Siemens angriber markedet for lavvindsmøller
Siemens følger nu efter Vestas, og er klar med en særlig vindmølletype til områder med mindre kraftig vind.
Et planetgear, en simpel generator og et automatisk smøresystem. Det er nogle af ingredienserne til en Siemens-mølle, der kan tjene penge i dårlig vind. (Grafik: Siemens)
Læs også
-
Web-lommeregner til vindmølleejere udregner den bedste placering
-
Dårligt placerede vindmøller sluger mere strøm end de producerer
-
Siemens og Dong indgår verdens største offshore vindmølleaftale
-
Vindmøllepark skal flyde på neddykkede pontoner ved Portugal
Læs mere om
Dokumentation
Industrigiganten Siemens går nu også ind på det særlige marked for lavvinds-vindmøller, som Vestas anslog for kort tid siden.
Markedet for lavvinds-møller forventes at vokse betydeligt i den kommende tid, skriver Siemens i en pressemeddelelse.
Den nyeste mølle fra Siemens af denne type er model SWT-2.3-101, hvilket står for en maksimal effekt på 2,3 MW og en rotordiameter på 101 meter. Rotoren gennemstryger et areal på størrelse med halvanden fodboldbane. Den kan købes fra i dag.
»Den nye vindmølle åbner for en vifte at nye potentielle mølleplaceringer, og kunderne i det spirende markedssegment, hvor vindene ikke er så kraftige, kan nu få et højere afkast,« siger direktør for Siemens Wind Power Business Unit, Andreas Nauen i meddelelsen.
Siemens har gjort meget ud af at optimere denne mølletype til en mindre kraftig vind. Det giver sig udslag i et design med lange vinger med et særligt vingeprofil, automatisk smøring, en simpel generator og generelt en konstruktion med små vedligeholdelsesomkostninger.





