Forsvunden meteorit fundet på Lolland
Dele af den meteor, som i januar oplyste nattehimlen over den sydøstlige del af Danmark, er fundet på Lolland. Fundet kan være med til at rekonstruere, hvordan vores solsystem blev til.
17. januar i år kunne beboerne i det sydøstlige Danmark se himlen blive oplyst af en meteor. (Foto: fra TV2 video - se link)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
De meteoritter, som i landede på jorden i Danmark, er nu blevet fundet på Lolland, skriver politiken.dk.
Forskere troede ellers tidligere, at meteoritterne var landet i Østersøen, men det var de ikke.
Meteoritten er ifølge lektor og meteoritekspert, Henning Haack, meget sjælden. Den er nemlig ikke blevet varmet op i en asteoride, som 80 procent meteoritter ellers er. Derfor er den også mere velbevaret.
»Denne her meteorit er ikke blevet varmet op. Det materiale, den er lavet af, blev skabt for fire en halvt milliard år siden, og det er blevet bevaret. Det er lige præcis dette fine materiale, der er blevet klumpet sammen, og blevet lavet planeter af,« siger han til politiken.dk.
Og det åbner store muligheder.
»Dette her fund tillader os at rekonstruere, hvordan vores solsystem er blevet til. De allerførste stadier af, hvordan vores solsystem blev lavet, kan aflæses af denne meteorit. Der kan sagtens ligge noget i den, som vi ikke anede i forvejen. Det er helt fantastisk«, siger Henning Haack.
Meteorer, der flyver ind i jordens atmosfære, splintres til mindre genstande på grund af luftmodstanden. De dele af meteoren, der rammer jorden kaldes meteoritter.






