Nyt elselskab vil slå Dong med grøn offensiv
Grøn strøm tabte troværdigheden i 2008. Nu vil Natur-Energi - med Ole Vestergaard i spidsen - forsøge at genopbygge troværdigheden til fænomenet i 2009.
For en bokser ville det svare til at gå fra supersværvægt til letfluevægt. For en leder i energisektoren er et tilsvarende vægtklassespring at forlade Dong Energy til fordel for et nyt, grønt energiselskab ved navn Natur-Energi.
Manden, der har taget dette spring, er Ole Vestergaard. Den tidligere afdelingschef for Dongs internationale ekspansion er tiltrådt som administrerende direktør i Natur-Energi.
Motivet? Letfluevægteren kan være både hurtigere og mere ambitiøs end supersværvægteren Dong - i hvert fald når det gælder om at kunne tilbyde elkunderne 'grøn strøm'.
»Ambitiøse produkter, der reelt skaber ny grøn elproduktion, er en mangelvare i Danmark. Derfor tror vi, at vi på længere sigt kan få en markedsandel på ti procent,« siger Ole Vestergaard.
Fra sin tid i Dong ved han, at efterspørgslen på de grønne produkter er til stede.
»De eksisterende produkter på markedet er jo ikke særlig ambitiøse. De andre lurpasser, fordi de har så mange modsatrettede interesser. De skal både favne deres eksisterende produkter til kunderne, kulkraftværker, deres naturgas og deres vedvarende energi,« siger Ole Vestergaard og fortsætter:
»Vi mener, at det skal gå hurtigere med at få el fra vedvarende energikilder ind i systemet, og derfor er vores ambition konstant at være to skridt foran de øvrige aktører, når det gælder om at tilbyde grøn strøm.«
Den nytiltrådte direktør bryster sig af, at en kunde hos Natur-Energi - i modsætning til en Dong-kunde - kan sikre, at der kommer mere el fra vedvarende energikilder ind i det danske net. Samtidig vil en virksomhed med ambition om at blive CO2-neutral kunne bruge produkterne fra Natur-Energi til godskrive sit elforbrug som værende produceret fra vedvarende energikilder.
I 2008 blev fænomentet 'grøn strøm' udsat for heftig kritik. Elsparefonden udsendte en advarsel til forbrugerne om ikke at lade sig lokke af løfterne, fordi den enkelte forbruger ved at skifte til et grønt elprodukt måske nok sender et politisk signal, men på ingen måde medvirker til, at der bliver produceret mindre 'sort' el. Strømmen fra kulkraftværkerne bliver blot sendt nogle andre steder hen i systemet. Om Natur-Energis forretningskoncept siger Elsparefondens direktør, Göran Wilke:
»Det er fortsat falsk varebetegnelse at kalde dette produkt 'grøn strøm', fordi den forbruger, som køber Natur-Energis ydelse, ikke får leveret et produkt, der adskiller sig fra naboens. Samtidig forårsager forbrugeren - med sit køb af 'grøn strøm' - ikke, at der bliver produceret mindre 'sort' strøm fra kulkraftværkerne,« siger Göran Wilke, der mener, at Natur-Energi hellere skulle kalde det 'strøm med miljøperspektiv'.
Men den dom finder Ole Vestergaard urimelig hård. Han holder fast i, at virksomheder og private rent faktisk gør en vigtig forskel, når de køber strøm hos Natur-Energi:
»Vi arbejder på to parallelle områder samtidig: Vi sikrer, at der kommer mere vedvarende energi i det danske net og vi investerer i vedvarendende energiprojekter, der på længere sigt vil fortrænge kulstrømmen,« siger Ole Vestergaard.
Han finder det forkert at påstå, at det ikke nytter at købe 'grøn strøm'.
»Vores kunder er med til at lægge et pres på systemet, fordi efterspørgslen på strøm fra vedvarende energikilder stiger. Derudover er det et signal til politikerne om, at intensivere udbygningen af vedvarende energi,« siger Ole Vestergaard.
For direktøren handler det nye job i lige så høj grad om at holde politikerne fast på deres løfte om at skabe et frit og velfungerende elmarked. I dag er markedet frit, men det halter med at få det gjort velfungerende, hvis man spørger direktøren.
»Vi har fået liberaliseringen af elmarkedet, men myndighedspresset for at få dette frie marked til at fungere i praksis er for svag ,« siger Ole Vestergaard.
Han peger på Holland som eksempel på et land, der har fået det frie elmarked til at fungere. For eksempel har de hollandske energiselskaber på lige fod adgang til en fælles datahub med nøgleoplysninger om samtlige kunder, hvilket gør det mindre bøvlet at skifte selskab.
Samtidig har hollænderne skabt mulighed for en standardiseret kontraktmodel, der gør det muligt for alle selskaber at afregne ikke blot elforbrug, men også skatter og afgifter med kunderne.
»I dag opstår der usikkerhed hos vores kunder, når de både får en opkrævning fra os, og bagefter en opkrævning fra Dong på skatter og afgifter,« siger Ole Vestergaard.
Størstedelen af den grønne energi, som Natur-Energi leverer, stammer fra svenske vandkraftværker, mens en mindre del er vindbaseret.
Natur-Energis produkter har Verdensnaturfondens blå stempel, fordi 1) produkterne sikrer, at der sendes mere vedvarende energi ind i det danske net og 2) Produktet er 'additionelt', fordi selskabet forpligter sig til at bruge en del af indtægterne (3,75 øre pr. kWh) på at investere i vedvarende energiprojekter hvert år.
Natur-Energi vil også købe CO2-kvoter, så de ikke sælges videre til andre. Dermed bliver der færre kvoter til rådighed for forurenende virksomheder.




