Spørgsmål og svar om GMO
Brugen af genmodificerede afgrøder stiger støt. Men hvad betyder det egentlig for os og naturen? Ingeniøren har stillet nogle af de mange spørgsmål til danske forskere.
Læs også
-
Danmark siger nej til gensplejsning med antibiotikaresistens
Læs mere om
Agronom Palle Pedersen ved Iowa Universitet i USA svarer nej:
»Der er ingen tvivl om, at GMO er godt for miljøet. Landmændene bruger mindre pesticider, for ukrudtet kan bekæmpes effektivt med mindre sprøjtning, da man kan vente med at sprøjte, til afgrøderne står på marken. Men den største gevinst er ved for eksempel den majs og bomuld, der indeholder et protein, der gør, at billerne dør, hvis de spiser af det, så man slipper for at sprøjte med insekticider,« siger han.
Leder af Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet, Anna Haldrup, er enig:
»Der bliver sparet på sprøjtegiften, når man bruger herbicidresistente planter. Det samme gælder, når man bruger de planter, der selv producerer en gift, der tager livet af skadedyrene. Giften rammer desuden kun de dyr, der angriber planterne, når afgrøderne selv producerer giften, og ikke andre dyr og områder, som det ellers er tilfældet med sprøjtegiften. Den gift, som planterne selv producerer, er specifik for larver og samme gift anvendes i økologiske landbrug i form af udspredning af den bakterie, der producerer giftstoffet.«
Institutleder Anna Haldrup svarer, at det kun er tilfældet, når det er målet:
»De insekter, der dør af de planter, der er genmodificerede til selv at udvikle gift, ville også dø af sprøjtegiften, der til gengæld også ville ramme andre insekter. Nogle af de historier, der har været fremme - for eksempel omkring at sommerfugle dør af pollen fra genmodificerede planter - bygger på forsøg med helt urealistiske koncentrationer af pollen, som udtrykker giftstoffet.«
Ja, de spreder sig, men ikke mere end andre planter, svarer professor Birger Lindberg Møller ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet, og giver et eksempel med den genmodificerede kræfthæmmende tomat, der er under udvikling:
»Vi spiser masser af tomater hver dag, men vi ser jo ikke tomater alle vegne, og der er heller ikke nogen grund til, at tomatfrø skulle spredes ukontrolleret i miljøet, fordi vi begyndte at spise tomater, der er kræfthæmmende,« siger han og henviser til, at der endnu ikke er gået noget galt, selvom der er så store arealer med GMO i verden, og der sker krydsninger med vilde arter.
»Det er en kedelig måde at have testet det på, men det bliver et mere og mere vægtigt argument,« siger han.
Anna Haldrup fra Københavns Universitet erkender dog, at planter, der selv producerer gift mod skadedyrene vil have en konkurrencemæssig fordel i forhold til relaterede vilde planter. Men hun påpeger også, at der ikke gror en masse kulturplanter rundt i grøftekanterne i dag, da de kræver for megen omsorg, og at det samme gælder genmodificerede planter.
Anna Haldrup fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi påpeger, at selve genmodificeringen ikke er skadelig:
»Planter bliver ikke sundhedsskadelige af selve det at være genmodificeret. Spørgsmålet er, hvad man genmodificerer planten til, for man kan eksempelvis godt gøre en plante giftig ved hjælp af teknikken. De studier, der har været fremme i medierne, har intet bevist, når man er gået til dem - f.eks. har man brugt kartofler, der har været genmodificeret til at være giftige, i dem, og så er resultatet forventeligt.«
Seniorrådgiver Henning Otte Hansen ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet er ikke i tvivl:
»Det er forbrugeren, der i sidste ende får gevinsten ved GMO. For GMO betyder stigende produktivitet, stigende udbytte og dermed prisfald. Landmanden får reelt ikke nogen gevinst, for det bliver spredt ud i markedet i form af billigere fødevarer. Dem, der har videnteknologien, vil også tjene penge, og indtil videre er det nogle få store virksomheder, der dominerer markedet, da det kræver megen videnkapital at udvikle GMO-afgrøder,« siger han - men peger dog på, at genmodificerede afgrøder nu også er under udvikling uden for de store selskaber - bl.a. i Cuba, Indien og Kina.
