/transport

Havarikommission: Vi ved alt for lidt om isdannelser i flybrændstof

Det mærkelige flyuheld i Heathrow Lufthavn sender nu alle flyfabrikanter og myndigheder i tænkeboks. Der er ikke viden nok om den is, der kan opstå i flybrændstof.

Af Kent Krøyer, mandag 16. mar 2009 kl. 14:44

Det mystiske flyuheld i Heathrow lufthavnen ved London 17. januar sidste år får nu den konsekvens, at flyfabrikanten Boeing og Rolls-Royce motorfabrikken skal ændre på konstruktionen af en olie-brændstof varmeveksler.

Efterforskningsarbejdet foretaget af den engelske havarikommission AAIB har dog også afsløret, at den nuværende viden om dannelse af is i flybrændstof er helt utilstrækkelig. Så nu skal der indledes et stort, internationalt forskningsarbejde, der én gang for alle får helt styr på, hvordan is opstår.

Ifølge AAIB var årsagen til uheldet i Heathrow isdannelse i den store Boeing 777s brændstofsystem, selvom alle systemer virkede, som de skulle og piloterne gjorde alt efter bogen. Brændstoffet havde heller ikke været udsat for mere kulde undervejs, end det var specificeret til at kunne tåle. Der var heller ikke specielt meget vand i brændstofsystemet, i hvert fald ikke nok til, at det burde betyde noget.

Nye forsøg med flybrændstof har dog vist, at kun 25 ml vand er nok til at blokere systemet, hvis temperaturen og brændstoftilførslen er under bestemte grænser.

Andre forsøg med brændstofrør i simulerede omgivelser har desuden vist, at is kan opbygges på indersiden af rørene. Og den is kan finde på at ændre struktur til en slags grødis - som kan gå løs under en kortvarig opvarmning i et varmere luftlag under flyveturen - og bevæge sig rundt i rørene.

Derfor anbefaler AAIB nu, at fly- og motorfabrikant sætter sig sammen og gennemgår hele brændstofsystemet, så der ikke kan dannes is, der kan bryde løs og blokere ved varmeveksleren.

De to firmaer har imidlertid allerede udviklet en teknisk modifikation, som skal løse problemet.

Samtidig sender havarikommissionen en anbefaling til både de amerikanske og de europæiske flymyndigheder - om at kræve denne modifikation indført på alle fly.

Det anbefales også, at myndigheder undersøger, om brugen af antifrost additiver kan indføres generelt. Dette kan give problemer, for ikke alle fly har lov til at bruge disse midler.

Flere problemer med is i brændstoffet
Uheldet i Heathrow skete med et Boeing 777 fly, som fyldt med trætte passagerer var ved at lande efter en lang non-stop tur fra Japan hen over Sibirien til London.

Under den sidste del af indflyvningen gik begge motorer pludselig tilbage i tomgang, og hverken autopiloten eller de menneskelige piloter kunne få motorerne op i omdrejninger, da de skulle bruge en smule mere gas til allersidst.

Flyet nåede dog at svæve ind over lufthavnens område, men kunne ikke strække fart og opdrift til at nå helt hen til landingsbanen. Flyet blev ødelagt, men passagererne slap uskadt efter en landing i græsset.

Efter mere end et halvt års efterforskning konkluderede AAIB, at årsagen til uheldet var isdannelse i den store Boeing 777's brændstofsystem. Isen viste sig at kunne sætte sig og blokere ved indløbet til førnævnte varmeveksler under særlige omstændigheder

Derpå kunne man anbefale, at denne flytype skulle bruge antifrost additiver i brændstoffet, når den fløj med Trent 800 motorer.

Desuden blev indført en ny procedure, som kunne fjerne is foran varmeveksleren, hvis den nogensinde opstod igen. Piloterne skulle simpelthen gasse ned til tomgang. Det ville nemlig gøre veksleren varm på det rigtige sted og smelte isen.

Men så skete det igen. Den 26. november 2008 mistede et Boeing 777 med samme slags motorer pludselig motorkraften i den ene motor, mens den fløj i 13 km's højde over Montana, på vej fra Shanghai til Atlanta.

Igen var der ikke noget galt med flyet eller med den måde, det var blevet fløjet på.

Det fremgår af den engelske havarikommissions 2. interim rapport, som udkom torsdag 12. marts, at denne hændelse har samme årsag som uheldet i Heathrow.

Piloterne i den anden hændelse fulgte derpå den nye procedure med gashåndtaget, og derved lykkedes det at få kontrol over motoren. Flyet landede derpå i Atlanta uden problemer.



16. mar 2009 kl 16:43

Carsten Scherrebeck Møller

Varme?

