Forskere på DTU Miljø har udviklet og taget patent på en ny et-kammer brændselscelle, som producerer elektricitet ud af spildevand.

Tidligere krævede den slags to forskellige beholdere, men når man kan nøjes med ét, betyder det, at eksisterende spildevandstanke kan indrettes som brændselsceller, blot man nedsænker det nyudviklede elektrodemodul ned i dem.

Ideen går ud på, at bakterier sætter sig på elektroderne og begynder at omsætte det organiske materiale i vandet. Derved frigør de elektroner og protoner.

Elektronerne opsamles på den ene elektrode, mens protonerne passerer en særlig membran på vej til den anden. Undervejs i processen bliver vandet renere, fordi det organiske materiale forsvinder.

Det betyder dog ikke, at brændselscellen renser vandet fuldstændigt, mens den samtidig producerer enorme mængder energi. Der er snarere tale om, at brændselscellen kan bidrage både til vandrensningen og til rensningsanlæggets energiforbrug.

»Nej, det er ikke på niveau med et kraftværk, slet ikke. Jeg har ikke præcise tal på det, men energimængden svarer til det, man kunne få i et biogas anlæg med samme forbrug af spildevand, men metoden er ikke nær så færdigudviklet,« siger professor Irina Angelidakiz fra DTU Miljø, som har været med til at udvikle den enkamrede biobrændselscelle.

Fidusen er altså, at i stedet for at forbrænde biogassen i en motor, som driver en elgenerator og producerer elektricitet, så går biobrændselscellen den direkte vej til elektriciteten.

Demonstrationsanlæg er næste skridt
Besværlige affaldsstoffer, som måske kunne bremse elproduktionen ligesom i almindelige brændselsceller, er der ikke rigtig nogen af.

»Det er det, vi har taget patent på. Det organiske materiale bliver omdannet til kuldioxid, vand og energi, men næringsstofferne bliver tilbage,« siger hun.

Metoden er foreløbig dokumenteret på laboratorieniveau. Det næste skridt bliver at bygge et demonstratoranlæg i lidt større format.

Men der skal også noget mere grundforskning til, før systemet kommer til at virke optimalt. Der foreligger et stort sorteringsarbejde med at finde frem til de bedste bakteriestammer, såkaldte exo-elektrogeniske bakterier, som danner et overskud af elektroner gennem deres stofskifte.

Forskerholdet har netop fået bevilget to millioner kroner til pilotanlægget.

»Det eneste sted, der er bygget noget, der er lidt på pilotskala niveau, er i Australien. Det vil være fint at bygge et her, så vi kan demonstrere teknologien og bruge rigtigt spildevand fra et rensningsanlæg eller måske industrispildevand fra et bryggeri,« siger hun.