Inden nye lægemidler kan introduceres på markedet, skal de gennem en række kliniske forsøg, som skal sikre, at de virker efter hensigten og ikke giver uønskede bivirkninger. Ofte viser det sig på et sent tidspunkt, at et lovende nyt middel alligevel ikke kan godkendes.

Et nyt konsortium mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Leo Pharma og NeuroSearch vil forbedre denne proces. Dels ved at øge chancen for at ramme rigtigt, dels ved at opdage og frasortere fejlskuddene tidligere.

»I en så risikofyldt branche vil det spare utrolig mange ressourcer, hvis vi kan accelerere og forbedre udviklingsprocessen,« fortæller cand.scient., ph.d. Hans Christian Beck, Teknologisk Institut, som er initiativtager til konsortiet.

Sygdomme forårsages af fejl i organismens celler – nærmere betegnet i nogle af de proteiner, som cellen indeholder. Det ideelle lægemiddels molekyler går ind og vekselvirker med de fejlkodede proteiner (proteintargets) uden at påvirke andre proteiner. Men ofte vil lægemidlet samtidig påvirke andre proteiner (off-targets), og det kan resultere i bivirkninger.

De metoder, forskerne i lægemiddelindustrien bruger til at identificere cellens proteiner i dag, giver kun mulighed for at analysere få proteiner ad gangen. De er i stand til at finde de proteiner, der er årsag til sygdomme i organismen, men får ikke overblik nok til at forudse, om andre proteiner rammes, når de behandles.

Konsortiet vil derfor udvikle en teknologi, der skal gøre det muligt at identificere, præcis hvilke proteinforandringer der sker i cellen, når den udsættes for et lægemiddel.

Det vil man gøre ved at ekstrahere cellens proteiner fra f.eks. blod-, urin- og vævsprøver. Proteinerne sendes gennem en såkaldt massespektrometrisk analyse, hvor de spaltes og vejes. Varierer vægten af proteinsekvenserne fra normalen - som kendes fra en database over det menneskelige genom, har man fundet biomarkørerne for sygdommen.

Når cellen udsættes for et lægemiddel, kan forskerne gentage samme proces, og finde ud af, om lægemidlet påvirker sygdommens biomarkører optimalt. Forandres andre end de ønskede proteintargets, vil det være tegn på, at stoffet har bivirkninger.

»Dermed kan vi på et meget tidligt stadie forudsige, om bivirkningerne vil være så alvorlige for organismen, at lægemidlet må modificeres eller ligefrem kasseres, inden man går videre med kliniske forsøg,« forklarer professor Ole Nørregaard Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

Inden for nogle sygdomme er der store patientgrupper, der ikke responderer på medicin. Nye lægemiddelkandidater risikerer derfor også at blive droppet, fordi de under de kliniske forsøg ikke rammer bredt nok til, at man kan konkludere en sikker effekt. Det kan undgås, hvis man kan finde frem til netop den subpopulation, der responderer på midlet.

»Ved at få bedre kendskab til de biomarkører, der gør sig gældende i behandlingen af psoriasis, håber vi at finde lægemidler, der kan behandle forskellige patientgrupper optimalt,« fortæller Peter Scheipers, projektleder i Leo Pharma.

Dermed antyder han, at konsortiets forskning kan være et skridt i retning mod personalized medicine, hvor lægemiddel og dosis bestemmes ud fra den enkelte patients genetiske fingeraftryk.

Inden for psykiatriske sygdomme som depression, skizofreni og angst har man endnu ikke fundet de biomarkører i blodet, som kan indikere sygdom. I arbejdet med at udvikle lægemidler bruger forskerne derfor målinger af adfærden hos forsøgsdyr, og det kan være problematisk at sammenligne mus' adfærdsreaktioner med menneskers.

For Neurosearch er en del af formålet med at deltage derfor også at undersøge, om der er biologiske forandringer i blod og hjernevæv, der kan bruges i diagnosticeringen af sygdommene.

»Hvis vi kan finde biomarkører som er ændret i forsøgsdyrenes hjerner, når vi behandler med et lægemiddel, vil vi have en langt bedre basis til at bringe vores lægemidler videre i udvikling,« siger adj. professor i Translationel Medicin, Jens Mikkelsen, afdelingsleder hos NeuroSearch.

Konsortiet støttes af Rådet for Teknologi og Innovation og forløber over de næste tre år.