Piloterne skulle simpelthen gasse ned til tomgang. Det ville nemlig gøre veksleren varm på det rigtige sted og smelte isen.

Hvorfra kommer varmen? I form af en langsommere kuldetilførsel fra selve brændstoffet, mens en mængde af overskudsvarme fra motorerne når at ophede rørene, før disse motorer når at blive kolde som følge af tomgang? (Altså en midlertidig omfordeling af varme? - og så straks landing?)


16. mar 2009 kl 16:56

Benny J. Andersen

Re: Varme?

Nye forsøg med flybrændstof har dog vist, at kun 25 ml vand er nok til at blokere systemet, hvis temperaturen og brændstoftilførslen er under bestemte grænser.

Sq ikke megen vand ! Kan det overhovedet lave en prop ?

B.J.


16. mar 2009 kl 17:50

avatar

john Christiansen

Brændstofbehandling

Mon ikke der skulle ses lidt nærmere på jordpersonnellets behandling af brændstof, eller mangel på samme.Det kræver særdeles stor omhyggelighed hver dag, og måske skulle piloterne eller deres teknikker se prøve hver gang, der tankes.Det er ikke uoverkommeligt.Det gøres ved Søværnets helogruppe, og sandsynligvis i hele Flyvevåbnet.


16. mar 2009 kl 17:51

John Larsson

Usikker temperaturmåling

"Ifølge AAIB var årsagen til uheldet i Heathrow isdannelse i den store Boeing 777s brændstofsystem, selvom alle systemer virkede, som de skulle og piloterne gjorde alt efter bogen. Brændstoffet havde heller ikke været udsat for mere kulde undervejs, end det var specificeret til at kunne tåle. Der var heller ikke specielt meget vand i brændstofsystemet, i hvert fald ikke nok til, at det burde betyde noget."

Det er bydende nødvendigt med en meget større sikkerhedsmargen her! Der kan næppe være mere vand i brændstoffet end at man kunne forhindre isdannelse med nogle få liter alkohol pr. optankning!

EFTER et uheld er vanskeligt at simulere brændstoffets opførsel i et laboratorium, men ifølge min mening er der alt for lidt fokus på paraffinering. Svjh havde flyet i Heathrow-ulykken i temmelig lang tid fløjet i en lufttemperatur af -71 C. Brændstoffet i den ca 30 m3 stor vingetank blev målt til en laveste temperatur af -47 C. Analyser af brændstoffet viste en "freezing point" på -57 C, kun 10 C forskel! Brændstof af denne type fryser ikke ved en bestemt temperatur, som vand, men "paraffinerer", klatter sammen i forsnævringer som brændstofrør og brændstoffiltre. Der er mig bekendt ikke sørget for aktiv omrøring i den store uisolerede vingetank og temperaturen måles kun ét sted. Lokalt kan en stor lagdelt volumen af vingetanken, måske flere m3 have været nedkølet til omgivelsestemperaturen, eller endda LAVERE end -71 C pga vingens venturieffekt! Lokalt dannet paraffin kan sagtens holde sig i fast form, selv efter en vis omrøring og væsken passerer temperaturmåleren!


16. mar 2009 kl 17:54

Michael Eriksen

Re: Usikker temperaturmåling

Nu er vand i brændstof tre forskellige ting: fri fase, opløst og emulgeret. Kun den frie fase er let at gøre noget ved.


16. mar 2009 kl 17:57

Michael Gertz Nielsen

Re: Brændstofbehandling

Jeg kender ikke tryk og temperatur for brændstoffet.
Men vand og CO2 kan denne en slags grødis under ret interessant omstændigheder og jeg kan levende forstille mig, det er tilsvarende mekanismer der spiller ind.
Det vil ikke undre mig, man har flydende brændstof ved f.eks. -30 degC, men lige så snart man gå op i temperatur til f.eks. -20 degC ser man dannelser af denne grødis. (Jeg kan forstille mig trykket i flyets brændstof holdes konstant et stykke over 1 bara, det ved en flymekanikker sikkert hvad tryk brændstoffet bliver født med)


16. mar 2009 kl 18:11

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Usikker temperaturmåling

men ifølge min mening er der alt for lidt fokus på paraffinering.

Hvordan? En finere filtrering før påfyldning i flyet? (Antallet af urenheder pr. liter må have betydning for graden af isdannelser pr. tidsenhed.)

Hvad skyldes i øvrigt hele problemstillingen? At civile fly er begyndt at flyve i længere tid ad gangen i meget store højder? (Fra Apollo 13 filmen lærte vi vistnok, at der skal omrøres i kolde brændstoftanke.)


