Den engelske organisation Carbon Trust, som er oprettet af regeringen, vil nu hjælpe kommende vindmølleejere med små vindmøller til at vælge den helt rigtige mølleplacering.

Det sker med en specialudviklet online-regnemaskine, som regner ud, om vinden i det valgte område passer optimalt med den påtænkte vindmølles størrelse og kapacitet.

Det skyldes, at Carbon Trust sidste år har beregnet, at en hær af små vindmøller i det engelske landskab kan bidrage væsentligt til den engelske energiproduktion. Teoretisk kan de forsyne England med op til 1,5 terawatttimer og spare 0,6 millioner tons CO2-udslip årligt.

Hær af møller på vej
Der er planlagt en fordobling af de nuværende 14.225 små vindmøller allerede inden udgangen af næste år.

Men det har vist sig, at mange engelske vindmøller producerer mindre strøm, end de selv bruger i styringselektronikken. Dermed bidrager de negativt til CO2-regnskabet, fordi de står på et sted, hvor vinden er utilstrækkelig.

Omvendt er det for risikabelt, hvis vinden i et område er for kraftig for den planlagte vindmøllemodel. I så fald risikerer den i bedste fald at blive slidt op for hurtigt.

Online-regnemaskinen er baseret på offentligt tilgængelige databaseoplysninger om vindforholdene i England, og den viden kan opdeles, så en bruger blot skal indtaste sit postnummer for at få indsigt i områdets vindforhold.

Lokal turbulens betyder mere end et distriktsgennemsnit
De engelske postnumre betyder, at regnemaskinen ikke kan anvendes af danske vindmølleejere. Men det kan også være det samme, mener konsulent Birger T. Madsen, BTM-Consult:

»Det lyder alt for ideelt, sådan noget tror jeg ikke på. For i praksis betyder de lokale vindforhold langt mere end det overordnede vindbillede for et større område.«

De engelske planer handler om helt små vindmøller på højst fem kilowatt. Men selv hvis det skulle handle om mellemstørrelse møller, så dur princippet om blot at kende vinden i sit postdistrikt ikke til noget, mener han.

»Specielt om møllen kører, eller om den bliver slidt op, handler helt om lokale forhold.«

Som eksempel nævner han en amerikansk møllepark, som han for nogle år siden var rådgiver på.

»Det var helt ens møller på omkring 100 kW. Og inden for nogle få hundrede meters afstand var der stor forskel på, hvad de ydede. Nogen var der aldrig noget i vejen med, mens andre blev tæsket i stykker hele tiden, fordi de stod på et turbulent hjørne mellem nogle klipper. Det er helt det samme med små vindmøller, der står i nærheden af bygninger.«

I stedet mener han, at der kan være en psykologisk betydning i, at folk får overblik over, hvordan vindforholdene er i et bestemt område. De oplysninger kan man i øvrigt også finde herhjemme.

Og han vil ikke afvise, at de små vindmøller kan have en helt anden økonomi end store, hvis de for eksempel har lov til at dreje elmåleren baglæns, sådan som solcelleanlæg gør her i landet.

»For så får man jo en pris, der omfatter både grønne afgifter og moms og hele molevitten. Det er jo i virkeligheden en skjult støtte,« siger han.

Og på den måde kan en lille vindmøller være noget mere værd, end man umiddelbart ville sige, hvis man kun ser på dens ydelse i forhold til prisen.