mindre rettelse

Jeg vil lige rette indslaget lidt. Denne HATV raket skal ikke flyve 100 km ud i rummet. Den har en beregnet apogee på 15 km, og er en flight-demontrator for HEAT-raketten, der tager turen ud i rummet.. Men jo, den (eller dem begge, da vi har 2 HATVere) flyver til august..

YES drenge! SÅDAN!

Jeg skrev det, da I demonstrerede den mindre motor og igen skal I have et kæmpe bifald fra mig!

SÅDAN SKAL DET GØRES!

I er de ægte ingeniører i min bog.

Selvtillid, viden og handlekraft er hermed bevidst ikke at være modsætninger!

Jeg håber det går mindst ligeså godt for resten af dette projekt og hvad I ellers måtte finde på af genialiteter!

Champagnen ligger klar på køl til den endelige opsendelse!

utroligt

får han virkeligt lov til tage på selvmordsmission i slevbygger raket

utroligt havad man kan nu om stunder,

og sjovt mens andre ikke må brænde et mælkekarton af i brændeovnen, må de fyrere plast af , i raket.

hvormeget co2 og hvilke skadelige stoffer der udvikles er dem ligegyldigt eneste er om det kan
levere den nødvendige trækkraft til kunne sende en person afsted, for hvad ?, for kunne sige, se jeg er første dansker i selvbygget monster,
hvor sært,

måske jeg kune komme af med alt mit affald bare fylde det i olietønde og tilsætte lattergas, så slippe for køre det på lossepladsen.

Re: mindre rettelse

Hej Kristian

Tak for rettelsen, jeg retter videoen og lægger en ny op så hurtigt som muligt.

vh Søren Hebsgaard

Re: YES drenge! SÅDAN!

Helt enig.
Viden uden handlekraft er intet værd!

Jeg er imponeret!

Det er godt gået af teamet, allerede at kunne teste en raket i den størrelse. Jeg håber det medfører en masse nytænkning, særligt omkring hvordan man går fra papir til brølende motorer på så kort tid. Der må også følge noget software med? Software som skal skrives og styre processen undervejs, eller er raketten bare et stort romerlys? Dysen ser ud til at kunne blive et problem, men udfordringer er jo til for at blive løst.

Hvis jeg var velhavende, så ville jeg smide nogle penge i nakken på Peter og Kristian! Men hvor er jeg glad for, det ikke er mig som skal sætte røven på spil i en kapsel, når de kommer så langt :) Kan Danmark om ti år selv opsende en Ørsted2 satellit?

VH
Nicholas

Et spørgsmål fra en Ingeniør

På trods af den arrogance der lægges for dagen i ingeniørstandens navn indrømmer jeg at være ingeniør og stiller disse spørgsmål:

Yder sådan en raketfætter det samme tryk når den fikseres som når den flytter sig? Jeg antager at forbrændingen er lige (eller lige lidt) fuldstændig i begge tilfælde. Hvor bliver energien af som ellers ville have accellereret raketten? Ændrer den på jordens rotation, opvarmer den prøvestanden, bidrager den til drivhuseffekten, alle de nævnte?

Re: Re: Mærkværdig tekst!

Lad os så få begreberne på plads.

Først om presse:

Man kan ikke give pressen komplekse budskaber - de skal have nogle korte simple slagord - helst om psykologi - og raketmotor mekanik kan ikke beskrives med korte simple slagord.

Hvor mange heste krafter har den ? - er et af de umulige spørgsmål. Det klarer jeg således: HATV raketten udvikler ved sin forbrænding ca. 90 megawatt termisk effekt - altså varme. I raketdysen omdannes en vis andel af den varme, typisk omkring 30 % til mekanisk bevægelses energi i gasstrålen. Det kunne man så kalde motorens mekaniske output.

Hepsgaard har altså ret i at motorens termiske effekt var i den størrelsesorden.

Vi er mere interesseret i dens trykkraft end i effekt - og på det punkt gik det fint, motoren ydede lidt over forventet og brugte lattergas og epoxy op samtidigt.
Det er godt fordi man ikke ønsker at brænde ud med halv fuld tank.

Mht. drivmiddelkombinationen. Vi bruger pt. en kombination af N20 og epoxy. Dinitrogenoxid kan spaltes til N2 og 02 i en meget exotherm proces, der i sig selv kunne drive en raket. Når vi herefter fyrer med et brandstof i den varme O2 får vi en ydelse der er næsten lige så høj som med ren oxygen.

