/energi

Pres på Europas jord kan udløse CO2 svarende til 40 mio. biler

De enorme lagre af kulstof, der er i den europæiske jord, er truet, konkluderer ny rapport. Passer vi ikke på jorden svarer det til at sætte yderligere 40 millioner biler løs på vejene.

Af Mette Buck Jensen, onsdag 11. mar 2009 kl. 07:58

En ny rapport fra EU-kommissionen understreger jords store betydning som kulstoflager og dermed betydning for klimaet. Jord indeholder dobbelt så meget kulstof som atmosfæren og tre gange så meget, som der er i vegetationen.

Europas jord alene indeholder mellem 73 og 79 milliarder ton, så dårlig behandling af jorden kan have alvorlige konsekvenser.

Det vigtigste er at bevare de mest kulstofholdige områder, som er tørvelandskaberne, der især findes i det nordlige Europa i Sverige, Finland, Storbritannien og Irland.

Et område på omkring 310.000 km2 af tørven er allerede blevet tabt til landbrug, skove, byer og erosion og mere end halvdelen af det resterende område er truet, hvilket kan føre til et udslip af 30 millioner ton karbon pr. år, hvilket svarer til 40 millioner ekstra biler på vejene.

Beskyt naturen og landbrugsjorden
Det kræver ikke nye teknologier eller lignende at sikre oplagringen af kulstof i jorden. Det drejer sig i stedet om at vende udviklingen med jordnedbrydning og sørge for at behandlingen af jorden sker så mest muligt kulstof forbliver oplagret.

Dette kan gøres ved at sørge for, at jorden bliver beskyttet mod regn ved at have vegetation på marken året rundt, sikre mindre voldsom pløjning og mindre maskineri. Sådanne indsatser kunne redde mellem 50 og 100 millioner ton kulstof om året alene i Europa.

Kulstof bliver især sluppet fri når græs- og skovområder bliver inddraget til landbrug, hvilket sker i stigende omfang og resulterer i, at områder, der var lagre, nu øger mængden af CO2 i atomsfæren i stedet.

Den mest effektive måde at holde kulstof i jorden er at stoppe denne udvikling, men dette strider mod den stigende efterspørgsel på fødevarer.

Miljøkommissær Stavros Dimas påpeger, at jorden kan købe os værdifuld tid til at få reduceret udslippet og opnå bæredygtighed, men at Europas jorde desperat kræver bedre beskyttelse.

Rapporten er en opsamling af de tilgængelige informationer inden for sammenhængen mellem jord samt klimaforandringer og fastslår, at der er brug for langt bedre data og overvågning af kulstof og den europæiske jord.



11. mar 2009 kl 08:45

Ole Stein

Brakmarker

På tide at nogen kom med en EU-rapport om dette. Ph.D. studie fra AAU viser at ibrugtagning af en brakmark frigiver 80ton CO2/ha - svarende til ca. 20 bilers årlige udslip af CO2...så det er ikke helt uden betydning at pløje en gammel mark...


11. mar 2009 kl 10:00

avatar

Peder Wirstad

Velkommen efter

Læsere af mine indlæg, har i flere år vidst dette.

Blot 'glemmer denne rapport 90% af kulstoffet i jorden. - Nemlig sortjordsområderne som f.eks. prærien og de humide jorder i kuperede regnskovsområder som Malaisia og Indonesien.

De sidste steder har man registreret så meget som 300 tons CO2/ha/år fra nygrøftede olieplantager.

Det er for øvrigt ikke bare gammel brakmark, der frigør CO2 ved pløjning. Det gør al landbrugsjord, hvor der er et godt muldlag. - Eng er faktisk værre end en brakmark. - Det er bare ikke registreret af forskere tilknyttet en forskningsinstitution.

North American Society on Water and Soil Conservation var dog kommet så langt i målingerne i 2000, at de kom med et forslag om at omlægge dele af Prærien til flere permanente og semipermanente afgrøder, samt at omlægge produktionen af etårige afgrøder til GMO'er med glyphosat resistens og jordarbejdningsfri dyrkning. - Derved kunne de spare 75% af USA's forpligtelser til Kyotoaftalen.
- Derefter blev 'land use' taget ude af aftalen!! - Hvilke konsekvenser kunne det ikke have fået, hvis det ikke var det?

Mvh Peder Wirstad


11. mar 2009 kl 10:31

avatar

Peder Wirstad

Hurtig publisering vigtigst!


Jord indeholder dobbelt så meget kulstof som atmosfæren og tre gange så meget, som der er i vegetationen.

Hvis de forskere, der havde 'fodret' Europakommisionen med fakta, havde ventet lidt og samlet lidt mere oplysninger, så ville de af både IPCC's TAR hhv. UNEP's GEO3 kunnet se:

Planter GtC : 610 hhv. 570
Atmosfæren GtC : 730 hhv 750
Muld og slam GtC: 1600 hhv 1600

Altså 3 gange forskel i forhold til planternes indhold af carbon og en halv gang i forhold til luft.

Tilsammen er disse tre 'puljer' faktisk lige så meget som UNEP's samlede opgørelse af fossilt brændsel lagret i jorden - nemlig 3000 GtC.

Mvh Peder Wirstad




11. mar 2009 kl 10:50

avatar

Peder Wirstad

Problemets vinkling

Det angives altså, at Europas (overflade)jord indeholder ca. 75 GtC.

Resten af Verden ca. 1525 GtC

Alligevel er det åbenbart - efter både kommisionens og Ole Steins mening - Europa, der skal skære ned på det dyrkede areal, for at begrænse CO2-udslippet.

Dette viser jo med al ønskelig tydelighed, at 'Europa' tænker:
"Bare vi selv får 'pæne tal', så giver vi fanden i resten af verden". - Eller mener man, at resten af verden da også bare kan reducere arealet af dyrket mark tilsvarende?

- - -
Alle disse 'videnskabelige' rapporter og konklusioner, vi oversvømmes med hver dag, mangler en holistisk vurdering.

Når man ser dem i sammenhæng, egner de sig ikke til andet, end til at skabe dårlig samvittighed - og miljøfascister.

Der 'skydes' meget på politikerene og deres manglende handlekraft.
Hvor vanskeligt bliver det ikke for dem at tage afgørelser, når man skal omlægge til vedvarende energi - der blandt andet omfatter biobrændsel.
Man skal udfase dyrket mark, da det skaber CO2 og skader miljøet.
Man skal hjælpe fattige overbefolkede lande med bl.a. mad.
Man skal ikke bruge GMO og pesticider af hensyn til miljøet.
OSV.?

Fagmiljøet - og fagpressen - ser ud til at tænke, at man bare skal 'fodre' politikerne med 'fakta'.
Ser man ingen pligt til at 'fodre' dem med sammenhænge?. Og at lade disse sammenhænge påvirke vurderingerne af 'faktas' konsekvenser?

Mvh Peder Wirstad


11. mar 2009 kl 11:18

avatar

Inga Bach

Re: Problemets vinkling

Jeg har i flere omgange forsøgt at diskutere de store sammenhænge i landbrugsproduktion med politikere, herunder behovet for at opnå høj produktion pr. arealenhed.

Åbenbart kan de politikere, som jeg har talt med, bedre overskue små isolerede enkeltsager fra den hjemlige andedam.


11. mar 2009 kl 12:39

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Problemets vinkling

Jeg har i flere omgange forsøgt at diskutere de store sammenhænge i landbrugsproduktion med politikere, herunder behovet for at opnå høj produktion pr. arealenhed.

Åbenbart kan de politikere, som jeg har talt med, bedre overskue små isolerede enkeltsager fra den hjemlige andedam.

Det har jeg forståelse for og sympati med. - Jeg har selv prøvet det samme.

Jeg mener imidlertid noget langt mere, end den enkeltes indsats.
Det kan faktisk ikke være så vanskeligt at lave forskningsprogrammer og forskningprojekter, der finder de samme 'lister', som jeg netop har gjort her - men som da til forskel fra mine vil få autoritet, da de er grundigt dokumenterede.

Det største ansvar ligger dog nok på medierne, der må efterspørge sådanne 'nyheder'. - Uden afsætning til offentliggørelse vil forskere og forskningsinstitutioner hurtigt løbe tør for både penge og motivation.

Mvh Peder Wirstad

PS: Hvorfor er der f.eks. ingen samfundsvidenskablig institution, der har lavet en veldokumenteret opgørelse over, hvor store resurser og omstillinger samt, hvor stor økonomisk vækst, det krævedes, hvis alle FN's mål skulle nåes i ret tid?


11. mar 2009 kl 14:57

Søren Rasmussen

Re: Velkommen efter

flere permanente og semipermanente afgrøder, samt at omlægge produktionen af etårige afgrøder til GMO'er med glyphosat resistens og jordarbejdningsfri dyrkning.

Måske noget der var værd at overveje? CO2 besparelse som følge af manglende jordbearbejdning skal nok også indregnes og i Danmark kunne man passende indrage CO2 besparelsen ved manglende jordbearbejdning i økologisk jordbrug for en del af arealet.

Men det er nok en svær kamel at sluge for de fleste politikere - GMO-afgrøder med jordbearbejdningsfri dyrkning, al magt til Monsanto og Round-up!


11. mar 2009 kl 15:13

avatar

Per A. Hansen

Re: Brakmarker

Ole,

På tide at nogen kom med en EU-rapport om dette. Ph.D. studie fra AAU viser at ibrugtagning af en brakmark frigiver 80ton CO2/ha - svarende til ca. 20 bilers årlige udslip af CO2...så det er ikke helt uden betydning at pløje en gammel mark...

har du et link til den rapport?
For et par år siden havde jeg en artikel i dette blad der viste, at der de sidste 100 år var forsvindet organisk materiale fra den danske jord, der svarede til et CO2-udslip på 50 tons/ha.
Det svarer til en halvering af jordens indhold af organisk stof gennem de 100 år.
Min pointe var at gøre opmærksom på, at CO2-udslippet fra landbrugsjord var en upåagtet CO2-kilde.

Jeg tror ikke på de tal, du opgiver. En så stor emission af CO2 opnås kun ved afdræning af jorden, ikke ved at pløje en jord op , der har ligget i brak nogle få år.
Der må være noget galt i regnestykket, hvilket ofte er tilfældet, når ikke-landbrugskyndige skriver artikler om landbrug.

Mvh
Per A. Hansen


11. mar 2009 kl 15:18

avatar

Inga Bach

Re: Re: Velkommen efter

CO2 besparelse som følge af manglende jordbearbejdning skal nok også indregnes og i Danmark kunne man passende indrage CO2 besparelsen ved manglende jordbearbejdning i økologisk jordbrug for en del af arealet.

Så vidt jeg ved har Danmark som et af få lande fået lov til at medregne CO2binding i jord.

Det må være græsmarker du tænker på mht manglende jordbearbejdning i økologisk jordbrug. Ved andre afgrøder bruger man gentagen mekanisk jordbearbejdning for at bekæmpe ukrudt. Det gavner ikke ligefrem CO2-binding i jorden.

Græsmarkerne er gode til opbygning af organisk stof i jorden, men græsmarker bruges jo til græsning for køer, der bøvser og prutter methan.


11. mar 2009 kl 15:25

avatar

Inga Bach

Tab af muld

Min pointe var at gøre opmærksom på, at CO2-udslippet fra landbrugsjord var en upåagtet CO2-kilde.

Med nedmuldning af halm mener jeg at indholdet af organisk stof i jorden er steget. Desværre kan man ikke bruge den samme mængde halm to gange - til afbrænding i kraftvarmeværker og nedmuldning.

Opdyrkning af brakmarker frigiver måske nok CO2, men opdyrkning af uberørt jord er langt værre.

Tabet af organisk stof fra the Great plains i USA har været enormt siden man opdyrkede prærien. Kombination af mekanisk jordbearbejdning, tørke og blæst har været en katastrofe. Med de herbicidtolerante GMO'erne og reduceret jordbearbejdning, er det lykkedes at begrænse ødelæggelsen af jorden.


