Mennesket udvikler sig fortsat
Vi anser traditionelt det moderne menneske, Homo sapiens, som fuldendelsen af milliarder af års evolution. Men nye genombaserede studier viser, at mennesket fortsat udvikler sig som følge af naturlige og menneskeskabte selektionstryk – og udviklingen accelererer.
Læs også
-
Proteiner trækker læsset i livsprocesserne – men RNA holder tømmerne
-
Blot et enkelt stævnemøde for 1,9 milliarder år siden skabte evolutionen
Læs mere om
Menneskets sprog og evnen til tale er en af de egenskaber, som adskiller os mest fra vore nærmeste slægtninge, primaterne. Genet foxp2 spiller en central rolle for vore unikke sproglige evner, og den humane variant af genet opstod for omkring 200.000 år siden samtidig med det moderne menneske.
At talens brug gav vore forfædre en evolutionær trumf, som medvirkede til menneskets verdensomspændende succes i konkurrencen med andre arter, er der næppe tvivl om.
Gener muterer hele tiden, og blandt de mange tilfældige mutationer er der enkelte, som forbedrer en arts evne til at overleve eller tilpasse sig nye livsbetingelser. Sådanne gunstige mutationer som oprindelsen til den humane variant af "talegenet" breder sig i kraft af naturlig selektion. Indtil for nylig var det imidlertid umuligt at svare på, om mennesket fortsat udvikler sig med stormskridt, eller om vor evolution er sat på vågeblus.
Den situation har ændret sig med kendskabet til genomer fra blandt andet mennesker, chimpanser og mus, som har gjort det muligt at søge svarene – dels ved at sammenholde mennesket med andre arter, dels ved at se på genetiske forskelle mellem mennesker fra forskellige verdensdele, hvor forskellige selektionstryk har sat deres præg. Og resultaterne af disse undersøgelser er interessante: En række nyere studier tyder nemlig på, at menneskets evolutionære udvikling accelererer.
Sidste år vurderede Henry Harpending fra University of Utah, at mennesket gennem de seneste 10.000 år har udviklet sig hundrede gange hurtigere end på noget tidspunkt siden de første hominider blev adskilt fra chimpanserne, hvilket han forklarer med ændrede livsbetingelser såsom udviklingen af agerbruget og oprindelsen af byer.
John Pritchard fra University of Chicago har fundet 700 humane gener, som er blevet selekteret inden for samme periode, for eksempel gener for hudpigmentering og omsætning af fedtstoffer. Desuden har en række undersøgelser udført af Rasmus Nielsen, lektor på University of California, Berkeley og professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, påvist selektion af gener, som er involveret i lugtesansen, immunforsvaret, nervesystemet og menneskets fertilitet.
Hjernen og intelligensen, som vi priser os så stolte af, har selvfølgelig også været i spil. Dét vender vi tilbage til.
Menneskets nyere evolution drives af både naturlige og menneskeskabte selektionstryk. Et eksempel på naturlig selektion er mange afrikanernes resistens over for Lassa-feber, og et eksempel på begge dele er en genvariant, som opstod i Afrika for 6.300 år siden, og som giver bæreren en øget modstandsdygtighed mod malaria.
Arkæologiske undersøgelser har vist, at malaria først blev et alvorligt sundhedsproblem efter opfindelsen af landbruget, hvor skovrydning og bosættelse nær søer skabte gunstige vilkår for malariamyggen. Den beskyttende genvariant spredte sig hurtigt ud over hele kontinentet på trods af, at homozygoter – mennesker der har arvet mutationen fra både faderen og moderen – må døje med den alvorlige blodsygdom sejlcelleanæmi.
Et markant eksempel på et menneskeskabt selektionstryk er genet for enzymet lactase, der nedbryder mælkesukker og dermed sætter voksne mennesker i stand til at fordøje komælk. Genets geografiske udbredelse følger i hælene på kvægbrugets spredning fra Mellemøsten til Europa, og i dag bærer 80 procent af alle europæere genet, mens det stort set ikke findes blandt kinesere.
Menneskets hjerne har et gennemsnitligt rumfang på 1.350 kubikcentimeter, hvilket i forhold til kropsstørrelsen overgår hjernen hos alle dyr, og menneskehjernens intellektuelle formåen har sat os i stand til at skabe kunst, udvikle skriftsprog, bygge byer, opfinde maskiner, undersøge naturlovene og sende folk til Månen.