Epoxyen består af hydrogen, carbon, oxygen og meget små mængder andre grundstoffer - og forbrændes fuldkommen. Parafin eller bitumen kunne være alternativer - men de mekaniske egenskaber for epoxyen er meget fine til formålet så derfor det valg.

Epoxyen maler jeg ubåde med. Jeg fyrer i raketten med det. Vores hydrofoner til ubåden er lavet af det, og von Bengtson bruger det sammen med kork til varmeskjold på rumskibet. Ikke dårligt for et og samme produkt.

Pt. er vi altså mht. oxydiser på dinitrogenoxid. Det er betinget af vores operative ønsker om at starte med noget forholdvis enkelt. En N20 raket kan optankes i god tid og stå startklar i måneder eller år - mens elektronikfolkene får deres radioer og gyroskoper til at virke. På sigt skifter vi til flydende oxygen, hvilket vil stille større krav til resten af systemet. Med oxygen skal vi affyre inden for et kort vindue, hvor elektronik, vejr, ATC og alt andet skal være ok samtidigt. Øvelsen til at kunne det vil jeg gerne opnå med det operationelt set enklere N20 drivmiddel.

Hybrider fejler typisk termisk - det vil sige smelter et eller andet sted. Vi midstede den yderste tyndvægede sektion af dysen - den var i 2 mm stål og det bliver så bare 4 mm næste gang. Det var ukritisk og der er et nemt fix for det. Så havde vi nogle meget varme hotspots på siden af motoren ved dens feltsamlinger - fem sekunder mere og vi havde haft hul. Det skal behandles lidt mere grundigt - med en støbning af epoxy på indersiden. Det er også forholdvis enkelt.

Den nye injektor performede helt perfekt, vi havde ingen kristiske vibrationer - og inde i motoren bruges drivmidlet op på en fuldkommen symmetrisk måde.

Som sådan kan vi sagtens flyve med HATV as is, men jeg kunne de godt have lyst til en ekstra statisk test i sommer før vi flyver.

Målefolkene havde en dårlig dag, men vi fik målinger i høj kvalitet. De er ikke kommet på mit skrivebord endnu i en form jeg kan bruge til noget, men det sker forhåbentligt snart.

Peter Madsen

Re: Re: Re: Mærkværdig tekst!

Man kan ikke give pressen komplekse budskaber - de skal have nogle korte simple slagord - helst om psykologi - og raketmotor mekanik kan ikke beskrives med korte simple slagord

Til Ole Dahl,

Vi elsker de kritiske indlæg !

Du skal vide at jeg hører til den gruppe i befolkningen der af resten kaldes miljøfanatikere. Det ligger mig meget på sinde at vi jo med vores aktiviteter bidrager til drivhus effekten og meget andet dårligt.

Det går meget energi til for at omdanne råolie til den avancerede kemi der ender som epoxy polymer. Der medgår også megen energi til at fremstille N20.

Men -

Bare det at jeg som person f.eks. ikke har en bil og klarer alt min personlige transport på cykel - er dog nok til at kompensere for den øgende miljøbelastning.
Hvis du har en bil og bruger den normalt så laver du mere C02 m.v. end vi gør på årsbasis med vores projekt.

Mht. selvmordsmission.

Ole, jeg er glad for livet. Når vi snakker sikkerhed for en fremtidig astronaut må vi have lov til at sammenligne med andre anerkendte rumflyvere...f.eks. NASA. Rumfærgeastronauter letter med en ca 2 % chance for at omkomme og de er glade og spændte når de går ombord. Vi kan sagtens nå samme statistik på vores meget enklere mission, så det er altså ikke mere selvmord end man kan sige det er hos NASA.

Tror du min ven - at det var "sikkert" at lande på månen ? Arnstrong selv gav Apollo 11 en 50/50 chance for overlevelse.

Vi har mht. tilladelse til test være igennem en lang række instanser og væsener, og ingen har haft nogen indsigelser. Mht. flyvning er vi i en positiv dialog med nogle andre meget tunge myndigheder - som behandler det meget seriøst.

Mht. selvmords missioner øvrigt så mener jeg at et hvilket som helst myndigt individ skal have lov at gøre med selv hvad hun / han ønsker så længe det ikke medfører urimelig fare eller ulempe for andre. Dette omfatter religiøse, seksuelle, videnskabelige, usmagelige, underlige, eller bare specielle aktiviteter fra frimærkesamling til kapgang med stok baglæns.

