Forestil dig et lille fly, udstyret med et sprayaggregat og en last af pestbakterier eller koppevirus stjålet i Danmark. Flyet letter og sætter kursen mod København…

Det er kun et skrækscenarie. Pointen er, at det hidtil ikke har været et usandsynligt scenarie.

For til hovedparten af landets bioteknologiske forskningslaboratorier står døren pivåben, og deres frysere med farlige biologiske stoffer er alt for tilgængelige for en målbevidst bioterrorist. Det viste en undersøgelse for to år siden. Men til sommer skal det være slut.

Seruminstituttets eksisterende center for biologisk beredskab bliver udvidet med en stab på 10, så det nye Center for Biosikring og –Beredskab har en samlet bemanding på 25 på plads 1. juli, som døgnet rundt kan mønstre beredskab og indsatshold.

»Den nye stab skal forhindre terrorister i at fjerne farlige biologiske stoffer, som kan misbruges til våben,« forklarer centrets chef, overlæge dr. med. John-Erik Stig Hansen, der pt. er midt i ansættelsessamtalerne.

Derfor har de folk, der bliver ansat på det nye biosikringscenter, lidt specielle ekspertiser:

»De skal have kompetencer inden for naturvidenskab, biologi, farmakologi eller ingeniørkunst, men kombineret med kendskab til trusselsanalyse og –vurdering samt våbenfremstilling. For folk skal jo vide, hvad der kan misbruges. Tidligere har centret haft militært personale ansat, men i dag er vi alle overgået til civil ansættelse.«

»De skal både være opmærksom på pestbakterier, koppevirus og for eksempel botulinum toxin, som kan bruges som komponent i et våben, og på fremføringsmaterialer i stil med et sprayaggregat, som man sætter på et lille fly, der kan flyve rundt over en storby.«

Frit tilgængelige farlige stoffer
»Vi ved fra en undersøgelse, vi lavede for to år siden, at det på en række danske laboratorier og virksomheder hidtil har været forholdsvis let for en terrorgruppe at trænge ind og skaffe sig disse komponenter,« siger John-Erik Stig Hansen.

Undersøgelsen viste, at 33 af 35 danske laboratoriers opbevaringsfrysere med potentielle kampstoffer stod ulåste og var i flere tilfælde frit tilgængelige. 9 af 10 laboratorier sikkerhedstjekkede ikke service- og rengøringspersonale eller andre ansatte.

»Men fra 1. juli skal alle de virksomheder, der i dag arbejder forskningsmæssigt eller på anden måde med farlige biologiske stoffer søge os om tilladelse.«

Billigt at sikre
Tilladelse får man, hvis man kan opfylde en række krav, f.eks. om at der skal være en sikringsansvarlig med en vis uddannelse, og hvis dør, skuffer og skabe, hvor man opbevarer farlige stoffer, er sikret.

Det bliver ikke nødvendigvis dyrt at sikre Danmark mod bioterrorisme. Nogle steder drejer det sig bare om en enkelt hængelås, vurderer John-Erik Stig Hansen.

»Vi venter ikke, at det samlet set bliver nogen større omkostning, for vi tror, at den fysiske indretning nok er ret god. Men der skal lægges procedurer, for grundlæggende ligger det jo fjernt for ganske almindelige fredelige danske forskere rundt omkring i laboratorierne at tænke den tanke, at nogen kunne finde på at trænge ind og hugge deres vira og giftstoffer.«

»Om nogle år kunne vi godt forestille os, at man i det afsluttende semester på på biologi- og medicinstudierne indfører et par forelæsninger, hvor de kommende forskere bliver gjort opmærksom på, at ansvarlig videnskab, og at det også inkluderer bevidstheden om, at ens viden kan misbruges,« siger John-Erik Stig Hansen.

Men har der hidtil været fare på færde i bioteknologiske forskningslaboratorier i Danmark?

»Der bevæger vi os ind i klassificeret område, som jeg ikke kan kommentere på, andet end sige, at man ikke kan udelukke, at der allerede kunne have været forsøg på at erhverve sig komponenter i Danmark.«