Lørdag morgen bliver jagten på beboelige planeter for alvor sat ind. Der sender Nasa sit nyeste teleskop, Kepler, ud i rummet.

Planetteleskopet skal herefter i tre år primært søge efter planeter uden for vort solsystem. I alt skal Kepler undersøge 150.000 stjerner for beboelige planeter. Det er dermed den hidtil meste omfattende eftersøgning af andre beboelige kloder, som Nasa nogensinde har gennemført.

»Dette er ikke blot endnu en videnskabelig rummission. Hvis du spørger mig, om der findes andre planeter som Jorden derude, så vil jeg svare "Absolut", men jeg kan ikke bevise det. Det kan Kepler,« siger Nasa’s rumvidenskabelige direktør, Ed Weiler.

Når Kepler har afsluttet sin primære mission, ved forskerne formentlig om planeter som Jorden med flydende vand på overfladen er almindelige i Universet, eller om Jorden er så unik i det store kosmos, at vi må anses for at være næsten alene om at have liv.

»Måske vil Kepler fortælle os, at Jorden er ekstremt almindelig, og at vi har mange naboer derude. Eller den kan afsløre, at Jorden er så usandsynlig sjælden, at vi måske er den eneste beboelige planet. Det synes jeg, vil være et rigtig dårligt svar, da jeg i ikke bryder mig om at leve i et tomt univers, hvor vi er de eneste, der findes. Det er uhyggelig, men Kepler vil snart kunne løfte sløret for svaret,« fortsætter Ed Weiler.

»Vi vil ikke finde E.T., men måske kan vi finde hans hjem,« fortsætter den ledende forsker på missionen, Bill Borucki fra Californiens Universitet.

Opsendelsen af Kepler er planlagt til lørdag fra kl. 04:49 dansk tid med en Delta-2-raket fra Cape Canaveral-rumcenteret i Florida.

Opsendelsen har været udsat flere gange - senest for at Nasa kunne sikre sig, at der ikke var problemer med næsekappen, som det, der resulterede i, at OCO-satellitten gik tabt for et par uger siden. Efter opsendelsen bliver Kepler sendt ud i 371 dages omløb om Solen.

Planetteleskop til 3,5 milliarder kroner
Kepler-teleskopet har kostet næsten tre en halv milliarder kroner, er fem meter langt og har et 140 centimeter bredt spejl og et 95 megapixel-kamera, som kan undersøge tusindvis af stjerner på en gang i jagten på planeter. Teleskopet ser efter midlertidige dyk i stjernernes lys, som kan skyldes, at en planet passerer ind foran stjernen.

Mange af de over 340 planeter man i dag kender omkring andre stjerner, er fundet med denne metode - bare ved brug af teleskoper på Jorden. De fleste af disse planeter er dog store gasplaneter, ligesom Jupiter, og kredser tæt ved deres moderstjerne.

Disse planeter er for varme til at kunne huse liv, selv hvis de havde haft en klippefyldt overflade. Indtil dato har man ikke fundet nogen beboelige planeter uden for vort eget solsystem.

Kraftige forstyrrelser besværliggør jagt
Jagten på små planeter fra Jorden bliver besværliggjort af, at at observationer fra teleskoper på Jorden forstyrres kraftigt af luftbevægelser i Jordens atmosfære.

Selv Hubble-rumtelekopet, som har et stort spejl, er ikke ideelt, da det har et meget smalt synsfelt. Hubble er udviklet til at se langt eller dyb - men ikke bredt.

Kepler-telskopet er opkaldt efter den tyske astronom Johannes Kepler, som opdagede de love, der styrer planeternes bevægelse.
Teleskopet kan scanne himlen på den nordlige halvkugle mellem stjernebillederne Svanen og Lyren. Området indeholder omkring 4,5 millioner stjerner, og her har astronomerne udvalgt 150.000 til nærmere undersøgelser.

De udvalgte stjerner ligner Solen, er midaldrende og forholdsvis kølige, så de kan have en beboelig zone, hvor der måske findes planeter. For at finde en planet skal Kepler måle lysstyrken af en stjerne hvert 30. minut igennem rigtig lang tid.

0,008 procents chance
Chancerne for at finde en planet som Jorden er meget små. De anslås til at være mindre end 0,008 procent.

Det, som gør jagten vanskelig, er at også andre forhold kan skabe en variation i lysstyrken - eksempelvis stjernepletter, der kan opstå på samme måde, som der opstår solpletter på Solen. Herudover anslås det, at blot en ud af hvert 100 planetsystem vil vende, så planeterne vil kunne ses foran stjernen fra Kepler.

Når Kepler først har fundet en planet, vil den måle, hvor ofte planeten passerer ind foran stjernen, og forskerne vil så bestemme dens omløbstid og størrelse. Det tidligste, man vil kunne annoncere fundet af den første planet, anslås til at være omkring december 2010.

Dansker skal studere 5.000 stjerner
Udover jagten på planeter, skal Kepler også undersøge 5.000 stjerner i detaljer. Til dette arbejde har Nasa ifølge Videnskab.dk udvalgt astronom Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet.

»Det er en meget stor anerkendelse af vores forskergruppe, at den er blevet inviteret til at deltage i Kepler-projektet, så det er vi selvfølgelig lidt stolte af for at sige det på jysk. Samtidigt giver Kepler os fri adgang til meget omfattende data fra en satellit til 3,5 milliarder kroner for en beskeden investering fra dansk side i vores arbejde,« pointerer professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik & Astronomi, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.