Biogas presset af affaldsmangel
Nye biogasanlæg får en stram økonomi. Det givtige organiske affald er ved at være brugt op, og husdyrgødning alene giver et dårligere udbytte.
Læs også
-
Tænketank: Drop harmonikravet og forgas al gyllen i landbruget
-
Biobrændstof-branchen: Vi er kun en løsning, indtil elbiler tager over
Læs mere om
Mangel på affald kan gøre det til en udfordring af de helt store at få økonomien til at hænge sammen i de 40 store biogasanlæg, som der skal bygges i Danmark over de næste godt ti år, hvis produktionen af biogas skal tredobles i 2020, sådan som Energistyrelsen har vurderet, at der er råvare-potentiale til.
De 40 nye anlæg kan øge biogasproduktionen med 8 PJ eller én procent af landets energiforbrug. Og det er groft sagt den udbygning, danske politikere gerne vil sætte i gang med et øget tilskud – til gavn for miljøet, klimaet, forsyningssikkerheden og vores EU-mål om vedvarende energi i energiforsyningen.
Men modsat første bølge af biogasudbygning, igangsat af pæne anlægs- og driftstilskud midt i 80'erne, skal biogasanlæggene nu klare sig uden anlægstilskud og belave sig på at undvære det fede organiske affald, som i dag er alfa og omega for en høj gasproduktion og en god økonomi i de eksisterende 20 fællesanlæg.
At undvære affaldet, som typisk øger gasproduktionen med 50 procent eller mere, bliver noget af en udfordring for økonomien i de nye biogasanlæg, vurderer biogasbranchen. Derfor bliver det endnu vigtigere, at man bygger enkelt og trækker på erfaringerne fra de eksisterende anlæg. Enkelt vil sige en modtagetank, en rådnetank, måske et gaslager og et lager til den afgassede biomasse. Biogassen trækker en gasmotor-generator, der producerer strøm.
Udviklingsingeniør Lars Ellegaard fra anlægsleverandøren BWSC (Burmeister & Wain Scandinavian Contractors) mener ligefrem, at manglen på affald gør det nødvendigt at designe en ny generation af mere enkle og dermed økonomiske biogasanlæg.
»Økonomien kommer til at balancere på en knivsæg, og derfor er det vigtigt, at kunderne virkelig bliver klar over, hvilken type anlæg de vælger. Og at hver ekstra feature ud over standard kan true økonomien, hvis den truer driftspålideligheden eller ikke selvstændigt bidrager positivt til helheden« siger han.
Også en af veteranerne på det danske biogasmarked er bekymret:
»Kun hvis landmændene er villige til at betale for at komme af med gyllen, kan det løbe rundt med de nuværende 74,5 øre pr. kWh som maksimal betaling,« siger direktør Karsten Buchhave fra biogasfirmaet Bigadan.
Han tilføjer, at det også er helt afgørende, at anlæggene er så store, at de kan behandle omkring 1.000 ton gødning om dagen. Det er fire gange større end de største anlæg, vi har i dag.
I stedet for affald må biogasanlæggene skaffe sig mere tørstof ved at separere gyllen og køre den faste fraktion ind i anlægget. Det sker for eksempel på et nyt, stort og endnu ikke færdigt biogas-fællesanlæg på Mors, hvor de landmænd, som bor langt væk fra anlægget, får separeret deres gylle. Men det er en stor ekstraomkostning, som energiindtægterne ikke kan betale, så landmændene budgetterer med hver at skulle betale over seks mio. kroner årligt som en slags behandlingsgebyr for gyllen.
»Jeg tror, det bliver svært at finde så mange landmænd, som er villige til at betale denne her pris,« siger Kim Paamand fra Gascon, som er rådgiver på anlægget på Mors, der forventes færdigt til sommer.
»Hvis der skal bygges 40 store anlæg, skal der enten nogle statsgarantede lån til eller nogle store investorer som for eksempel Vattenfall, Dong Energy eller E.ON, der kan gå ind og finansiere og drive anlæggene som energianlæg,« siger han.
En anden vej frem er ifølge seniorforsker Henrik B. Møller fra Danmarks Jordbrugsforskning på Aarhus Universitet små justeringer på driften, så landmanden kan minimere vandindholdet i gyllen – for eksempel ved at mindske vandspild i staldene eller på sigt udvikle systemer, som adskiller urin og gødning i stalden. Man kan også udrådne den faste del af gyllen én gang til, hvilket øger biogasudbyttet, og så bør man endelig overveje andre råvaretyper som dybstrøelse og hønsegødning, der har et kæmpe uudnyttet potentiale. Begge kræver dog forbehandling. Og så er der den løsning, man bruger i Tyskland:
»Her bruger de energiafgrøder til at booste biogas-produktionen. Det er indtil videre for dyrt i Danmark, men i Tyskland er økonomien bedre på grund af et stort el-produktionstilskud,« siger han.
Det nyeste biogas-fællesanlæg – bortset fra Bornholmsanlægget – er bygget i 1998. Siden er udbygningen gået helt i stå på grund af for ringe økonomiske vilkår og mangel på placeringsmuligheder. Men de nye afregningspriser har alligevel fået vækket en række gamle projekter og sat gang i en del nye planer, primært for større biogas-fællesanlæg.
Således er mellem 18 og 25 initiativer i gang rundt om i landet lige nu, vurderer brancheforeningen. Hvor langt de enkelte projekter er, er svært at få overblik over – længst er det førnævnte biogasanlæg på Mors. Det kom i gang før finanskrisen , hvor det endnu var muligt at låne penge.
»Finansiering af anlæggene skal i dag ske via bankerne, som ikke længere er særlig villige til at låne penge ud. Og det kan lige nu godt gå hen at blive en alvorligt barriere for den videre udbygning,« siger seniorforsker Kurt Hjort-Gregersen fra Fødevareøkonomisk Institut.
Han tilføjer, at også muligheden for at komme af med gassen til et kraftvarmeværk spiller en stor rolle for økonomien.
Sammen med planerne for nye biogasanlæg er leverandører og rådgivere også så småt ved at rette antennerne mod Danmark igen. Siden slutningen af 90'erne, hvor markedet for biogas helt døde ud herhjemme, har de tjent deres penge ved at bygge anlæg i udlandet, hvor støttevilkårene er bedre.
I dag består branchen af fire leverandører af anlæg, et selskab, som er en mellemting mellem rådgiver og leverandør, og endelig fire til fem rådgivere, som beskæftiger sig med biogas. Men selv om branchen har fokus på kvalitet og pålidelighed, mener mange, at det er umuligt at standardisere og godkende biogasanlæg, som man gør det med vindmøller:
Lars Ellegaard fra BWSC forklarer, at biogasanlæg projekteres og skræddersys til det enkelte projekt. Og da forholdene altid er forskellige for de enkelte projektlokaliteter, er der ikke to biogasanlæg, der er ens:
»Dertil kommer de mange enkeltkomponenter, der kan sættes sammen på mange forskellige måder, og derfor vil det være en næsten umulig opgave at prædefinere, hvad en systemgodkendelse skal indeholde.«
I Energistyrelsen er man klar over de svære vilkår for nye biogasanlæg:
»Biogasbranchen må indstille sig på de nye vilkår, hvor det kommer til at handle om, hvem der er bedst til at minimere omkostningerne og optimere gasudbyttet og på den måde få tingene til at løbe rundt,« siger styrelsens specialist i biogas, Søren Tafdrup.
