Boligskatter

Ja man skulle have øget boligskatterne i stedet for at genere iværksætterne.

Det ramt alle de rige, ældre boligejere - og øget mulighederne for de unge virksomhedsfolk.

Det er borgerlig politik!

Re: Boligskatter

Ja man skulle have øget boligskatterne i stedet for at genere iværksætterne.

Det ramt alle de rige, ældre boligejere - og øget mulighederne for de unge virksomhedsfolk.

Det er borgerlig politik!

Man kunne også tænke i andre baner og f.eks. sænke det offentliges forbrug.

Et skattesystem bliver aldrig reformeret, hvis man kun tænker i status quo på indtægtssiden.

Re: Re: Boligskatter

Hej John

OK synspunkt du har, men fortæl præcist, hvor du vil skære i det offentlige.

Er det Forsvaret, Kongehuset, Nye motorveje, Universiteterne eller hvad, der skal skæres ned?

Effektivisering = løbende tilpasning til behov

Christian

Man kan selvfølgelig altid ende med at blive nødt til at skære, men det er vigtigere at ændre processerne så de ikke planøkonomisk spilder stadigt flere penge år for år.

John F. Kennedy sagde det på en anden måde - "If we make peaceful revolution impossible, we make violent revolution inevitable"

Hvis man ikke designer systemet til at tilpasse sig behovene, så fører de tvungne planøkonomiske svingninger til destabilisering og stadigt mere voldsomme indgreb.

Fejlene viser sig både som finanskriser (aktuelt), store ineffektive offentlige mastodonter (aktuelt) og underminering af retssikkerheden (aktuelt).

Du skal "skære" ved systematisk at flytte magt fra embedsfolkene i ministerierne til borgernes daglige valg. Forskellen er at embedsfolkene suboptimerer planøkonomisk til skade for alle, du suboptimerer kun til skade for dig selv.

Re: Effektivisering = løbende tilpasning til behov

Javel ja, men hvor er besparelsen i skattekroner?

Vær nu konkret!

Re: Re: Effektivisering = løbende tilpasning til behov

Planøkonomi betyder at folk i det offentlige løber hurtigt men gør de forkerte ting - gør folk mere syge, spilder penge på dobbeltarbejde, bruger inoptimale valg i situationen, tvinger folk til en dårligt tilpasset løsning etc.

Det er konkret, men du kan bare ikke lide budskabet fordi du implicit antager at man blot kan sidde i et ministerium og skære budgettet på en konto.

Pointen er at årsagen til at staten er så ineffektiv er at man sidder i et ministerium og prøver at styre uden indsigt - fordi man IKKE KAN HAVE tilstrækkelig indsigt.

Og så er det her at debatten går op i røg fordi socialister tror at det er et argument for privatisering og dermed at ændre på omfordelingen.

Det er det ikke - analogien er at du går på restaurant og tvinges til at vente længe på svenske kødboller som nok er dagens billige standardløsning men du skulle bare have et glas vand og en tallerken suppe fordi du har lidt ondt i halsen.

Planøkonomi betyder at pengene "går op i røg" i administration og dårlige løsninger i forhold til behovet.

Og Danmark er et af verdens mest planøkonomiske samfund med er af verdens største offentlige sektorer og derfor rammes relativt langt hårdere end andre samfund.

Re: Effektivisering = løbende tilpasning til behov

Du skal "skære" ved systematisk at flytte magt fra embedsfolkene i ministerierne til borgernes daglige valg. Forskellen er at embedsfolkene suboptimerer planøkonomisk til skade for alle, du suboptimerer kun til skade for dig selv.

Så vidt jeg kan tyde din tågesnak går det på udlicitering og privatisering. Er det efterhånden ikke noget, som vi har temmeligt dårlige erfaringer med?

I et af regeringens første år blev der afsat, så vidt jeg husker, 800 mil. kr. til forbedret ældrepleje og udlicitering. Pengene kom bare aldrig ud til de ældre, men blev spist op af kommunernes administration af udliciteringsordningen og udarbejdelse af udbudsbetingelser.

På enkelte områder er udlicitering måske hensigtsmæssig, men mange andre steder er det faktisk dyrere end at lade det offentlige løse opgaven.

Hvis man endelig vil skære i det offentlige tror jeg at man kan skrælle en del af alle de kontrolordninger væk, som efterhånden har sneget sig ind, og få en langt enklere og smidigere administration. Nogle steder bruger de offentligt ansatte mere end halvdelen af deres tid på at lave opgørelser, til kontrol af deres tidsforbrug og arbejdsindsats.
Det vil selvfølgelig koste for nogle DJØF'ere og nogle private konsulentfirmaer jobbet, og hvad så?

Ingeniører kan ikke regne

Søren

Som sagt - har dette INTET med privatisering og udlicitering at gøre. Det drejer sig blot om at flytte prioriteringen til individet og - i en digital verden - kontrollen med data som den nye valuta.

Planøkonomer og andre som tror at man kan regne sig frem til alting hvis blot modellen er stor nok og data detaljerede nok. Det er forkert fordi man slet ikke kan rumme de dynamiske kræfter.

Konsekvensen er en offentlig sektor som systematisk bliver dyrere og dårligere. Tro ikke min påstand. Spørg selv Finansministeriet under den socialdemokratiske finansminister Pia Gjellerup som dokumenterede at den offentlige sektor op gennem 90erne blev ca. 1% mere ineffektiv år for år.

Regn selv på det og gang op med den offentlige sektors størrelse.

Prøv så at regne på hvor meget mere produktiviteten i den private sektor skal udvikles bare for at betale for den offentlige sektors voksende slendrian.

Problemet er i den offentlige sektor er IKKE at folk i servicelagene ikke arbejder eller får specielt høj løn, men at embedsfolkene i ministerierne indretter systemet planøkonomisk i deres egen interesse - de sætter sig selv og deres egen karriere i centrum som samfundselite.

Flyt magten til borgeren - EFTER omfordeling for ikke at blande privatisering ind i spørgsmålet, så de kan tvinge systemet til at indrette sig efter behovet via deres valg - og dermed effektivisere og innovere.

Re: Re: Effektivisering = løbende tilpasning til behov

Så vidt jeg kan tyde din tågesnak går det på udlicitering og privatisering. Er det efterhånden ikke noget, som vi har temmeligt dårlige erfaringer med?

Tågesnak?

Vi har aldeles ikke dårlige erfaringer med liberaliseringer - tværtimod.

Men vi har dårlige erfaringer med uigennemtænkte modeller som ikke tager ansvar for at skille hvor meget der skal flyttes til kundens valg så det faktisk virker og hvor meget vi er nødt til at sikre rammerne (f.eks. reservekapacitet).

Og vi har masser af dårlige erfaringer med disse pseudo OPP modeller som reelt går ud på at forære en privat kommerciel part et magtmonopol for at få nogen til at finansiere et projekt, f.eks. PBS er en åbenlyst forældet konstruktion og DanId er den ypperligste katastrofe.

Og så er det største problem de ideologiske problemstillinger. Og præcis derfor at man efter min mening bør tage udgangspunkt i en model EFTER omfordeling i stedet for den traditionelle privatiseringsdiskussion som ender i ren skyttegravskrig.

Det er ligegyldigt hvem som ejer hvis kontrollen ligger hos kunden - hvis kontrollen ikke ligger hos kunden virker modellen ikke uanset ejer.

Jeg efterlyser stadigvæk konkrete besparelser

Hvilke poster på Finansloven er det, der næste år kan skæres ned som følge af det ovenstående?

Jeg efterlyser stadig noget konkret

Re: Jeg efterlyser stadigvæk konkrete besparelser

hurtige penge.

tilskud til folkekirken: 1 mia.

