/byggeri

Solvarme giver kold luft i kontorerne

Energi Fyns nybyggede kontordomicil er en premiere på et af verdens første ventilationsanlæg, der bruger solvarme til køling og temperering af en kontorbygning.

Klik for at se billedet i stort

DesiCool-anlægget anvender evaporativ køleanlæg til at producere kølig luft. I første omgang bruges varmt vand fra et solfangeranlæg til at trække vand ud af den indkomne luft. Senere i processen kan vandet tilsættes igen i en evaporativ køler. Temperaturen i en kubikmeter luft falder med 2,5 grader Celsius pr. gram vand man tilfører luften via fordampningsprocessen.


Læs også

Læs mere om

Af Nicolai Østergaard, lørdag 21. mar 2009 kl. 14:00

Solen skinner på Energi Fyns nye hovedsæde i Odense. Og det skal udnyttes til at sænke energiforbruget til køling og ventilation med 60 procent sammenlignet med konventionelle ventilationsanlæg. Ikke blot skal solfangere opvarme vand til anlægget, også strømmen til det skal leveres af solceller.

»Vi vil gerne demonstrere, hvor oplagt det er at udnytte solfangere til at levere energi til køling af et stort kontorbyggeri. For på de varme sommerdage – når behovet for køling er størst – leverer solfangerne jo masser af varmt vand til køleprocessen,« siger direktør i Energi Fyn Henrik Vorgaard.

I køleprocessen bruges det opvarmede vand både til at affugte den indstrømmende luft og til at give luften den rette temperatur ved en fordampningsproces , før den føres tilbage til bygningens indre.

Stor klimabelastning

Traditionelle køleanlæg til industri- og kontorbyggerier har altid været relativt klimabelastende, dels på grund af de store mængder kølemiddel – typisk 200 liter eller mere – der ligger i anlæggenes tanke og kan sive ud i atmosfæren, dels på grund af det store energiforbrug, der skal bruges til at drive anlæggets kompressorer og køleflader.

I det køle- og ventilationsanlæg, som i denne uge blev taget i brug i det nybyggede kontordomicil, kan kølingen foregå fra solfangeranlægget, i samme øjeblik det producerer vand med en temperatur på 55 grader C eller derover.

»Det vil i praksis betyde, at køleanlægget vil kunne køre på solvarme året rundt, idet vores test i de seneste uger har vist, at selv på overskyede og relativt kolde dage, leverer solfangerne varmt vand med en temperatur på mere end 60 grader C,« siger projektansvarlig Robert Blach fra virksomheden Munters, der har leveret køleanlægget.

Hvis det skulle blive nødvendigt, kan anlægget dog trække energi fra det lokale fjernvarmenet. Anlæggets køleeffekt ligger på 240 kW, og det kan behandle en luftmængde på 46.000 kubikmeter i timen. Om vinteren har anlægget en varmegenvinding på 90 procent.

Anlægget indeholder hverken kompressorer, køleflader eller kondensatorer med ventilatorer.

Supplerende teknologier

Solfangeranlægget dækker 37,5 kvadratmeter og leverer en ydelse på 520 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Disse paneler er de eneste i verden der kan levere en temperatur, der kan nå 110 grader C og samtidig holder en høj virkningsgrad.

Solfangerne, der er leveret af virksomheden Arcon, er konstrueret med et særligt antirefleksbehandlet glas med en overflade, der fungerer som et stort antal prismer.

Det betyder, at selv om Solen for eksempel tidligt om morgenen står i en position på 50 grader væk fra den direkte indstråling på solfangerne, vil overfladen alligevel fange 94 procent af Solens stråler.

»Så i realiteten skal der blot være almindeligt dagslys for at opnå den nødvendige effekt. En solindstråling på blot 300 watt er nok til at give en vandtemperatur på over 55 grader C,« siger René Rubak.

180 medarbejdere vil få deres daglige gang i det nye domicil i to plan med store åbne kontormiljøer.

Bygningen bliver i alt på 7.000 kvm, hvor solfangeranlægget og solcellerne bliver suppleret med intelligente lyssystemer, der afstemmer lysstyrkens intensitet i forhold til lysindfaldet gennem vinduespartierne.



21. mar 2009 kl 21:41

Ask Møller

offtopic

Da jeg så overskriften kom jeg til at tænke på om denne "oplagering" af solenergien har nogen konsekvens?

Altså solenergien bliver vel normalt reflekteret tilbage ud i rummet, og hvis vi så begynder at oplagre denne energi her på jorden, har det så nogen konsekvens, fx i økosystemet?


21. mar 2009 kl 21:56

Michael Eriksen

Re: offtopic

Om vi så milliarddoblede solfangerarealet, ville det være en komplet mikroskopisk brøkdel af jorden overflade.


22. mar 2009 kl 15:10

Sten Basbøll

Vinklingen?

Fra artiklen; "Solfangerne, der er leveret af virksomheden Arcon, er konstrueret med et særligt antirefleksbehandlet glas med en overflade, der fungerer som et stort antal prismer.

Det betyder, at selv om Solen for eksempel tidligt om morgenen står i en position på 50 grader væk fra den direkte indstråling på solfangerne, vil overfladen alligevel fange 94 procent af Solens stråler."

:..

Får mig til at spekulere på hvorfor man ellers montere paneler på sokler så panelet følger solens bevægelse. Eks. http://ing.dk/artikel/96789-da...mfur

Jeg har i anden forbindelse set hævdet at det, rigtig vinkling over dagen, skulle kunne øge el- produktionen 300%.

Man kan vel ikke hekse, sådan at den ved lave vinkler fysisk betingede mindre energimængde pr m2 opkoncentreres?

Der tales om anti refleksbehandling og det er vel noget andet.

Når fladen er skrå i forhold til indstålingen rammes den simpelthen ikke af så mange solstråler?

Forholdet illustreres måske lettest ved at betragte de lange skygger vi kaster ved lav solhøjde.

Det er vel sådan at behandlingen "bare" som det vi f.eks. putter på briller og kikkertoptik, forhindrer refleksioner?

Mvh



22. mar 2009 kl 16:32

Flemming Ulbjerg

Re: Vinklingen?

Solpaneler, der følger solen kan ifølge forsøg og teori højest forøge udbyttet med 50%.
For solfangeres vedkommende er det foreløbigt meget billigere at installere flere m2 solfangere.
Med hensyn til antirefleksbehandlingen er forholdet at ved spidse indstrålingsvinkler reflekterer almindeligt glas en forholdsvis stor andel af solens stråler.
Med antirefleksbehandlingen, reduceres denne reflektion, så der kan opnåes en større ydelse i ydersituationerne, morgen/aften og vinter etc. hvor indfaldsvinklen er langt fra vinkelret.


22. mar 2009 kl 23:26

Niels Hansen

?

Er det en absorptionsproces som driver køleprocessen?


23. mar 2009 kl 09:26

Flemming Ulbjerg

Re: ?

Nej det er fordampning af vand.

Varmen bruges til at udtørre luften med.


28. mar 2009 kl 09:52

avatar

René Rubak

Fordele ved DesiCool

DesiCool er et kombineret køle og ventilationssystem, der er sammensat til et aggregat. DesiCool
aggregatet kan styre både temperatur og luftfugtighed. DesiCool aggregatet kan omdanne varme til
miljøvenlig bygningskøling. Det rigtige klima i en bygning er et must for at opretholde et godt
arbejdsmiljø samt en forholdsvis god produktivitet.
I praksis kan alle former for varmekilder anvendes til at føde ind på DesiCool aggregatet. Det kan
eksempelvis være spildvarme fra en proces, overskudsdamp, naturgas eller fjernvarme. Termisk
solvarme passer rigtigt godt sammen med et DesiCool aggregat, da der i de måneder, hvor der er
brug for bygningskøling, er det ligeledes varmt og høj solintensitet. Solintensitet er et udtryk for
effekten af solens indstråling på måletidspunktet det givne sted på Jorden. Der er stor forskel i
solintensiteten afhængig af årstid og hvor på Jorden, man befinder sig. DesiCool er baseret på en
teknik og et princip, der bevirker at jo mere tilgængeligt varme, der forefindes, des højre vil
effektiviteten være. Som eksempelvis termisk solvarme midt om sommeren.
DesiCool aggregatet installeres som et ”plug and play” system. Det fungerer uden nogen form for
kølemidler eller andre kemikalier. Dette er en stor fordel, da konventionelle køleanlæg er afhængige
af dette. Dette giver udgifter til kontrolbesøg og risiko for udslip til atmosfæren. Her tænkes ikke
bare på miljøet, men også, hvor meget panik en smule ammoniak kan skabe i en offentlig
tilgængelig bygning. Ligeledes er det forholdsvis dyrt, at drive og vedligeholde traditionelle
køleanlæg. DesiCool aggregatet giver derfor langt den mindste omkostning set over anlæggets
totale levetid. (LCC)
DesiCool kan ikke kun køle, det kan ligeledes kontrollere fugtigheden meget nøjagtigt og dermed
også dugpunktet. Dette kan give en række fordele i et produktionslokale eksempelvis. Endvidere
har anlægget ikke kun fordele om sommeren. DesiCool aggregatet genvinder også varmen om
vinteren. Virkningsgraden er forholdsvis høj set i forhold til andre varmegenvindingssystemer. Dette skyldes det regenerativ, som er en del af DesiCool aggregatet. Der er ikke blot tale om en høj
temperatur virkningsgrad, men også en høj entalpi virkningsgrad. Fordelen ved aggregatet er også
den, at om vinteren kan udeluften være forholdsvis tør. Når så den tørre luft opvarmes ved
eksempelvis solindfald eller edb udstyr bliver luften ubehagelig tør som virker ubehageligt for
mennesker. Dette problem løser DesiCool aggregatet også, blot ved at tilføre fugt til
indblæsningsluften.
Aggregatet har sit eget styresystem, som forholdsvis nemt kan sammenkobles med bygningens eget
SRO eller CTS system. Aggregatet kan placeres både inde og uden på eksempelvis taget.
Vedligehold er ukompliceret og kan udføres af bygningen eget personel. Munters DesiCool aggregat er ligeledes et ventilationssystem, der kan bruges til effektiv
varmegenindvinding om vinteren. Kredsprocessen vil være en smule anderledes. Denne proces vil
ikke blive beskrevet i denne rapport, men der henvises til bilag 20, hvor et Molliers diagram for
fugtig luft kan ses for vinter drift.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ren effektivitetsmæssigt er DesiCool ikke på højde med et
konventionelt kompressorkølet anlæg. Ser vi på den effekt, der skal tilføres i varmefladen er det tæt
på 200 kW i given driftssituation og der ydes kun omkring 55 kW køl. Dette giver en
forholdsvis lille COP-faktor på ca. 0,3. Et kompressoranlæg ville have haft en COP-faktor i
tilsvarende driftssituation på omkring 3. Det skal dog her nævnes at et kompressorkøleanlæg er
drevet af el. El straffes med en faktor 2,5 i energirammen. Ligeledes er elprisen noget højere end
varmeprisen fra eksempelvis fjernvarme.
DesiCool aggregatet er dog meget konkurrencedygtigt til absorptionskøling, der typisk ligger med
samme COP-faktor. Den helt store fordel ligger i, at DesiCool aggregatet kan bruges både sommer
og vinter. Ligeledes er LCC forholdsvis lav set i forhold til både kompressorkøling og
absorptionskøling.
Kan man udnytte spildvarme eller termisk solvarme er COP-faktoren ikke af den store betydning,
da disse energier er forholdsvis gratis. Investerer man i et DesiCool anlæg har man også investeret i
et ventilationsanlæg. Vælger man kompressor eller absorptionskøling skal man herefter investere i
et ventilationsanlæg.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.