16. mar 2009 kl 19:10

Thorkil Pedersen

Brændstofbehandling

John Chritiansen er inde på noget "håndteringen, eller kontrol af brændstof" -- hvorfor nu det- Alle olieprodukter indeholder en del parafinagtige substanser, og til sammenligning kan nævnes problemer med eks. smøreolie til værktøjsmaskiner, selvom de står i varme lokaler kan der udfældes parafin, hvis olien har været udsat for frost, eller har stået og suget vand fra luften i længere perioder- vand får nemt olien til at parafinere, eller der er "urenheder" i smøreolien. Disse urenheder kan eks. være motorolie? fordi denne indeholder salte-- DET kan smøreolien ikke tåle- så kommer der parafin - der klumpes ikke tilfældigt, men der hvor olien skal "doseres" i selve dyserne der sidder rundt på en maskine. - Det rigtig sjove er at absolut ingen af leverandørene vil vedkende sig dette problem. Til sammenligning må varmeveksleren udgøre en indsnævring hvor så parafinen opsamles, det kan veksleren ikke gøre for, så problemet er ikke i veksleren.!!!!! Problemet må være brændstoffet, da parafinen kommer som en reaktion på urenheder / ukorrekt behandling, denne reaktion fortsætter i flyets tank, fremskyndet af den lave temp. ---Hvorfor har militærfly ikke disse problemer, de flyver da endnu højere.


16. mar 2009 kl 19:25

Preben Rose

Re: Usikker temperaturmåling

Der er mig bekendt ikke sørget for aktiv omrøring i den store uisolerede vingetank og temperaturen måles kun ét sted.

Omrøring løser muligvis visse problemer; men temperaturen i brændstoffet i en uisoleret vingetank vil falde drastikt, hvis der røres konstant ved lavere udetemperaturer.

Medmindre man kan "røre forbi" en høj temperatur fra motoren.


16. mar 2009 kl 21:19

John Larsson

Re: Brændstofbehandling

---Hvorfor har militærfly ikke disse problemer, de flyver da endnu højere.

Tjo, det er der nogen der gør, strategiske bombefly og spionfly, men uden at afsløre militære hemmeligheder, er der vist ret godt tjek på hvad man fylder på der. Vi har jo nogle gange tanket "Airforce One" op i Købemhavns Lufthavn. Det krævede vist ret omfattende sikkerhedsprocedurer men bl. a. helikoptertransport af en brændstofprøve til et laboratoium i Sverige!

Almindelige jagerfly eller fx militære militære transportfly opholder sig enten for kort tid i høj højde eller også flyver de i en lavere højde!


17. mar 2009 kl 01:29

avatar

john Christiansen

Re: Re: Brændstofbehandling

Det er ikke så mærkeligt, at militærfly ikke har problemer med flyene i den retning.Der er som jeg har antydet ret godt check på brændstofkvaliteten. Nu er det noget siden jeg arbejdede med det, men på et tidspunkt blev kravet sænket betydeligt til < 10ppm dispergeret vand. Synlig vand, selv som tågeslør er naturligvis helt uacceptabelt.Parafinindholdeter der check på via laboratorieprøver, og oliens uklarhedspunkt skal være under den temperatur olien udsættes for. Øjensynlig er alle ikke så restriktive.
Brændstof til "Airforce One" kunne sagtens have været undersøgt i KJøbenhavn.


17. mar 2009 kl 12:26

Thorkil Pedersen

Heat exchanger - fuel/oil

Den famøse veksler kan ikke være skyld i noget uheld, da den fuel der går gennem veksleren "kun" skal køle hyd. olien, har olien været for varm, da veksleren må ha været tilstoppet af is eller parafin aflejringer. - uanset dette har veksleren ikke noget at gøre med-- at der ifølge rapporten ikke har været trækkraft på motorene, da veksleren tilstoppet eller ikke, --- sandsynligvis ikke er i forb. med det system der forsyner motorene med brændstof. Veksleren må køre på et externt centrifugalpupestystem, --- og der er ikke mere fuel-tryk på end du kan prutte. Derimod er fueltrykket til dyserne i motoren gerne på 1000 eller 1500 PSI. ca. 70 til 105 Bar.
Hvis der er mangel på motorkraft må det sandsynligvis være fra tanken til fuelpumpen at der er et svagt led, efter tandhjulspumpen der generer de mindst 70 Bar, er det lidt ligegyldigt.
Det undrer mig dog- hvorfor er der ikke 2 uafhængige systemer?, det havde jagerfly i gamle dage, gerne med en dobbeltpumpe på mindst det ene system - har man idag ignoreret alle disse gode gamle forholdsregler ?????


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.