»Jeg kan ikke lide at bruge ordet "dårligt",« starter energirådgiver Karina Dalgaard Müller fra EnergiMidt, »men der er mange forhold på skolerne, der kan optimeres.«

Hun har igennem adskillige år besigtiget danske skolers energiforsyning - og ikke mindst energifråds:

»Teknologien er de seneste år løbet løbsk - men det er skolernes udvikling ikke. Skolerne har stået stille mellem ti til tyve år,« fortsætter hun, og mindes at have set en gaskeddel på en skole, der var fyrre år gammel.

»Men det er også det værste, jeg har set - ellers har anlæggene mellem tyve og tredive år på bagen.«

Og det er bestemt ikke et fåtal af de danske skoler, der benytter sig af ældre forsyningskilder.

Hver tiende skole bruger oliefyr
Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget en række udtræk fra databaserne til ing.dk, og de viser, at 30,8 procent af landets skoler opvarmes af naturgas, mens 9,8 procent benytter fyringsolie - for slet ikke at tale om de 1,6 procent - hvilket svarer til 28 skoler - der benytter sig af elopvarmning (se komplet liste i boks).

Dermed halter Danmark væsentlig efter den norske hovedstad, Oslo, der netop har besluttet, at samtlige af stadens skoler skal have udskiftet sine forældede oliefyr med langt mere effektiv energiforsyning. På den konto sparer skolerne verden for 4.000 ton CO2-udledning.

»Besparelsen ved at skifte en skoles oliefyr ud afhænger selvfølgelig af, hvordan både oliefyret og skolen tager sig ud. Men med et slag på tærsklen så vil man kunne spare halvtreds procent af en dansk skoles forbrug ved at skifte oliefyret ud - og dermed vil man hurtigt sikre sig en god totaløkonomi,« fortæller Ole Balslev, der som civilingeniør beskæftiger sig med miljømæssigt bæredygtigt byggeri i Cenergia.

Danske skolers varmeforbrug varierer dog kraftigt. I en rapport fra 2002 udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut - der dengang hed By og Byg - viser, at skolernes varmeforbrug svinger mellem 60 og 220 kWh/kvm - med 130 kWh som gennemsnit. De tal er ifølge de energikonsulenter og rådgivere, ing.dk har talt med, stadig retvisende.

Forkerte sensorer på skole
Men det er langt fra bare energikilderne, det halter med, når forbruget skal gøres op:

»Jeg besøgte på et tidspunkt en skole, der havde fået et nyt, stort og lækkert område med ovenlys, der selv kunne tænde og slukke ved brug. Men skolen havde sat de forkerte sensorer på. Så sensorerne målte kun, om der var bevægelse - ikke om der var behov for mere lys i rummet. Og eftersom der hele tiden var bevægelse i det store rum, var der altid lys på - også midt om dagen,« fortæller Karina Dalgaard Müller.

Derudover er der hele problematikken omkring isolering, hvor mange gamle skolebyggerier også halter bagefter.

»Hulmursisolering tager mellem otte og ti år at betale tilbage. Det er ikke meget i forhold til, at det kan holde i fyrre år. Og loftisolering kan komme tilbage mellem fem og syv år,« siger Karina Dalgaard Müller.

Bedre tider på vej
Ifølge rådgiverne er det oftest skolernes trængte økonomi, der gør, at de enkelte skoler ikke investerer langsigtet.

»Men der er mange kommuner, der er ved at få øjnene op for de besparelser, der ligger,« fortæller Gitte Thybo, der er energirådgivningschef hos EnergiMidt. For to år siden benchmarkede EnergiMidt offentlige institutioner for at finde ud af, hvilke områder der kunne findes de største besparelser. Her blev skolerne topscorer.

De har i et samarbejde med Ikast-Brande Kommune fundet tiltag til i alt fire millioner kroner, der kan nedsætte energiforbruget på både skoler og plejehjem og andre kommunale institutioner. Pengene forventes at være hentet ind igen på mindre end fem år.

»Og det koncept kan vi genbruge i mange andre kommuner,« siger Gitte Thybo.