11. mar 2009 kl 15:32

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Velkommen efter

Inga Bach:


Så vidt jeg ved har Danmark som et af få lande fået lov til at medregne CO2binding i jord.


Kan du verificere det?
Så er jeg meget interesseret.

Mit engagement i GW er pga. at jeg blev engageret af det lokale amts Agenda21-kommite til at finde 'besparelser' på CO2 på dyrket jord og skovbund.
Det blev afbrudt, da 'land use blev taget ud af Kyoto-protokollen (med udntagelse af afskovning)

Mvh Peder Wirstad


11. mar 2009 kl 15:46

avatar

Inga Bach

CO2 i jord

Hvis jeg ellers husker rigtigt, nævnte Jørgen E. Olesen det i et foredrag, emn jeg har ikke en kilde.

Måske står der noget om det i en rapport, som jeg har linket til herfra: http://www.planteforskning.dk/...lima

Jeg har ikke læst hele rapporten.


11. mar 2009 kl 20:05

Gert Pedersen

Årstiderne

Er det det som Årstiderne imødegård med dette
varmeanlæg? :
www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%....pdf

Gert Pedersen


11. mar 2009 kl 20:09

avatar

Peder Wirstad

Re: CO2 i jord

Inga Bach:

Hvis jeg ellers husker rigtigt, nævnte Jørgen E. Olesen det i et foredrag, emn jeg har ikke en kilde.

Måske står der noget om det i en rapport, som jeg har linket til herfra: http://www.planteforskning.dk/...lima

Jeg har ikke læst hele rapporten.

Reduceret jordarbejde og langring af CO2 i græsarealer er med med mindre poster i rapporten.

Rapporten tager imidlertid sigte på at forberede fornyelsen af Kyotoaftale (den kommende Københavnavtale), og der står konkret ud for disse poster, at de kun har relevans, hvis det kommer med i kommende klimagasreducerende aftale.

Jeg ved ikke, om du har læst mine indlæg om lagring og nedbrydning af carbon i jordoverfladen.
Hvis du har, så vil du også se, at tallene i rapporten bekræfter min spådom om, at Danmark ligger i et for koldt og vådt klimabælte til at kunne opnå særligt meget ved disse tiltag (opgivet til så lidt som 66.000 tons i rapporten).

Disse poster kommer garanteret aldrig med i den nye klimaaftale.
Det ville bevirke, at der ville komme dokumentationer frem om, at IPCC har 'glemt' hidtidige udslip fra dyrket jord, der er i nærheden af det aktuelle udslip fra fossilt afbrænding - og har været det i over 100 år!
IPCC vil sandsynligvis da konkludere, at beregningerne ikke stemmer - ellers ville alle tidligere beregninger af menneskeskabt udslip revideres med en faktor på mellem 5 og 10 i industriel tid!
- Man ville heller ikke kunne affinde sig med, at USA kunne klare det meste af reduktionen ved at omlægge præriejordbruget og betale bønderne for det, i stedet for at give dem produktionssubsidier, som de gør nu.

Mvh Peder Wirstad


11. mar 2009 kl 20:34

john jørgensen

Re: Årstiderne

Måske har Årstiderne virkelig fundet et kanon koncept her.
Hvis vi ser bort fra Årstidernes forsøg, tyder denne tråd så ikke på at fødevareproduktion i større grad bør ske i de områder hvor effekten af reduceret jordbehandling er størst?


11. mar 2009 kl 20:51

Claus Madsen

Re: Tab af muld

Tabet af organisk stof fra the Great plains i USA har været enormt siden man opdyrkede prærien. Kombination af mekanisk jordbearbejdning, tørke og blæst har været en katastrofe. Med de herbicidtolerante GMO'erne og reduceret jordbearbejdning, er det lykkedes at begrænse ødelæggelsen af jorden.

