30.000 kopper kaffe ?

Af Poul-Henning Kamp,  mandag 16. mar 2009 kl. 22:14

Jeg har i nogen tid haft fingeren på nogle forskellige fora hvor den utilpassede ungdom huserer, for at prøve at finde ud af hvor mange uventede gæster vi skal vente til topmødet i December.

En Ritzau historie sætter idag tallet til "op mod 30.000 aktivister".

Under en USAnsk politik som Bush førte den, ville jeg synes at tallet lød meget fornuftigt, men med Obamas meget grønnere linie tror jeg det bliver utroligt svært at få aktivisterne til en af verdens dyreste byer i noget af verdens mest trælse vejr.

Hvis Obama ovenikøbet, hen over sommeren, smider et udspil på bordet der sætter ham marginalt foran EU, hvilket ikke er så svært lige i tiden, så er der faktisk ikke meget at komme til København for, for en USA hadende anti-imperialist, af den type der plejer at tage til G8 møde.

På den anden side, det er nok ikke noget Københavns Politi kan tillade at sætte deres lid til.

Nogen bliver nødt til at tage de 30.000 alvorligt.

Hvis de ikke føler de bliver taget alvorligt, kommer de nemlig til København.

phk

17. mar 2009 kl 08:38

Frithiof Andreas Jensen

Hah - De kommer alligevel

De såkaldte aktivister kommer for slagsmålets skyld, for at forsvare deres stamme mod "de onde andre" om man vil. "Sagen" og om man eventuelt opnår noget i den retning er reelt totalt uvedkommende (og hvis man opnåede noget ville man bare flytte målet).

I øvrigt stort set den samme tankegang der har givet os Irak og Afghanistan at fylkes om.

17. mar 2009 kl 10:13

Lars Andersen

Ide

Det kunne være en passende anledning til at stramme loven så det samlede erstatningsansvar kan ende hos de anholdte hvis de dømmes til at have indset eller burde have indset deres demonstration ville ende i vold og hærværk.

Nu har vi set forskellige grupperinger lave de her numre så mange gange. Fodboldhooligans, ungdomshusdemostanter, unge der keder sig i skoleferien, "anti-imperialister" osv.

Sådan nogle weekendstammekrigere skal ikke have deres hobby finanseret af skatteyderne, de må selv betale.

17. mar 2009 kl 15:32

avatar

Martin Hundebøll

Re: Ide

Og hvem har indsigten til at dømme, om en given person på et givent tidspunkt, burde have have regnet ud, at en eller flere personer inden for en given fremtid, vil udøve vold og/eller hærværk?

Måske vi skulle kigge på årsagen frem for symptomet: Hvorfor ender det med vold og/eller hærværk?

Måske kan det bedre betale sig at give de unge ballademagere en fyldt kalender, så de aldrig når til idéen om lidt "action i weekenden".

17. mar 2009 kl 15:43

Jens Chr. Andersen

ja og

stramme loven så det samlede erstatningsansvar kan ende hos de anholdte hvis de dømmes til at have indset eller burde have indset deres demonstration ville ende i vold og hærværk

...lad os fjerne retten til at forsamles og at demonstrere nu vi er i gang...
- - -
Så længe det er ok for diverse firmaer at externalisere omkostninger til samfundet har jeg svært ved at have ondt et vist sted over folk, der benytter deres ret til at demonstrere, men sådan kan man jo være så forskellige...

17. mar 2009 kl 16:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: ja og

Man kan også vende den om: Hvem gør mest skade, 30.000 demonstranter der tramper rundt i slud og sjask, eller de politikere der ikke løser det største problem vores generation bliver stillet overfor ?

Måske burde man indlægge et event på anden sideste dag, hvor de officielle deltagere med simpelt flertal vælger 10 lande hvis repræsentanter skal forsvare deres lands holdning for alle der gider møde op i Parken...

Poul-Henning

17. mar 2009 kl 16:35

Lars Andersen

Re: Re: Ide

Og hvem har indsigten til at dømme, om en given person på et givent tidspunkt, burde have have regnet ud, at en eller flere personer inden for en given fremtid, vil udøve vold og/eller hærværk?

Domstolene, hvem ellers?

Måske vi skulle kigge på årsagen frem for symptomet: Hvorfor ender det med vold og/eller hærværk?

Årsagen er jo at det er fedt at være weekendstammekriger. Det giver identitet, masser af action og stærke social releationer. Dem der har smag for den slags, har du ikke noget bedre at tilbyde.

Måske kan det bedre betale sig at give de unge ballademagere en fyldt kalender, så de aldrig når til idéen om lidt "action i weekenden".

Tilbud er der nok af, det afgørende er at pille det sjove af stammekrigslegen. Derfor skal omkostningerne for idiotopførsel selvfølgelig flyttes overpå ballademagerne.

17. mar 2009 kl 16:39

Lars Andersen

Re: ja og

...lad os fjerne retten til at forsamles og at demonstrere nu vi er i gang...

Selvfølgelig skal retten til at demonstrere opretholdes!

17. mar 2009 kl 17:07

Jens Chr. Andersen

Re: Re: ja og

Så længe det er ok for diverse firmaer at externalisere omkostninger til samfundet har jeg svært ved at have ondt et vist sted over folk, der benytter deres ret til at demonstrere, men sådan kan man jo være så forskellige...

Man kan også vende den om: Hvem gør mest skade, 30.000 demonstranter der tramper rundt i slud og sjask, eller de politikere der ikke løser det største problem vores generation bliver stillet overfor ?

Måske burde man indlægge et event på anden sideste dag, hvor de officielle deltagere med simpelt flertal vælger 10 lande hvis repræsentanter skal forsvare deres lands holdning for alle der gider møde op i Parken...

Poul-Henning

11 lande, så hvis alt diplomati fejler kan vi afgøre det med en fodboldkamp - evt. gå direkte til straffespark - det ville på en eller anden måde være meget passende... :)

17. mar 2009 kl 23:51

avatar

Lasse Christiansen

Re: ja og

Tja, det var da en god ide at fjerne retten til at demonstrere! Vi er altså nået ud over den tid hvor man behøver stå ude midt i den fysiske verden for at genere folk.

Nej, det der skal ske, man skal have lov til at spamme af politiet, og så kan man ellers genere folk på nettet i 1-2 timer.. Så viser vi at vi lever i et videnssamfund :-p

18. mar 2009 kl 09:36

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Ide

Måske kan det bedre betale sig at give de unge ballademagere en fyldt kalender, så de aldrig når til idéen om lidt "action i weekenden".

Jah - vi kan sikkert, mod en mindre erkendtlighed, få genåbnet en blymine i Kolyma til formålet ;-)

Men seriøst: Hvorfor skal "vi" altid give ballademagere og voldsmænd den underholdning og de muligheder som alle normale mennesker skal arbejde for at få??

18. mar 2009 kl 09:51

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: ja og

Måske burde man indlægge et event på anden sideste dag, hvor de officielle deltagere med simpelt flertal vælger 10 lande hvis repræsentanter skal forsvare deres lands holdning for alle der gider møde op i Parken...

11 lande, så hvis alt diplomati fejler kan vi afgøre det med en fodboldkamp - evt. gå direkte til straffespark - det ville på en eller anden måde være meget passende... :)

Jeg interesserer mig ikke for fodbold, men den kamp ville jeg gerne se, bare for at se hvordan Saudi "vi skal have kompensation for den olie I ikke køber" Arabiens representant ville spille i lagen og solbriller :-)

Poul-Henning

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.