/rumfart

Billedafsløring fra Mars: Sonde landede i en vandpyt

Alt imens marssonden Phønix knoklede for at finde vand på den røde planet, viser billeder, at flydende vand faktisk drev ned ad landingstellet efter landingen den 25. maj sidste år.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 10. mar 2009 kl. 10:04

Ifølge en ny rapport fra de 22 medlemmer af forskerholdet bag Phønix landede sonden nemlig midt i en vandpyt, og sondens motorer sprøjtede vandet op på landingsstellet under landingen.

Det er billeder af pletter af Mars-materiale på Phønixs landingsben, som har overbevist de 22 forskere om, at der eksisterer saltvand i de områder, som blev forstyrret af landingen.

Det at Phønix fotograferede og rørte flydende vand er en overraskende opdagelse og har direkte implikationer for, om der findes eller fandtes liv på Mars.

Bortset fra jagten på liv, så har det været jagten på flydende vand på Mars, som har været det primære mål i Marsudforskningen siden 60'erne.

Opdagelsen af flydende vand er utrolig vigtig

Den nye opdagelse er lagt vigtigere end Phønixs første opdagelse af frossent vand/is ikke så langt fra Mars’ nordpol. Forskerne er i dag enige om, at flydende vand er et basalt krav for, at der kan eksistere liv.

Fundet af saltvand betyder at der kan eksistere liv, hvilket ikke er tilfælde i det frosne vand, som Phønix også fandt i landingsområdet, hvor nattemperaturerne kommer ned under minus 70 grader celsius.

Forskere: Vi tror der er vand flere steder
Udover fundet af flydende vand, siger en fra forskerholdet bag Phønix også, at de data som der er indsamlet tyder på, at der kan findes flydende vand ikke blot i Phønixs landingsområde, men også mange andre steder rundt om på Mars.

Fundene er blevet samlet i en ny rapport med titlen "The Physical and Thermodynamic Evidence for Liquid Water on Mars.", som bliver præsenteret den 23. marts ved den 40. Lunar and Planetary Science conference i Houston.

Rapporten er underskrevet af de 22 medlemmer af forskerholdet bag Phønix og deres ledende forsker Peter Smith fra Arizonas Universitet.

Perklorat sikrer flydende vand trods kulde
Udfra data fra Phønix og andre Marssonder er forskerne overbevist om, at flyende saltvand er forholdsvis almindeligt på Mars.

Den væsentligste faktor, som sikre at nok flydende vand i overfladematerialet på Mars kan eksistere, er perklorat, som kraftigt nedsætter vands frysepunkt.

Den mængde perklorat som Phønix fandt, kan holde nok af fugten i en flydende tilstand, så der kan eksistere livsformer som der findes på Jorden i ekstremt tørre områder, som f.eks. Dry Valleys på Antarktis.

»Dette fund har yderste vigtige konsekvenser for stabilitetens af flydende vand, vejret, mineralogien, geokemien og Mars’ beboelighed,« siger forsker ifølge Spaceflight Now i rapporten. Førsteforfatter på rapporten er Nilton Renno fra Michegans Universitet.

Phønix dødede i november på grund af den kolde vinter, og Nasa anser det for usandsynligt, at den vil komme til live igen til oktober, når Solen igen står højt på Marshimlen.



10. mar 2009 kl 10:47

Niels Foldager

Motorerne?


Jeg er ikke helt med. Der ligger en isblok under sonden. Man mener altså, at der ovenpå denne har ligget flydende vand?

Kan smeltningen ikke ligeså godt hidrøre fra varmen fra landingsmotorerne?

De to sammenligningsbilleder af Isdronningen er iøvrigt ikke gode, idet der er stor forskel på sollysets indfandsvinkel. Se f.eks. de to dominerende huller midt i billedet: På det ene billede er der skygge nedadtil, på det andet lys. Det gør en sammenligning af form meget vanskelig ud fra 2D-billeder.





10. mar 2009 kl 12:15

Per Larsen

Indlæg

Ja, der er flere ting i artiklen, som man undres over.
Hvad betyder f.eks. dette:
"Den mængde perklorat som Phønix fandt, kan holde nok af fugten i en flydende tilstand"
?
Jeg forstår ikke sætningen.

Og hvis Phoenix døde i november, hvorfor er solen så først højt på himlen igen til oktober? Burde det ikke være tidligere? Eller er Mars-år noget andet end Jord-år?


10. mar 2009 kl 12:27

avatar

Esben Madsen

Re: Indlæg

Ja, der er flere ting i artiklen, som man undres over.
Hvad betyder f.eks. dette:
"Den mængde perklorat som Phønix fandt, kan holde nok af fugten i en flydende tilstand"
?
Jeg forstår ikke sætningen.

Og hvis Phoenix døde i november, hvorfor er solen så først højt på himlen igen til oktober? Burde det ikke være tidligere? Eller er Mars-år noget andet end Jord-år?

ja, et mars-år er ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/M...Mars 686.971 dage. en vinter på et lille jordår lyder derfor meget sandsynligt :)


10. mar 2009 kl 12:30

Nicholas Colding

En historisk opdagelse?