Peter Madsen

Stor ros

Stor ros til dette forsøg. Men gad godt at vide om der er nok kontrol af motoren til f.eks. at sætte flere af jeres raketter sammen?

Kvæulanter

For hulen da også!! Her har vi et par sande grænsenedbrydende iværksættere, der er ved at bygge en rumraket i deres 'garage'. Jamen det er da FANTASTISK.

Alligevel syntes den så stolte ingeniørbestand at det er mere passende at ordkløve, diskutere enheder og gu' hjælpe mig også bringe CO2 spøgelset på banen.
Hvor er begejstringen??

P.S. er selv ingeniør, og for mig kunne de opgive effekten/energien omregnet i skåle havregryn - jeg syntes stadig det er FEDT.

Hvor kan man melde sig ind i deres klub.....

Til Thomas Hansen

Hej Thomas,

Vi har ingen planer om at lave "klynger" af HATV raketter eller f.eks. bruge dem som strab on boostere ( selv om det kunne se sejt ud.

HATVén er en demonstrationsmodel - vi skal bruge til at øve os på først.

HEAT raketten vi skal flyve bemandet med er meget større, men virker efter samme princip. Vi har også der kun een motor, en dyse, og et trin. For at holde det enkelt og sikkert.

Peter Madsen

Re: Til Thomas Hansen

Bekymrer den smeltede nozzle-krans jer?

Re: Til Thomas Hansen

Jeg tænker på om det ikke ville være muligt at sætte 4 HATV sammen med f.eks en Wii-controller til jeres injektor. Det må da give en bedre kontrol.

Se

http://ing.dk/artikel/91189-sp...orer

Fjernet indlæg

Kære alle

Vi har fjernet en række indlæg, der afsporede debatten, samt indlæg der svarede på disse. Vi er meget interesseret i både sproglige og indholdsmæssige rettelser, men vær søde at sende dem direkte til redaktionen på webdesk@ing.dk.

Mvh Julie M. Callesen, dagens debatvært

Re: Re: Til Thomas Hansen

Til Michael Eriksen,

Den bekymrer os faktisk ikke. Vi havde tre steder på brændkammeret, som vi have mente kunne blive potentielle hotspots eller sammenbrændinger. Kransen var den ene. Den var lavet af 2mm stål og var et forsøg. Den skal blot laves tykkere. De to andre steder var hvor epoxyen mødte hindanen (altså midterstykket med brandkanaler og de to endedele). Alle tre steder viste sig at blive svækket, men det da det er et spørgsmål om simpel forbedring i produktionsteknik og dimensionering, så er vi glade og ikke bekymret...

Re: Kvæulanter

Til Per Bøwalt,

Du er altid velkommen til at skrive til contact@copenhagensuborbitals.com , hvis du mener at have en kompentence som kan være projektet til nytte.. :)

Mvh
Kristian

Re: Re: Kvæulanter

SUPER godt gået Peter og Kristian :-)
Fedt at se nogle rigtige entusiaster og iværksættere.
Dette bliver mindst lige så godt som dine ubåde.

Mvh, Steen (ubåd)

Sådan

Fedt fedt fedt fedt fedt.....

FEDT. :o)

Tillykke med det succesfulde forsøg. Kommer der mon en graf med kraftstrålens kraftudvikling?

Glæder mig til at se/høre om de næste forsøg.

Kunne jeres HATV prototype mon i fremtiden bruges til at sende andet udstyr op med?

Fedt rumfræs

Nu behøves alt jo ikke ha en dybere mening, og dog er vi måske nogle der hellere vil beskæftige os med noget såkaldt meningsfyldt. Selvfølgelig ser det da godt ud- at brænde epoxy og lattergas af- på denne måde og med en god lyd, mæeeen sammenlignet med "det store udland" hmm!, er i vel på højde med hvad der skete i 1920 - 1935 andre steder i verden- ikke for at salte sårene-, men er der ikke liiidt lang vej for 2 mand?--.
Såvidt jeg husker var epoxy holdigt maling noget der blev anvendt på "lynetten" og det var ikke populært.

Re: Fedt rumfræs

Epoxyarbejde kræver naturligvis omtanke ( læs undgå hudkontakt, punktum )

Vi kunne godt bruge en anden polymer, der måske ville være mindre giftig under udstøbningen, men oprigtigt det produkt vi benytter er med de rigtige forholdregler helt uproblematisk.

Alternativet ville typisk være HTPB som er en polyuretan - samme regler, samme problemer, plus lidt ekstra problemer med at skaffe det.

HTPB brugtes sammen med N20 af Space Ship One.

Lynette historien handler om en bitter arbejdskonflikt, i en tid hvor det var nødvendigt at åbne øjnene for problemer med håndtering af farlige stoffer i industrien.

Mht. den lange vej - tja - er 3 - 4 års arbejde for en lille gruppe frivillige og to fuldtids lang vej for at udvikle et suborbitalt bemandet rumfartøj ?

Det mener jeg ikke. Tværtimod så er det yderst beskedent i forhold til hvad det normalt ville koste.

Det ville også være rigtigt hvis det tog det dobbelte.

Jeg er meget stolt af hvor få arbejdstimer der gik med bygningen af ubåden Nautilus. Der er folk der bruger flere på et modelskib en os på en 40 tons operationel undervandsbåd.

Nu gør vi det samme i en anden branche. Ork, det er lettere end I tror. Bare man tager sig sammen.

Peter Madsen

Raketter er FACINERENDE

Beherskelsen af de enorme kræfter fra en raketmotor er i bund og grund imponerende. Super godt gået

Sp til Peter M: Er ilt ikke for risikabelt?

Hej
Er ilt ikke en noget mere risikabel affære at skulle anvende end lattergas?
Risikerer man ikke med ilt at ydelsen, altså den udviklede varme, liiige bliver så meget højere at det ender med at blive ligegyldigt om man forstærker stål fra 2 til 4 mm.?
Er det virkelig nødvendigt at skifte til ilt? Du mener vel ja, men hvorfor?
Skulle I ikke kunne nå 100 km. i højden uden brug af ilt, men 'kun' med lattergas?
Mvh.

Fantastisk syn - og FED lyd.

Og hjertelig tillykke med den foreløbige succes! Det er rigtig - rigtig godt gået. Og kanon, at nogen tager initiativ til sådan et fantastisk projekt. Jeg er altså lidt imponeret. Og når man ellers sammenligner med de "professionelle" - og med de enorme ressourcer der anvendes (selvom det her er i mindre skala). Ingen har vel for alvor forestillet sig at privatpersoner på hobby-niveau i Danmark skulle kunne skyde en bemandet raket ud i rummet.

Og til "lyseslukkeren" O.D.: Hvis alle som dig tænkte mere på miljø og besparelse - og så i øvrigt bare sad på hænderne i misforstået kærlighed til miljøet - så gik al udvikling jo i stå! Og hvis udviklingen går i stå - så går verden i stå. Det er altså udvikling, produktion og forbrug vi alle i sidste ende skal leve af. Og selvom man måske kan mene, at rumteknologi, rumfart og for den sags skyld også våbenteknologi er spild af penge og til skade for miljøet - så er fakta, at der har været et enormt spin-off af denne udvikling som vi alle anvender i dagligdagen. Ikke mindst Internet og computerteknologien.

Og til raketdrengene: Hvorfor opretter I ikke en støtteklub (måske på facebook hvor udbredelsen vil være stor?). Vi er sikkert mange der gerne spytter lidt af vore surt sammensparede og skattebelastede kroner i støttekassen. Personligt lægger jeg gerne det første bidrag.

Og i øvrigt synes jeg, at jeres projekt fortjener offentlig støtte fra videnskabsministeriet - eller sådan noget....

Fortsat held og lykke!

Sp til Peter M: Hvad med pumper og dyse?

Hej igen
Jeg vil også høre om du kunne skrive noget om hvad dysen er lavet af, og om den overhovedet får nogen køling? Hvor høj er temperaturen i dysen?
Hvad er trykket inde i dysen og inde i raketten?
Hvordan pumper I lattergassen? Er lattergassen 'bare' tryksat i en tank, hvis ja med hvad, og benyttes der så desuden en pumpe, hvis ja hvad drives den med?
Mvh. igen

Re: Sp til Peter M: Hvad med pumper og dyse?

Anders,

Du har nogle fede tekniksprøgsmål, som jeg egentlig synes fortjener et blog indlæg. Der er en et tidligt indlæg om rekatteknik, men jeg tror jeg laver et der mere konkredt behandler HATV / HEAT.

Peter Madsen

Re: Fantastisk syn - og FED lyd.

Og til raketdrengene: Hvorfor opretter I ikke en støtteklub (måske på facebook hvor udbredelsen vil være stor?). Vi er sikkert mange der gerne spytter lidt af vore surt sammensparede og skattebelastede kroner i støttekassen. Personligt lægger jeg gerne det første bidrag.

Re: Til Ole Dahl,

HA HA jo
jeg har nu heller ikke bil og handler om muligt kun lokalt.så du kan da godt få min co2 kvote til projectet.

ville blot prikke lidt til tingene , ved da godt af NASA Og hvad de ellers hedder jetfly osv bruger og brænder æoner mere shit af en du /i nogensinde vil komme til gøre.

teknologien er gået over gevind, jorden bliver mere og mere skadet berfolkningen mere og mere sårbar, alt for mange kortsigtede planer.

der tænkes mere i profit end i økologi . se bare f.eks project udvid panamalkanalen,

det med enhver skal have lov til gøre hvad de vil. jo en smuk tanke. og er for det meste berettiget,er nu glad for den dag jeg nægtede give en mand hans bilnøgler da han var så fuld han ikke kunne se hvor mange fingre jeg holdt op foran ham.

Din hjerne er for god til blive spredt i rummet. selvon der er nok så lille en changce for det sker.
så diger stadig GØR DET IKKE!

med moderne teknologi kan der fremstiles de utroligste materialer af dem kan der konstrueres. fantstiske fartøjer der drives kun ved egen hjælp og naturens kræfter, ultra lette ting,biler både fly osv. f.eks lave en boble der er så let man kan sidde i den og stige op i atsmosfæren.

det er for mig at se de sande udfordringer.

væk med alle de tunge jern konstruktioner. de hørte en helt anden tidsalder til.

venlig hilsen Ole Dahl

Til Peter M: Skriv endelig noget mere ...

Hej Peter

Jamen, skriv endelig, jeg kommer temmelig regelmæssigt her på ing.dk, så jeg fanger det nok.

Jeg tænker bare at et af de største praktiske problemer må være at føde raketten stabilt med iltningsmidlet, kompressionsforhold osv. skal nok være en udfordring. Det er vel egentlig den største udfordring I har løst indtil videre?

Hvordan så med styringen af raketten? Skal I have en bevægelig dyse? Hvordan ondulerer I lige den sag? Og skal dysen så have køling når den skal være bevægelig?

Løsningen med epoxy som drivmiddel - når nu I har ekspertise til at overvinde arbejdsmiljøproblemerne - synes jeg lyder god - så er der en pumpe mindre der skal installeres, fordi epoxy ikke skal pumpes.

Space ship One flyver mig bekendt også på lattergas og gummi - så spørgsmålet er om man behøver at gøre mere? Så måske hellere en blanding af en midterraket på lattergas og epoxy og start-hjælperaketter med faststof på ammoniumnitrat og aluminium i de første sekunder af starten - for at undgå teknisk set alt for komplicerede løsninger?

Balance...

Hvordan sikres rakettens balance ? Jeg ser på min indre skærm, hvordan de tidlige amerikanske forsøg endte med en væltende raket umiddelbart efter start. Den tunge raket skal jo balancere på flammen indtil tilpas hastighed er opnået og finnerne tager over. Fjeldberg skriver noget om en bevægelig dyse, men det bliver vel en anelse for komplilceret til Jeres koncept eller hur?? Har I evt. overvejet at indbygge et gyroskop/svinghjul.

Re: Balance...

Lad mig bare give at par hurtige svar her.

Vi har overstået den fase hvor vi fastlægger projektets grundlæggende design. Det skete i efteråret, og frem til målet er det bare proces hvor vi udfører vi den plan, og verificerer at den dur.

Vi går frem i etaper.

Første etape er flyvning med en lille raket som dog er ti gange større end det grej amatører normalt hygger sig med. Det er HATV raketten vi har testet på jorden nu. Den skal flyve op i stratosfæren i sensommeren.

Formålet med etape et er at træne personellet i at operere en større raket.

Vi flyver to af dem, og de kører på lattergas og epoxy.

Pt. er vi efter otte måneder ca. 75 % fremme i fase 1.

Herefter følger etape to med HEAT som er en ti gange større raket der bruger flydende oxygen i stedet for lattergas. Det er lidt vanskeligere operationelt fordi oxygenen fordamper, og det giver os et vindue hvor vi skal opsende i - derfor øvelsen med den mindre kritiske HATV. Lattergas kan modsat opbevares for evigt.

Ti gange større tager bestemt ikke ti gange længere.
Ubådene jeg byggede tidligere tog både for den 6.5 ton store Kraka og for den 40 tons store Nautilus lidt over tre år at fuldføre. Ofte er det nemmere at bygge stort end miniature.

Når vi skifter til LOX så er det fordi det er meget mere effektivt og billigt i stor størelse. Med lattergas skal vi køre med højt tryk, og lattergassen fylder meget i forhold til den masse af det vi kan have med så sagt på en anden måde - en lattergas raket er meget tungere i dødvægt end en oxygen raket.

I alle tilfælde benytter vi os af tryksætning ved fordampning af iltningsmidlet. Det giver os en ideel thrust tid historik, med en kort boostfase og en længere sustainfase - netop sådan som vi ønsker det.

Styringen sker ved at vi bruger en meget langt styreskinne - et "launchtårn" på op til 30 meter - når raketten slipper denne har den en retning som holdes.

De to dyreste komponenter i en NASA raket er den aktive styring og turbinepumperne, og begge dele undgås i vores koncept. Omkostningen ved det er at raketten ikke har så præsis en bane ( vi kan ikke ramme et mål ) og at den for samme løfte opgave bliver noget større.

I tredie etappe starter vi med at sende en tom kapsel ud i rummet et antal gange, indtil alle bugs er rettet og det virker overbevisende. Herefter kulminerer projektet ved at vi sætter en person i og forhåbentlig viser at det kan man godt.

Men - vigtigt - uden de to penge og tid slugere bliver den så inderligt enkel og billig at vi med vores lille hold sagtens kan nå målet inden for få år.

Vi offentligører ikke tidsplanen fordi vi VIL have lov at gøre arbejdet ordentligt og uden pres fra f.eks. medierne som ville dyrke hvis vi er bagud. For at slippe for det siger vi otte - ti år....men det har naturligvis ikke en tøddel med virkeligheden at gøre.

Projektet er med mine øje en fiks lille opgave der er tilpas krævende til at holde mig travl i en periode på nogle år - og som derefter åbner vide perspektiver for
hvad vi så bruger alle de udviklede hestekrafter til.

Det bliver - og er må jeg sige - sindsygt spændende.

Jeg elskede lyden, den motor brølede - og gjorde det længe og det lignede en rumfærge SRB i lille skala.

Skønt venner !

Peter Madsen

Re: Re: Balance...

hæhæ.

Skyd løs!

Mvh.

En pris

Hvis der fandtes en Ellehammer-pris, var i selvskrevne til at modtage den.

Vil den kunne sende en lille sattelit ud i rummet?

Umiddelbart, er mit indtryk, at raketter der skal nå ud i rummet, skal være meget store - også selvom kun en lille sattelit skal medbringes, eller en møtrik.

Er realistisk, f.eks. at nå 1000 km. ud i rummet, med en lille sattelit, og få den til at "hænge" der et stykke tid?

Re: Vil den kunne sende en lille sattelit ud i rummet?

Grænsen til rummet lægges sædvanligvis ved 200.000 fod, altså ca. 70 km.

Re: Re: Vil den kunne sende en lille sattelit ud i rummet?

Grænsen til rummet lægges sædvanligvis ved 200.000 fod, altså ca. 70 km.

Re: Re: Re: Vil den kunne sende en lille sattelit ud i rummet?

Det bliver svært at "finde svaret", for der er lidt arbitrær definition i det. Amerikanerne giver astronaut-vinger til alle, der har været over 80 km. Russerne kræver 100 km. (wikipedia)

Re: Re: Re: Re: Vil den kunne sende en lille sattelit ud i rummet?

Tak skal du have.

Fandt noget om Kármán line på wikipedia, så vi er ikke helt forkert på den.

http://en.wikipedia.org/wiki/K...line

Peter Madsen skal nok 100km ud for at være på den sikre side. LOL!

Facebook

Jeg har tilladt mig at oprette en Facebook gruppe til dette fantastiske formål.

Så snart Peter bliver medlem bliver han admin der også :D

støtte og support

hej, flere af jer har skrevet om at supporte os, det er i meget velkommen til, se på hjemmesiden under sponsors, hvert bidrag stort som lille ville bringe os hurtigere mod målet, det vælter ind med teknisk hjælp flere specialister har tilbudt deres bidrag og jeg siger mange takker for alle de emails og diskutioner dette har bragt og bringer.