/forskning

DTU frygter at neutronkilde udløser forskerflugt til Sverige

De fleste i den danske forskningsverden støtter, at Danmark bliver medejer af et stort forskningsanlæg i Lund, men DTU er kritisk.

Af Jens Ramskov, fredag 20. mar 2009 kl. 07:45

DTU frygter et dræn af danske forskere, hvis et af de helt store, nye europæiske forskningsanlæg, neutronkilden European Spallation Source (ESS), placeres i Lund i Skåne, sådan som svenskerne kæmper hårdt for i konkurrence med Ungarn og Spanien.

Ikke blot bekymrer det DTU-rektor Lars Pallesen, at svenskerne løber med gode danske kroner, hvis danske forskningsmidler investeres i anlægget. Han er også bange for, at de bedste forskere forsvinder over på den anden side af sundet.

"Det kan ligefrem befrygtes, at ESS kan blive en sådan "talentmagnet", at det teknisk-naturvidenskabelige tyngdepunkt i Øresundsregionen flyttes fra Danmark til Sverige og dermed forringes DTU's muligheder for at bidrage til Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden", skriver Lars Pallesen i sit høringssvar til Videnskabsministeriet.

Direktør Lars Goldschmidt fra DI deler dog ikke rektorens bekymring:

»Jeg håber, ESS bliver en talentmagnet, men jeg tror, det bliver for hele regionen. Det har jeg også fortalt Pallesen.«

Sverige har gode chancer
I lighed med avancerede røntgenfaciliteter kan ESS bruges inden for materialeforskning, energiteknologi og biologi – men kan ydermere anvendes på et større antal materialer.

En række europæiske lande med Tyskland i spidsen arbejder intenst på at skabe enighed om placeringen for ESS inden 1. juli, hvilket vil kunne betyde at forskningsfaciliteten kan stå helt færdig i 2018.

Ender pilen med at pege på Sverige – hvilket der er gode chancer for ifølge en rapport med vurderinger af de tre landes forslag – er Danmark og Sverige blevet enige om principperne for en aftale, der skal gøre ESS til et fælles Øresundsprojekt med en fysisk tilstedeværelse både i Lund og København, hvor et databehandlingscenter med 60-65 personer skal placeres i tilknytning til Københavns Universitet.

Ingeniøren har tidligere fremsat et gæt på, at omkostningen for Danmark ville beløbe sig til ca. en milliard kroner. Dette tal bekræftes nu af det materiale, som Videnskabsministeriet har udarbejdet i forbindelse med en høringsproces blandt de danske interessenter. Anlægsomkostningerne er 11 mia. kr., og Videnskabsministeriet oplyser, at det danske bidrag vil være mellem 7 og 15 procent heraf.

Store omkostninger bekymrer
Den store omkostning har dog skabt bekymring flere steder. Mange høringssvar fra universiteter, forskningsråd, organisationer og erhvervsliv understreger, at betalingen for dansk medejerskab af ESS ikke må tages fra de sædvanlige forskningsmidler, da det som Dansk Industri formulerer det ”primært er samfundsmæssige gevinster for Danmark, der skal lægges til grund for at blive medvært for ESS.”

Et normalt medlemskab ville for Danmark kun koste to-tre procent af omkostningerne, så der er tale om en betydelig betaling for at blive medvært.

Netop de store omkostninger er en af Lars Pallesens hovedanker mod dansk medejerskab af ESS:

"Danmarks deltagelse i ESS vil medføre, at globaliseringsmidlerne udhules. For samme investering vil Danmark kunne opgradere væsentlige dele af den forskningsinfrastruktur, der i flere tilfælde stammer fra 1960'erne og 1970'erne," skriver han i DTU’s høringssvar.

Københavns Universitet opbløder kritik
Af de øvrige høringssvar er de fleste til gengæld positive og kan kort sammenfattes i svaret fra Danmarks Grundforskningsfond: ”En målrettet investering på dette niveau er godt givet ud til en satsning på et væsentligt forskningsområde.”

Rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet har også tidligere hørt til den stærkt kritiske fløj. Han er som Pallesen fokuseret på behovet for at forny infrastrukturen for de naturvidenskabelige institutter. Han er dog nu mindre bekymret for, at ESS kan blive "et dræn af eksperter ud af danske universiteter", som det formuleres i høringssvaret.

Hemmingsens støtte til placeringen i Lund er dog noget halvhjertet:

"Såfremt der politisk er et ønske om at satse på, at denne teknologi etableres i Øresundsområdet, vil KU selvsagt yde sit absolut bedste for at anlægget bliver optimalt udnyttet." Hvilket dog er en klar opblødning.

Ingeniørforeningen i Danmark afholder en heldagskonference om ESS onsdag 25. marts blandt andet med indlæg af Lars Pallesen.



20. mar 2009 kl 09:58

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

globaliseret verden

Ja jeg griner højt her....

Hvad skulle den ellers være?????


20. mar 2009 kl 10:11

Claus Vind

Uha

Man kan - med lidt ond vilje - læse Rektorens position, som at det bedre at DK og SE er små sammen (med kilden placeret i varme solrige syd-Europa) end at SE er store, DK måske lidt mindre (og kilden placeret i Lund).

Jeg håber ikke det er tilfældet.

Nu om dage flytter folk nemt omkring (jeg har tidligere kollegaer spredt over en god del af Europa, Asien og USA), så frygten for forskerflugt virker overdrevet på mig. Og folk (specielt ikke-skandinaver, som amerikanere f.eks.) flytter nok lige så gerne til Spanien, som til Sverige og Danmark ?

DTU kan vel lave et attraktivt milieu selv? det er næsten muligt at pendle til Lund, når man har tid på kilden. jeg går ud fra den er 'time-shared'


20. mar 2009 kl 13:58

Jens Madsen

Forskerflugt er en fordel

Siden Risø er lukket, har danmark forsket meget lidt i områder som neutroner. Som sådan, er intet problem i det - og hellerikke i, at forskerne "flygter" til Sverige. Tværtimod, er det fornuftigt, at flytte til et land, der kan bruge forskerne. Her i danmark, har vi valgt at satse på andre forskningsområder.

Vi behøver ikke at have alle forskningsområder i danmark. Skulle vi have dette, og investere i udstyr, vil det blive ekstremt dyrt. Det er bedre, at satse på færre forskningsområder, og bedre udstyr, til de forskningsområder, som satses på. Og vi skal helst satse på udstyr, og forskning, som er advanceret nok, og godt nok, til at trække forskere til landet. Så kan skæres fra, på andre områder.

Der er intet behov for "middelmådig" forskning. Og top forskning, kan vi ikke forvente, at vi har råd til, indenfor alle forskningsområder.

Det er derfor kun sundt for landet, at et naboland, har valgt at satse indenfor et område, som vi ikke forsker indenfor.

De forskere, der ikke ønsker at flytte fra landet, vil vi sikkert kunne bruge til teoretisk forskning, undervisning, og kontorarbejde indenfor administration.


21. mar 2009 kl 23:29

Kim Lefmann

Det går godt med neutron-forskningen i Danmark

Neutronerne fra ESS skal bruges til forskning i materialers egenskaber - ikke i neutroner som sådan - og Danmark står stadig stærkt inden for dette forskningsområde.

Jeg er en af 111 materialeforskere i Danmark, som jævnligt benytter neutroner til at studere energi- og nanomaterialer, samt biologiske strukturer. Kvaliteten af vores forskning er i al beskedenhed udmærket, med publikationer i f.eks. Nature og Science.

Efter lukningen af reaktoren på Risø må vi rejse for at kunne udføre denne del af vores forskning, typisk til Schweiz eller Frankrig. Vi har mistet nogle top-forskere på denne konto til Sydeuropa, UK, eller USA.

En placering af ESS i Lund vil tiltrække disse folk - og mange flere - til Øresundsregionen. København, Lyngby og Roskilde vil blive meget attraktive arbejdssteder, da de er indenfor pendlerafstand de 2-3 uger om året, hvor man skal lave de faktiske målinger. Især fordi "hjernen" i ESS - centret til databehandling - kommer til at ligge i Danmark.

En placering af ESS i Lund vil derfor efter min mening kunne få et betragtelig positiv effekt på forskningen i både Sverige og Danmark.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.