Der kan godt ligge vand oven på is. Det der er det spændende er, at man hidtil ikke har ment, at vand kunne overgå fra krystallist form til flydende væske. Her på jorden har vi flydende vand som en naturlig overgang, men med Mars er det anderledes: der går is direkte over til damp og kan altså ikke smeltes af en bremseraket og derefter sprøjte i flydende form over på et landingsstel.

Så at se is afsat på landingsstellet er nyt.
For øvrigt tror jeg ikke nødvendigvis at bremseraketterne har efterladt særlig meget varme i Mars overflade. En varm udstødning ville jo netop ødelægge overfladens kemiske sammensætning og sonden ville derfor ikke kunne lave kemiske analyser af indholdet.

Nu virker kildevæld, som de udvaskninger vi tidligere har set på skråninger, pludselig meget sandsynlige. Men spørgsmålet er stadig gældende: hvad er vands rolle på Mars? Har livet fundet en udvej? Der er vand, kvælstof, metan, en lille smule ilt og sollys.
Hvis man forestiller sig en hule eller et dybt hul i overfladen, så vil ilt vel flyde ned i hullet. Det kunne være spændende at se efter grotter og huler!

Venlig hilsen
Nicholas


10. mar 2009 kl 12:51

avatar

Henrik Rosnørn

Dt er DRÅBERNE der er flydende! :O)

Nu har jeg haft lejlighed til at læse abstract for rapporten på arXiv.org (faktisk en gammel post der så det må være grundigt diskuteret)

Det der især overbeviser dem, er at dråberne flytter sig og smelter sammen mellem billederne. Det vil frosne kondenserede dråber iflg rapporten ikke gøre. Altså må det være flydende vand eller "grød" tæt på sit frysepunkt, og det beviser at det må være vand der indeholder salte.

Raketterne kan have smeltet det, men eftesom det er en sa,topløsning må det i alt fald lejlighedsvis have været flydende. Nattemperaturerne på Mars er ned til -100'C, hvor det så kan have været frosset., men tøet om dagen.

Jeg mangler så stadig at se argumentationen for at det ER vand og ikke CO, men det kommer sikkert senere ..

Det der undrer mig er, at denne rapport nu kommer kun 4mdr. efter at NASA selv har kaldt området for tørt...
Se http://www.jpl.nasa.gov/news/p...1978

Mvh
henrik Rosenørn
www.Astronomibladet.dk


10. mar 2009 kl 21:52

avatar

Henrik Rosnørn

Vands tilstandsformer

Nicolas:

"med Mars er det anderledes: der går is direkte over til damp og kan altså ikke smeltes af en bremseraket"
Undskyld men det er misforstået.
is kan godt fordampe direkte på Jorden også og på Mars er vand også en naturlig overgang fra is til damp. Men ved det lave tryk er der en væsentlig større grad af sublimering end vi er vant til
Se fx. http://homepage.svendborg-gym.....htm om vand, salte og tilstandformer

Mvh Henrik


10. mar 2009 kl 22:26

Niels Foldager

Re: En historisk opdagelse?

Så at se is afsat på landingsstellet er nyt.

Ja, det var jo udgangspunktet i artiklen. (Og alene fordi landingsstellet er en ny forkomst.)

For øvrigt tror jeg ikke nødvendigvis at bremseraketterne har efterladt særlig meget varme i Mars overflade.

Så slutter du den anden vej. Vandet (saltblandingen) kunne netop være tegn på, at de har varmet. Det kan vel ikke afvises.

I hvert fald sidder der dråber/isklumper på stellet. De er næppe selv fløjet derop.


11. mar 2009 kl 10:15

Nicholas Colding

Mængden tiltager

Hej Niels
I så fald er det nogle ukendte kræfter som holder isklumperne svævende. Mængden af is – eller vand tiltager nemlig fra dag 8 til 31 og 44. Det passere bedre med en drivende bevægelse nedaf. Som når vand driver ned af et par gummistøvler.

Se link: http://www.space.com/php/multi...NASA

VH
Nicholas


11. mar 2009 kl 11:59

Niels Foldager

Re: Mængden tiltager

Mængden af is – eller vand tiltager nemlig fra dag 8 til 31 og 44. Det passere bedre med en drivende bevægelse nedaf. Som når vand driver ned af et par gummistøvler.

Eller ned af en marssonde.


12. mar 2009 kl 03:28

avatar

Fritz Hegner

Nasa mfl billeder

Nu er jeg meget glad for jeres publikation men billederne her skuffer i mig. Jeg håber det er Nasa der har været nærig med størrelsen......Og uden tvivl ka de findes på nasas hjemmeside i anstændig format! Men så tænkte jeg: er det helt umuligt for jer, kære billed redaktører at 'blæse' dem lidt/meget op. Tror selv en 25 årig ville værdsætte det!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.