Hashøj Biogas ved Skælskør er i dag blandt landets største biogas-fællesanlæg, og i branchen er det kendt som et af de velfungerende anlæg.

Anlægget producerer i dag 25.000 kbm gas i døgnet - med et dagligt biomasse-input på 220 kubikmeter gylle fra de 21 andelshavere og fra industrier og køkkener på hele Sjælland.

Driftsleder Erik Lundsgaard på Hashøj Biogas har været med hele vejen. Fra anlægget blev bygget i 1994 med 5 mio. i tilskud fra Energistyrelsen og til i dag, hvor anlæggets kapacitet og udbytte er øget betragteligt.

Erik Lundsgaard mener, at en del af succesen skyldes, at han har været driftsleder for både biogasanlægget og for det barmarksværk, som aftager biogassen.

»Jeg kan jo ikke bare skyde skylden på andre, hvis der er problemer med biogasanlægget, og gasproduktionen svigter til kraftvarmeværket. Så må jeg bare i gang med at løse problemerne,« siger han og tilføjer, at dobbelt-rollen også gjorde, at han sørgede for, at barmarksværket fra starten fik installeret en gasmotor - bare sådan for alle tilfældes skyld.

Hashøj Biogas er dybt afhængigt af industriaffald for at få anlægget til at producere optimalt, og derfor har Lundsgaard og co. brugt meget energi på at skaffe disse forskellige typer affald. Og ikke nok med at de har skaffet affald fra for eksempel Novo Nordisk og madaffald fra københavnske storkøkkener; de har også installeret et specielt behandlingsanlæg på stedet for at kunne håndtere højeksplosive stoffer som sprit fra en bestemt virksomhed.

»Kampen om industriaffaldet er hård, så vejen frem for os har været at finde de særlige typer affald og investere i forbehandlingsanlæg, sådan som vi for eksempel gjorde med spritten. Vi fik penge for at tage affaldet, og virksomheden sparede penge i forhold til at skulle sende spritten til Kommunekemi« siger han.

At komme lugtproblemerne til livs er et særligt kapitel i biogasanlæggenes historie. Lugten kom især fra aflæsning af gylle og affald, hvor man åbner ned til de store tanke, men over nogle år fik man installeret udsugning og bakteriologisk rensning af luften i modtageområdet. Det kostede et par mio. kroner, men det har fjernet lugtgenerne for naboerne og skabt et meget bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Endelig er der den generelle driftsoptimering, som Hashøj især har været god til. Både optimering af selve biogas-udbyttet og en optimering af kraftvarmeværket, så det kan producere på de tidspunkter, hvor værket får mest for strømmen. Og produktionen pr. ton biomasse er blevet øget markant - fra 27 i starten til nu 110 kubikmeter biogas pr kbm tilført biomasse. Det er blandt andet sket ved, at man har bygget en ekstra reaktor-tank og nu lader biomassen køre igennem af to omgange, hvilket øger gasproduktionen. Desuden har man installeret en lagertank som rummer et halvt døgns produktion og således gør det muligt at sælge gassen, når den er mest værd for kraftvarmeværket.

»Mit råd til andre, der vil investere i et biogasanlæg, er at tage kontakt til nogle af os driftsledere først. Vi ved ret meget om, hvad der duer og hvad der ikke duer - og hvad man skal tænke over, før man kaster sig ud i et biogas-projekt,« siger Erik Lundsgaard.

Bygget i 1994.

Andelshavere: 21 landmænd

Anlægsleverandør: Krüger

Anlægssum: Ca. 21 mio.

Tilskud fra energistyrelsen: 5 mio.

Kommunegaranti og sikkerhedsstillelse fra andelshaverene

Gasproduktion: 25.000 Nm3/dag

Reaktor: 7000 kbm

Gaslager: 15.000 kbm

Gasudbytte: 110 Nkbm pr tilført kbm biomasse