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/ar...?rss


hjemmeværnet 600 mio.

http://www.leksikon.org/art.ph...2854


og nu vi er igang så kan daisy, pingo og co. også finde et andet arbejde for min skyld :)

Nedskæring kontra tilpasning

Hvis du vil have akutte effekter så er der kun grønthøstermetoder eller at tage noget fra nogen.
Det gælder både i den offentlige og private sektor.

Systemer skal bruge tid på at tilpasse sig.
Det er jo netop pointen - at man forhindrer tilpasningsprocessen. Og at man har gjort det i årtider hvorved man gradvist har både fordyret processerne og sænket kvaliteten.

Jeg kan sagtens vise eksempler hvor man kan effektivisere og samtidig levere mere kvalitet med betydelige effekter, men det beviser ikke i sig selv at man kan andre steder. Og der er givetvis mange steder hvor man vil ende med at bruge flere penge hvis man begynder at lade nytteværdien styre allokeringsprocesserne.

Den mest oplagte post at spare på er spin-budgetterne og f.eks. de ekstremt mange omkostninger til overvågning og central kontrol som ikke sikrer nogen eller effektiviserer noget.

offentligt ejet A/S'er kunne levere service

hvis vi nu havde en masse A/S'er ejet af det offentlige som kunne levere den offentlige service, så ville frygten for privatisering måske løse sig? I det at selskaberne blev drevet på privatlig måde, men evt. overskud forblev vores fælles?

Og kommer der ikke overskud, så er det nok fordi folk ikke vælger den tilbudte service, eller også er lederne inkompetente, og så må de få sparket.

Re: Jeg efterlyser stadigvæk konkrete besparelser

Hvilke poster på Finansloven er det, der næste år kan skæres ned som følge af det ovenstående?

Jeg efterlyser stadig noget konkret

På finansloven 2008 står f.eks. efterløn til følgende:

32 procent til efterløn m.v. (23,9 mia. kr.) [link: http://www.bm.dk/sw32298.asp]....sp].

Denne post synes jeg umiddelbart godt kunne reduceres, til folk som faktisk havde brug for det, og ikke som en garanteret ydelse for alle som når at blive 60 på arbejdsmarkedet. Jeg kender flere som er gået på efterløn fordi det er belejligt, og ikke pga. nedslidning efter et hårdt liv på arbejdsmarkedet.

Årsagen var i alle tilfælde at det ikke gav flere kroner i kassen at arbejde i forhold til at holde fri. Med et sådan system er det jo ikke underligt at vi mangler arbejdskraft når en stor generation på arbejdsmarkedet indirekte for løn for tidligt at forlade det.

Re: Re: Re: Boligskatter

Efterlønsordningen skal naturligvis afskaffes, det kan simpelthen ikke være rigtigt, at staten skal betale til folk der udmærket kan arbejde. Her kan det være svært lige at sætte et tal på, da mennesker der ikke kan arbejde, naturligvis så skal forsørges på en eller anden måde.

Derudover ville jeg ikke have noget problem med, at dansk ulandsbistand kom ned på EU gennemsnit, hvilket alene vil give 7-8 milliarder.

Hvor mange penge mangler du?

Adskil effektivisering og ideologi

Alle kan finde poster på Finansloven som de mener kan spares og bruges til at sænke skatten.

Oftest går det bare ud over andre. Det fører så til ballade og blokeringer.

Men uanset om man gør det, så bør man sikre at man i det mindste får mest værdi for de penge, man giver ud.

Det er her jeg fokuserer - jeg ser en offentlig sektor som ikke forsøger men faktisk bevæger sig hastigt i den forkerte retning og bliver MERE planøkonomisk, MERE centralt kontrollerende og detailstyrende, MINDRE lydhør og mere manipulerende.

Dvs. min påstand er at man UDEN at tage noget fra nogen borger og UDEN at de offentligt ansatte skal løbe hurtigere sagtens gøre den offentlige sektor væsentligt bedre til udnytte ressourcerne.

Det burde være lige til højrebenet, men embedsfolkene vil ikke fordi DE MISTER MAGT selvom de aldrig burde have haft den i første omgang.