Lav nogle enkle biogas-anlæg som virker, og undlad de komplicerede separations-processer før og efter selve afgasning af gødningen. Det er biogasbranchens og anlægsejernes opfordring til aktører, der forventes at ville gå i lag med at etablere nogle biogasanlæg - på baggrund af politikernes udmeldinger om, at biogas er vigtig og efter at tilskuddet til strømproduktion med biogas nu sikrer en betaling på 74,5 øre pr. kWh.

»Vi har set adskillige eksempler på højteknologiske fantast-anlæg, som har givet biogas et dårligt ry hos investorerne. Nu skal der bygges enkelt og robust, så tilliden til biogas kan genoprettes,« siger formand for Foreningen for danske biogasanlæg i Danmark, Aksel Buchholt. Han er selv formand for Lintrup Biogasanlæg, som blev bygget i 1990 og som i dag kører med overskud.

Anlægsleverandør Erik Lundsby Andreasen fra Lundsby Bioenergi er enig:

»Teknologien til selve biogasproduktionen er færdigudviklet, men det er de højteknologiske separations-teknologier ikke, og derfor går det galt,« siger han.

Seniorforsker Henrik B. Møller fra Danmarks Jordbrugsforskning under Århus Universitet, som forsker i biogas, bekræfter, at der desværre er flere eksempler på, at et superavanceret separationsanlæg går ind og vælter hele biogas-anlæggets økonomi, fordi det ikke virker godt nok.

Branchen ønsker ikke at sætte navn på katastrofe-anlæggene, men ifølge Ingeniørens oplysninger er superavancerede gård-anlægskoncepter fra det højst lovpriste Green Farm Energy og det nye biogas-fællesanlæg Biokraft på Bornholm blandt de eksempler, som branchen nødig ser en gentagelse af.

I modsætning til vindmøller så findes der ikke nogen teknologisk blå-stempling eller systemgodkendelse af biogasanlæg, og spørger man i branchen, tror de fleste, at det i praksis er umuligt at lave sådan en systemgodkendelse, fordi biogasanlæg skræddersys til de lokale forhold, og fordi to anlæg derfor ikke er ens, ligesom valget af komponenter er forskelligt.

Men biogasbranchen er godt klar over, at de har et ansvar for at sikre, at erfaringerne fra de eksisterende anlæg udnyttes. Derfor er brancheforeningen ifølge sekretariatschef Bruno Sander gået i gang med at udforme en slags 'kogebog' for kommende biogasejere. Det er en samling af gode råd om projektets forskellige faser, og hvad man skal overveje, når man vælger anlæg, indgår kontrakter med mere.

I dag findes der 20 biogas-fællesanlæg og 50-60 gård-biogasanlæg i Danmark. Ifølge Energistyrelsen er der råvare-potentiale til hvad der svarer til 40 af de allerstørste anlæg til en samlet pris på mellem tre og fire mia. kroner.