DSB forsøger med alle midler at hindre offentligheden i at få viden om IC4-togets sande tilstand. Det er helt uholdbart.
Lige nu er der højst 83 dage tilbage, før DSBs IC4-ultimatum til AnsaldoBreda udløber ”i maj”.
Uanset om toget på dramatisk vis bliver afvist, eller om det lige akkurat slipper gennem nåleøjet, så bør offentligheden begynde at interessere sig for, hvad DSB gør for at styre den tilgængelige viden om toget.
Organisationen søger nemlig aktivt at hindre enhver dybtgående information om toget, om de fem års forsinkelser og dermed, hvordan DSB forvalter mange offentlige milliarder.
Der er tre kilder til oplysninger om IC4.
1) DSBs præsentationer på hjemmesiden.
2) Redegørelserne til Folketinget.
3) Medierne.
Ad 1) DSB’s hjemmeside giver ingen bidrag til at forklare IC4-forsinkelsen. Tvært i mod står der blot: ”... DSB rapporterer løbende til Transportministeriet og Folketingets Trafikudvalg om fremdriften i IC4-projektet. Transportministeriet får besked, når der er afgørende nyt om projektet. Vi har ikke yderligere kommentarer til medierne for nærværende ...”
Ad 2) Redegørelserne til Folketinget er overordentlig overfladiske. Seneste redegørelse er dateret 18. februar. Der er tydeligt tale om en rutinetekst, som sine steder ikke engang er up-to-date ”... Næste statusmøde … er aftalt til den 17. februar 2009...,” står der f.eks. Togets sandsynligvis meget belastende og helt centrale softwareproblem gås der ganske let hen over med ”... Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet...”
Ad 3) Når medierne stiller spørgsmål til DSB om IC4, er munden lukket på alle, der kan substansen. ”Kommunikationsafdelingen” er bemandet med 12 personer uden at medtælle medierne ”Ud og Se” og ”DSB i dag”, flere end på mange dagblades erhvervsredaktioner.
Og hvad laver disse folk så? Ja, her kommer to eksempler fra mail-virkeligheden på Ingeniørens redaktion.
I sommer modtog redaktionen pr. mail fra DSB oplysning om en professor på Aalborg Universitet, som i en artikel her på ing.dk var kritisk over for togets produktionskvalitet. Oplysningen var, at han slet ikke er professor. DSB-presseafdelingens souschef skrev: ”… professoren fra Aalborg (der i parentes bemærket ikke er professor) – siden over for DSB har erkendt, at han reelt ikke ved meget om det, han kommenterede…”. En kontrolopringning fra Ingeniørens redaktion frembragte et jysk latterbrøl. Naturligvis er professoren professor og han står ved alle sine udtalelser.
For nogle uger siden bragte vi en artikel om en episode med sne-, bremse- eller softwareproblemer på IC4 toget. I en efterfølgende mail til redaktionen fra kommunikationsafdelingens souschef med overskriften ”skriftlig henvendelse” lyder det blandt andet: ”... Jeg gider ikke engang tage stilling til det sludder, du har rodet dig ud i i din artikel i dag, men jeg må bare endnu engang indskærpe to ting: Vores pressevagter taler naturligvis ikke til citat. Du kan fremover henvende dig til Anna Vinding eller undertegnede og der få at vide, at du kan henvende dig med eventuelle spørgsmål på mail...”
Vi kan konstatere, at DSB afgiver direkte forkerte oplysninger og at der sker en strøm af voldsomme udfald mod pressen fra organisationen. Og så er det i øvrigt en nyhed i kommunikationsbranchen, at pressevagter ikke længere taler til citat.
I forholdene 1), 2) og 3) ligger noget af forklaringen på den tåge, der har sænket sig over IC4-projektet. Det er helt sort, hvilken procentdel af ansvaret, som rettelig tilhører DSB, AnsaldoBreda, Trafikstyrelsens godkendelsesproces og andre mulige parter.
Denne tåge er helt urimelig.
Der er tale om en systemfejl af de helt store, når en togordre til fem milliarder kroner som her bliver fem år forsinket, uden at det kommer klart for en dag, hvad der er årsag og hvad der er virkning. DSB medvirker aktivt til at sprede mørke over sagen, og det må naturligvis bringes til ophør.
Hvad kan vi, som alment oplyste borgere, gøre?
Det varer ikke længe før der kommer en afklaring, så hvorfor denne utålmodighed? Ingen ansvarlige personer vil alligevel diskutere sagen eller forpligte sig inden formalia er afklaret, dvs. om kontrakten med Ansaldobreda opsiges eller ikke.
Vh
Erik Olsen
(Hvad kan vi, som alment oplyste borgere, gøre?)
Fortælle politikere at de mister jeres stemme når de tillader sådan lukkethed i statskontrollerede selskaber.
Jeg vil foreslå at DSB istedet køber et antal dobbeltdækkervogne som jeg føler kører godt i sporet, vi kunne så eventuel få en lidt
mere komfortabel passageraptering.
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »