/transport

5000 lommelygtebatterier sender robotubåd på rejse under Antarktis

Engelsk robotubåd har netop gennemført de første dyk under isen ud for den vestlige kyst på Antarktis - drevet frem af 5000 lommelygtebatterier.

Af Torben R. Simonsen, torsdag 19. mar 2009 kl. 12:59

Siden 1995 har britiske forskere arbejdet på udviklingen af en 100 procent selvstyrende undervandsrobot, og resultatet af forskernes arbejde er netop afprøvet ud for den vestlige kyst på Antarktis, hvor Pine Island-gletscheren løber ud i havet.

Ubåden er ikke forbundet med kabler til moderskibet og er selv i stand til at manøvrere rundt i det iskolde farvand ned til dybder på 1600 meter. Ubåden skal også manøvrere sig uden om den forrevne isunderflader under gletcheren.

»Alle systemer skal fungere perfekt under isen, ellers vil fartøjet være tabt. Der er ikke noget håb om at redde det 60 km inde under isen med 500 meter is over sig,« siger Steve McPhail der har stået for de første sejladser i følge en meddelelse fra National Oceanography Centre, Southampton.

Forskerne er især interesserede i at kunne finde ud af, på hvilken måde isen bliver tyndere og tyndere år efter år. Siden begyndelsen af halvfjerdserne har den øgede afsmeltning fra gletcheren og fra nabogletcherne betydet en årlig stigning i den globale vandstand på 0,25 millimeter.

Ved hjælp af sonar har ubåden samlet data til et tredimensionalt kort, som forskerne vil bruge til at bestemme, hvor og hvordan det varme vand i de omliggende have har indflydelse på, hvordan gletcheren smelter fra undersiden.

Ubåden gennemførte seks missioner under gletcheren og tilbagelagde i alt omkring 500 km, hvilket betød at moderskibet endte op med at bruge 30.000 D-batterier eller fire tons, der er magen til dem, der befinder sig i en almindelig stavlygte. Selve batterierne er samlede i kabinetter, der er trykforseglede.

Selve ubåde har fået navnet Autosub, er 7 meter lang og vejer 3,5 tons. Den har en fart på seks kilometer i timen, kan nå en dybde på 1600 meter og sejle rundt i 72 timer mellem hvert batteriskift.



19. mar 2009 kl 13:56

Henrik Østergaard Madsen

Autosub er ikke ny

.. men har sejlet rundt siden 1996! Også under isen i både arktis og antarktis. Lidt baggrundsresearch kunne godt være på sin plads. Se fx:
http://www.noc.soton.ac.uk/aui...aui/

/Henrik


19. mar 2009 kl 22:47

Søren Schack Hansen

Det sprog, det sprog!

En gang imellem kan jeg ikke nære mig.
Moderskibet endte op med !!!!!
Hvilken opende har et moderskib? Kan det ikke bare ende?
Hvis noget endte op(pe), må det da være Autosub?
Jeg håber ikke, at jeg har fået åbnet op til for meget her - man kan jo så spørge ind til, om jeg ikke blot skulle have holdt min bøtte.

Undskyld!


19. mar 2009 kl 22:50

Søren Schack Hansen

Nødvendig tilføjelse!

Tak for et i øvrigt interessant og levende site.


20. mar 2009 kl 00:41

John Johansen

Re: Det sprog, det sprog!

fået åbnet op til
Søren!
Hvorfor skriver du "åbnet op"?
Det hedder vel enten "åbnet" eller "lukket op"!?

Du begyndte selv! ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.