/byggeri

Stigende grundvand giver risiko for nye bygningskollaps i Köln

Silende regn og stigende grundvand skaber risiko for at yderligere to bygninger styrter sammen i Köln, mens 400 redningsarbejdere blot kan se til. To personer kan være i live under ruinerne.

Klik for at se billedet i stort

For at forebygge yderligere tunnelkollaps har redningsfolk pumpet omkring 1.000 kubikmeter beton ind i en nyanlagt metrotunnel for at stabilisere en 50 meter lang strækning nær ulykkesstedet. (Foto: Firefighter2004)


Læs også

Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, fredag 06. mar 2009 kl. 13:44

To unge mænd kan stadig være i live i ruinerne efter det dramatiske bygningskollaps i Köln i tirsdags. Men regn og stigende grundvand gør forholdene så usikre, at det 400 mand store redningsmandskab ikke kan begynde at lede efter overlevende, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

Grundvandet, der hele tiden stiger på grund af regnen, gør det umuligt for redningsfolkene at stive ulykkesstedet af. Det har medført, at endnu to huse er i fare for at styrte sammen.

I forvejen kollapsede den seks etager høje bygning, der rummede Kölns uerstattelige arkivalier og to nabobygninger i tirsdags. En fem minutter lang dyb rumlen adviserede de mennesker, der opholdt sig i arkivbygningen om den forestående ulykke, så alle nåede ud.

Det samme var imidlertid ikke tilfældet i en af nabobygningerne, hvor to unge mænd opholdt sig i deres lejligheder på øverste etage. Den ene var syg, og den anden, en bagerlærling, sov efter at have været på arbejde.

Myndighederne hælder stadig mest til, at anlægsarbejdet på den nærliggende metrostrækning kan have svækket bygningerne så voldsomt, at de til sidst gav efter og styrtede sammen.

Arkivbygningen fra 1971 husede 65.000 originale dokumenter helt tilbage fra år 922. Myndighederne har forsøgt at beskyttede dokumenterne ved at dække ruinerne med presenninger, men historikere frygter, at mange værdifulde arkivalier er gået tabt.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.