Leder: Lukket metroselskab selv skyld i panik og ballade
Det er en dejlig tanke, at borgere og turister om ni år vil lade sig befragte rundt i hovedstaden via den nye underjordiske Cityring. Den kan forhåbentlig få meget stor betydning i bestræbelserne på at hive det arbejdende folk ud af bilerne og skubbe dem ind i offentlig transport.
Kollapset i Køln bør i hvert fald ikke få politikerne til at gå i panik og tvivle på det københavnske projekt og bede om flere tekniske undersøgelser. Det bliver det kun endnu dyrere af. Og en forsinkelse vil udsætte en nødvendig forbedring af metropolens dårlige luftkvalitet.
Naturligvis bliver politikerne bekymrede, når dygtige tyske ingeniører svigter – og tænker danskerne gør det samme. Men når man for sit indre blik forestiller sig Marmorkirken synke i grus, fordi det skete for det kølnerske byarkiv, er det altså lidt som at være bange for at flyve på ferie til Frankrig, fordi et amerikansk fly er styrtet ned på en indenrigsrute.
Intet ville derfor være nemmere end at skyde på særligt kritiske politikere som Søren Krarup (DF), fordi han mistror fagkundskaben, der har brugt år og millioner af kroner på at undersøge og vurdere Københavns undergrund af kalk og ler. Men man kan ikke fortænke politikerne i deres skepsis. For det ansvarlige metroselskab tager overhovedet ikke sin faglige formidlingsopgave alvorligt, men kravler i flyverskjul og har givet teknikerne fra Geoteknisk Institut mundkurv på. Tavshedens pris er myter og mistillid.
Metroselskabet kunne lære meget af chefpolitiinspektør Per Larsen og politidirektør Hanne Bech Hansen, som nok ikke er folkekære, men da nyder respekt for deres imødekommenhed og vilje til at kommunikere med borgerne om politiets indsats.
Sådan er det slet ikke ved det meget store og vigtige danske anlægsarbejde, der synes listet ind på plads som en tyv om natten. Den alt for sene inddragelse af borgerne er en farce, selv om det ville have været let at få kvalificeret input i god tid. Således kunne man have diskuteret alternative stationsplaceringer uden ballade. I stedet for positivt samarbejde oplever Metroselskabet i stedet vrede og aktive borgergrupper – og nølende politikere.
En klog minister ville hviske i øret på Metroselskabet, at det nok burde tage handsken op og holde et fagligt borgermøde: "Nu skal I høre, hvorfor linjeføringen ligger, som den ligger. Derfor er der ingen risiko for sammenstyrtning. Nu skal I se, sådan har vi beregnet det ..." Det er bare at komme i sving. Eller er der ugler i mosen?




