagligdags eksempel på statisk ubestemt konstruktion indtil sidste plade er sat på, skal man jo lede længe efter.
Eller stoppe forskellige ting i en micro ovn er et super eksempel på elektromagnetisk stråling.
Lego har netop i deres mere moderne serier udbudt produkter som er langt dybere teknisk funderet end meget legetøj jeg har set..
- Men så længe børnene hellere vil have Singstars boksen fra Kina fordi det er sejere at være sang stjerne end ham der bygger huse, så hjælper det altså lige lidt hvor meget inspiration vi har omkring os....
20. mar 2009 kl 09:32
Jeg rodede som barn ofte med en skråstiver som afstivede min bedstemors hønsehus, Jeg blev desværre uddannet som ingeniør.
Hvilke ting mon en journalist roder med?
--
svend-ev
Jeg pillede ved vækkeure- det blev jeg ikke ingeniør af.
Jeg kiggede så på biologien- og nej. Desværre nohitter dér. Udover jeg er ekstrem god til at læse dyreadfærd. Og en knold til biokemi.
Mine katte har opdraget mig. Min ene kat ved- jeg er døv. Førhen sagde han MIJAV- meget højt. Men det kan jeg ikke mere høre- så han GUNGRER over bordet, glor på mig- og retur i vinduet. Og så KIGGER han.
Han ved det. Katte er ikke dumme.
Mvh
Tine- ja- jeg er døv. Desværre.
21. mar 2009 kl 04:10
Det der gjorde mig interesseret i ingeniørfaget, var Georg Gearløs fra Anders And bladene, Donatello fra Ninja turtles, samt selvfølgelig den legendariske MacGyver serie.
Personligt tror jeg, at programmer som Store Nørd også er med til at skabe interesse.
Det der for mig virkede mest afskræmmende var, at jeg risikerede også at skulle fungere som forretningsmand.
Nu prøver jeg dog at tage tyren ved hornene.
91