Genetiske studier og fund af fossiler viser, at evolutionen af hjernens volumen og vore højere kognitive evner begyndte efter adskillelsen af mennesker og chimpanser for fem-seks millioner år siden og er fortsat frem til oprindelsen af Homo sapiens. Men hvad så derefter?
For et par år siden offentliggjorde Bruce Lahn fra Howard Hughes Medical Institute opsigtsvækkende resultater, som tyder på, at naturlig selektion har fremmet udbredelsen af relativt nye varianter af to gener, der er med til regulere hjernens vækst, og han vurderer, at evolutionen af hjernen måske stadig er i gang.
Mutationer i de to gener fører til mikroencefali; formindskede hjerner og mental retardering. Den selekterede variant af det ene gen opstod for omkring 37.000 år siden, og 70 procent af verdens befolkning danner i dag det ændrede protein, som varianten koder for. Lahn påpeger, at oprindelsen af mutationen tidsmæssigt falder sammen med udviklingen af symbolsk kunst.
Varianten af det andet gen opstod for omkring 5.800 år siden og passer tidsmæssigt med udviklingen af byer og skriftsprog. Det ændrede gen bæres af en fjerdedel af verdens befolkning og er mest udbredt i Mellemøsten og Europa; f.eks. findes varianten hos 75 procent af alle italienere.
Lahns konklusioner er stærkt omdiskuterede:
»Beviserne for, at de to genvarianter er blevet udbredt som følge af naturlig selektion, er solide. Men der er ingen evidens for, at ændringerne forøger hjernens størrelse eller forbedrer bærernes kognitive evner,« siger Rasmus Nielsen.
Når det gælder intelligens, mener Henry Harpending imidlertid at have fundet bevis for menneskeskabt selektion hos jøder af europæisk afstamning, som scorer de højeste IQ-tal af alle verdens befolkningsgrupper.
Harpending henviser til, at jøderne i Europa mellem år 800 og 1600 var afskåret fra at udøve almindelige håndværk og derfor måtte ernære sig ved hjernearbejde såsom bankvæsen. Harpending vurderer samtidig, at de mest succesrige europæiske jøder fik flere børn end de mindre begunstigede.
»Det er en interessant hypotese, men heller ikke mere. Vi kender ikke de gener, der er involveret i intelligens, og har ikke evidens for speciel selektion blandt jøder,« siger Rasmus Nielsen.
Mens forskere som Harpending og Pritchard vurderer, at menneskets evolution accelererer, er andre af den mening, at den naturlige selektion er sat på vågeblus i den rige del af verden. Det skyldes især medicinsk teknologi, der stort set har elimineret børnedødeligheden, så næsten alle når den formeringsdygtige alder.
Nogle mener sågar, at menneskene nu degenererer, dels på grund af den reducerede børnedødelighed, dels fordi kunstig befrugtning muliggør, at mennesker, der ikke kan formere sig på naturlig vis, alligevel kan blive forældre, hvilket sikrer videreførsel af arveanlæg, der ikke er blandt de "bedst egnede" i streng darwinistisk forstand.
»Dét er der ikke grund til at være nervøs for. Det kræver flere hundrede generationer for at akkumulere sådanne mutationer i den brede befolkning, og til den tid kan vi sandsynligvis helbrede eller helt eliminere arvelige sygdomme,« siger Rasmus Nielsen.
Han vurderer, at selektionen stadig er i spil, men at selektionstrykkene skifter:
»I stenalderen var det en fordel at bære genvarianter, som sikrer effektiv ophobning af fedt, og det er jo ikke længere tilfældet i store dele af verden. Til gengæld har vi i de senere årtier set et markant fald i mænds fertilitet, ikke mindst i Danmark, hvilket sandsynligvis skyldes miljøforhold, og det kan medføre selektion af genvarianter, der fremmer mænds evne til at få børn.«
Hvis man ser 500 år frem i tiden, er det også muligt, at mennesket for længst har taget evolutionen i egen hånd via genterapi på kønsceller – for eksempel med henblik på at fremme egenskaber som intelligens, fysisk sundhed og lang levetid – og man kan sagtens forestille sig, at Homo futuris til den tid vil se på Homo sapiens, som vi selv ser på neanderthalerne: ganske smarte, javist, men ikke på niveau.
»Det er sandsynligt, at vi før eller siden bliver i stand til at designe os selv, men det bør vi afholde os fra. Det er vigtigt, at samfundet tager debatten nu, mens muligheden endnu er uden for rækkevidde,« siger Rasmus Nielsen.
