A man who, beyond the age of 26, finds himself on a bus can count himself as a failure.
Problemerne med at behøve en bus:
- Man ved ikke om den kommer.
- Man ved ikke, om den vil standse eller bare køre forbi fordi den er fyldt.
- Imens fryser man måske, eller er blevet drivvåd af at vandre til stoppestedet.
- Når man er i bussen: Måske er der ingen steder at sætte sig, altså bliver man måske træt undervejs.
- Bussen standser næppe hvor man har behov, altså skal man sandsynligvis vandre på ny, og på ny risikere at fryse eller blive våd.
- Hvad gør man med den microovn i emballage, som man har købt og ønsker at få med sig? Det er umuligt at køre med busser og samtidig have mere end cirka én bærepose med sig.
- Har man lyst til at støtte det største miljøsvin i verden, som bybusser på diesel er? De udspyr kulsorte skyer, fordi de evigt accelererer hårdt.
- Har man lyst til at støtte det mest ubehøvlede uvæsen der findes, fordi det overfalder fodgængere med kaskader af vandfald når det passerer forbi fortovet?
- Desuden: En bus er jo stedet hvor man sandsynligvis vil blive smittet med forkølelse, har man lyst til at blive syg?
- Og: Er man enig i, at det er fornuftigt, at disse store busser kører tomme omkring, temmelig ofte?
Alt i alt: Man er i en desperat situation, hvis man ikke har andre muligheder end at søge at køre med en bus. Enten det, eller man har usædvanlig god tid og kan tillade sig at køre med bussen på tidspunkter hvor den i øvrigt er tom. Citatet ovenfor, visdommen deri, er sandhed.
Desværre: Hvis man får succes og har råd til at købe sig en bil, redder det intet, hvis bolig og arbejdssted befinder sig i en storby, fordi parkeringssteder mangler, fordi parkeringssteder er kostbare, fordi gaderne er tilproppede med trafik, det tager tid. At bevæge sig omkring i en storby, er desperate handlinger.
Som fører til: Hvis man er en »ikke-failure«, da er man i en situation hvor man ikke er desperat. Hvad et sådant liv går ud på, er et godt spørgsmål.