I USA har de prærien, her hjemme har/havde vi højmoserne.
Det er ganske voldsomme mængder organisk stof der er nedbrudt siden vi begyndt at dræne, kalke og gøde højmoserne for lidt over 100 år siden.
I Store Vildmose mener jeg at huske at jordoverfladen sunket 6 meter. Det svarer vel til mellem en halv og en hel kubik-kilometer tørv der er rådnet bort.
For et par årtier siden var det en sensation at bronzealderhøje begyndte at dukke frem af tørven. I dag ser man ofte det finste strandsand i plovfuerne. Det er stenalderhavbunden.

Hvis man virkelig ville akkumulere kulstof i jorden kunne man overveje naturgenopretning i højmoserne.
Det ville dog være en langsomlig proces.


11. mar 2009 kl 20:56

Claus Madsen

Re: Re: Årstiderne

Måske har Årstiderne virkelig fundet et kanon koncept her.

Det tvivler jeg på. For mig virker det som rent molboarbejde.
Mens vi stadig graver fossilt stenkul op af jorden til kraftværkene vil de give sig til at pløje koks ned.

Brug dog det bio-koks til at fortrænge stenkul direkte.

Jeg vil også gerne se dokumentation for at koks er jordforbedrende under danske forhold og for at det ikke indeholder miljø og sundhedsfarlige stoffer. F.eks. tjærestoffer.


11. mar 2009 kl 21:38

Claus Felby

Re: Re: Re: Årstiderne

Information om at bruge trækul til jordforbedring kan findes her:
Nature 447, 143 - 144 (09 May 2007)
eller
http://www.biochar.org/joomla/...mla/

Der er ikke noget i vejen for at det ikke skulle virke under danske forhold. Den største effekt får man selvfølgelig på den dårligeste jord.


11. mar 2009 kl 22:14

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Årstiderne

Via linket kommer man til en side hvor der er link videre til en undersøgelse foretaget i Brasilien.
Altså helt andre jordtyper, afgrøder og klima.
Nature artiklen er et "læserbrev" af en af forfatterne til artiklen fra Brasilien og indeholder ikke yderligere dokumentation ang. jordforbedring.

Jeg siger ikke at trækul eller koks ikke kan forbedre dansk jord, men jeg savner dokumentation.
Da trækulet yderst vanskeligt kan fjernes igen og aldrig (1000 år+) nedbrydes er der god grund til at tænke sig om.

Jeg savner også stadig dokumentation for at trækullet er miljø og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Endelig savner jeg en forklaring på den logiske brist jeg ser i at grave kul op et sted og grave det ned et andet.


11. mar 2009 kl 22:25

Claus Felby

Re: Re: Re: Re: Re: Årstiderne

Prøv at søge videre på forfatteren så vil du finde mere information.
Både KU og AAU arbejder med biochar. Kontakt evt. Sander Bruun på KU-Life.


11. mar 2009 kl 23:23

avatar

Peder Wirstad

Molboarbejde eller verdens frelse?

Måske har Årstiderne virkelig fundet et kanon koncept her.

Det tvivler jeg på. For mig virker det som rent molboarbejde.
Mens vi stadig graver fossilt stenkul op af jorden til kraftværkene vil de give sig til at pløje koks ned.

Brug dog det bio-koks til at fortrænge stenkul direkte.

Jeg har brugt - nej spildt - flere år af mit liv på at være positive til sådanne projekter.

Sådanne folk er jo så positive og entusiastiske, og man trives umiddelbart i deres selskab.
Desværre synes projektledere af offentlige tilskudsprogrammer det samme, og de bliver deres 'darlings'. Til forskel fra sådan en som mig, så er de jo også så pas uuddannede, at projketlederne kan føle sig betydningsfulde.

Dette er rent tull, som vi siger på norsk.

Det er da klart, at hvis man bruger aske fra dårlig forbrændt kul igennem mange år til at gøde et lille stykke jord i troperne, så vil nogle af de gødningsstoffer, som udvasket tropejord er så fattig på, forbedre frugtbarheden enormt i forhold til ugødet jord.

Mængden af 'trækul' der kommer ud af halm fra en ha vil være mindre end 100 kg. Selvfølgelig vil den ikke forsvinde. da den er reduceret til rent ufordøjeligt kul - og hvis den ikke er, så er den sikkert så fuld af tjærestoffer, at den er giftigere for de mikroorgannismer, der kunne fordøje dem, end kreosotimprægneret træ.

I må undskylde mig min negative reaktion, men jeg har som og frontløber og konsulent i sådanne projekter mødt så mange skæbner, at jeg krummer tæer, når jeg bliver mindet om det.

Hvorfor er de velmenende offentlige vejledere ikke voksne og tager vare på entusiasmen til disse mennesker i stedet for at overlade dem til det sikre nederlag?

De fleste tjener da nogle penge på deres projekter.
Der er så mange projektmidler, at de fleste ender op som projektmagere.

Jeg har i flere år været ved at skrive en bog om mine erfaringer. - I skulle bare vide hvor mange sharlatanter, der fulgte i hælene på de 'meget positive' 'miljøfolk', der stod for at arrangere den såkaldte ' grønne olympiade her i 1994, hvor jeg - eller mit firma - havde en central rolle.

Jeg ved imidlertid ikke, om jeg nogensinde bliver færdig. - Det er simpelthen så deprimerende.

Mvh Peder Wirstad




12. mar 2009 kl 13:31

john jørgensen

Re: Molboarbejde eller verdens frelse?

Jeg ved imidlertid ikke, om jeg nogensinde bliver færdig. - Det er simpelthen så deprimerende.

Peder, du har lært mere end mange af os kommer til. At færdes på tværs af fag og miljøer giver en helt unik indsigt, især hvis man brænder for sin sag.
Hvis man tilmed har kræfter og evner til at forstå den naturvidenskabelige og samfundsmæssige betydning, så er det store byrder man kan tage på sig.

Omvendt så må du osse kunne se potentialet i samme viden/erfaringer.
Der er meget, rigtig meget, brug for folk af din kaliber.
At få din viden formidlet ud er en stor opgave.
Vi rider tildels vores egne kæpheste, hvilket gør debatten livlig, men også til tider håbløs.
Jeg har tænkt at man kunne oprette en slags vidensbank på en hjemmeside.
Og sende korte men vigtige opdateringer, med kilder og links, men måske uden debatmulighed. Sendes til nøglepersoner, feks politikere, forskere, meningsdannere.
Selvfølig er debatten vigtig, men den kan altså også gøre indsamling/opdatering af viden helt uoverskuelig.
Måske er den bog om det der skete slet ikke så vigtig som det at komme videre frem?


13. mar 2009 kl 11:22

avatar

Per A. Hansen

Re: Tab af muld

Hej Inga,

Med nedmuldning af halm mener jeg at indholdet af organisk stof i jorden er steget. Desværre kan man ikke bruge den samme mængde halm to gange - til afbrænding i kraftvarmeværker og nedmuldning.

Opdyrkning af brakmarker frigiver måske nok CO2, men opdyrkning af uberørt jord er langt værre.

gennem årene har man holdt mange forsøg med tilførsel af organisk stof til jorden - f.eks. Askov forsøgsstation prøvede med store mængder standgødning.
Som du selv nævner, så steg jorden indhold af organisk stof, men i løbet af få år faldt det til samme niveau som forsøgsleddet, der ikke fik den ekstra gødskning.
På samme måde vil nedmuldet halm gennem få år blive omsat p.g.a. forøget mikrobiel virksomhed.
I gamle lærebøger kan man se, at jordens indhold af humus/organisk stof er faldet fra ca. 4% til de nuværende ca. 2%. Det fald gennem 100 år kan beregnes til ca. 50 t CO2/ha jeg skal gerne poste beregningen, hvis det ønskes.

De eneste metoder til et forøget C-indhold i jorden er at man forhindrer jorden mikroorganismer at arbejde - det sker ved:
1. Nedsætte iltindholdet - hård jord, ingen dræning.
2. Lavere temperatur - som ovenstående
3. Undlade kalkning, der øger bakterielivet.

Pointen er, at man ikke kan ophobe kulstofindholdet i jorden uden at man forringer planternes muligheder for vækst. Selv nok så behjertede forsøg på at forøge C-indholdet i jorden, følger ovenstående biologiske lovmæssighed - at jorden C-indhold hænger nøje sammen med jordens bakterielle aktivitet. Derfor frigøres store mængder CO2 kortvarigt, når f.eks. prærien pløjes.

Jeg tror fortsat ikke på den omtalte rapport, medmindre der er tale om opdyrkning af mosejord el. lign.

Mvh
Per A. Hansen


13. mar 2009 kl 11:42

avatar

Per A. Hansen

Re: Molboarbejde eller verdens frelse?

Peder,

Jeg har brugt - nej spildt - flere år af mit liv på at være positive til sådanne projekter.
Sådanne folk er jo så positive og entusiastiske, og man trives umiddelbart i deres selskab.
Desværre synes projektledere af offentlige tilskudsprogrammer det samme, og de bliver deres 'darlings'. Til forskel fra sådan en som mig, så er de jo også så pas uuddannede, at projketlederne kan føle sig betydningsfulde.

helt enig. Der produceres en massse forsøg vedrørende landbrug af ikke-landbrugskyndige, og af folk, der er optaget af f.eks. økologi.
Jeg faldt engang over et studie fra KVL, hvor man med vold og magt ville bevise, at løsning af jorden i dybden ville forøge jorden frugtbarhed. Problemet var imidlertid, at der ikke er afholdt ret mange forsøg, desuden er sådanne forsøg meget usikre. Men de unge mennesker fandt et par gamle forsøg fra Lolland - vistnok fra før 2. verndenskrig. Det fik de så en artikel ud af.
Desværre var disse gamle forsøg så få og usikre, at de ikke kunne bruges til noget fornuftig.
Et enkelt forsøg fra en lokal landboforening fik en fremtrædende plads i en økologibog, hvor resultatet vistes som eksakte tal i den grafiske fremstilling - uden angivelse af usikkerheden. Den kunne end ikke beregnes, da der kræves 18-20 gentagelser før der kan beregnes en LSD-værdi (Laveste Sikre Differens). Men dette meget usikre resultat fra et enkelt forsøg bekræftede forfatteren i hans opfattelse.
(Se s. 61 i "Økologi - en grundbog, 1997" af Kåre Fog.)
Du kan ikke få alt med, jeg synes du skal udgive, hvad du har samlet nu.
Ideen med en hjemmeside er udmærket, blot skal den sikres for fremtidig opdatering.

Mvh
Per A. Hansen


13. mar 2009 kl 12:52

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Tab af muld

Som dem, der har læst en del af mine indlæg om dette emne, kan forstå, så er dette forhold meget kompliceret.

Det, der under nogle klimatiske forhold og næringmæssige forhold i jordbunden bevirker en ophobning af humus, vil under andre forhold nedbryde det, der allerede er.

I Danmark er de klimatiske forhold sådan, at jordens humusballance er meget stabil - og at der ikke ophobes større mængder humus andre steder end der, hvor der pga. stillestående vand ikke kommer oxygen til.

For de fleste agronomer og mikrobiologer har disse komplicerede forhold bevirket, at man ikke forstår, hvad der sker.
Jeg har været så heldig - gennem alle mine praktiske forsøg med kompostering af forskelligt organisk materiale - at komme på sporet af, hvad der danner humus under forholdsvis tørre og oxygenrige forhold - og hvad der gør, at det ikke straks nedbrydes igen.

Den norske forskningsinsitution JORDFORSK (under Norges landbrugsuniversitet) har i en rapport udpeget mig som den bedste ekspert her i Norge på det område.
Det betyder dog ikke nødvendigvis så meget, idet forskningschefen samtidigt udtalte, at den sidste 'professor i muld' gik af med pension i slutningen af 50'erne, da man siden da næsten udelukkende havde koncentreret sig om de mineralske forhold som værende af betydning for plantevæksten.

Alle mine observationer - bl.a. denne artikels lille bidrag - har dog siden bekræftet mine teser.

Mvh Peder Wirstad


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk