Fogh til forskere: Klap lige hesten nu
Der er kun ni måneder, til alle verdens energiforbrugende lande skal blive enige om fælles nedskæringer i drivhusgasserne. Anders Fogh Rasmussen er stadig optimist, men beder de mest krævende klimaforskere om at holde lidt igen fra nu af.
CO2 bobler lystigt ud af hver eneste sodavand. De store bidrag til drivhusgasserne kommer dog fra energi og jordbrug. Spørgsmålet er, om ni måneder er nok til at finde et fælles, globalt fodslaw. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Tidligere klimarådgiver for Obama: USA underskriver aftale i København
-
Dårligt placerede vindmøller sluger mere strøm end de producerer
Læs mere om
Dokumentation
Anders Fogh Rasmussen mener, at forskere, som ønsker en endnu mere radikal CO2-nedskæring end det, der kan opnås på december-klimakonferencen, bør lægge bånd på sig selv fra nu af.
Han sendte i går en global opfordring til alle lande - at der må og skal nås frem til en fælles enighed om nedskæringer af CO2-udslippet på klimakonferencen i København i december.
Det sker på baggrund af de seneste tre dages forskerkonference, hvor nye forskningsresultater er blevet lagt frem, som viser, at både gennemsnitstemperaturen og havet stiger hurtigere end tidligere forudsagt.
»Vi har brug for bindende aftaler fra industrilandene om at skære betydeligt ned på udslippet inden 2020, og med mere end 80 procent inden 2050. U-landene bør begrænse udslippet med 15-30 procent inden 2030,« siger han ifølge nyhedsbureauet Thomson Reuters.
Anders Fogh Rasmussens opfordring faldt imidlertid samme dag, som den amerikanske præsident Obama lovede sin hjemlige industri, at USA ikke vil søge at begrænse CO2-udslippet før i 2012.
Løftet er givet for at hjælpe den betrængte amerikanske industri, som er hårdt presset af kreditkrisen.
Barack Obama mener, at den økonomiske krise må være overstået i 2012, og først derefter kan den nødvendige omstilling af industrien planlægges, skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Anders Fogh Rasmussen er tilsyneladende helt klar over det amerikanske synspunkt. Han roste nemlig USA's regering for dens ønske om at skære CO2-udslippet tilbage til 1990-niveau inden 2020.
Samtidig opfordrede han verdens ledere til at lægge hovederne i blød for at finde veje, der kan hjælpe u-landene med at løfte deres bidrag til CO2-begrænsningen. For eksempel gennem skovbrug og bedre udnyttelse af landbrugsarealer.






